Randers Data 1800 – 1899

1800 nyt, grundmuret sprøjtehus opføres på Rådhustorvet, på Sct. Peders tårns tomt. Brandmaterialet havde, mens tårnet eksisterede, været opbevaret dels i dette, dels i et sprøjtehus ved siden af tårnet. Stadfeldt 304.

1800 apoteker Christoffer Faith flytter “Elefantapoteket” fra Middelgade 2, der hvor nu Svaneapoteket ligger (se 1682), til matr. nr. 345 i Torvegade, og apotekets navn forandres til “Løveapoteket”.

1800 er der 8 laksegårde oven for og 8 neden for broen. [Rand Købst Hist 310

1800 (ca.) anslås kreaturholdet i Randers til henved 500 køer og 150 heste.

1801 Randers Enke-Pensions Selskab og Randers Begravelses-Selskab oprettes. Stadfeldt 419 og 424. Jægerkorpset oprettes, det var i 1802 på 50 mand og Borgervæbningen omtrent samtidig på 160 mand. Rand Købst Hist 455.
Suderstrømmen opfyldes og bryggen forlænges.

1801 folketællingen viser et indbyggertal på 4564, fordelt i 848 familier. Der er 56 købmænd, hvoraf de fleste har ølbryggeri, og 34 brændevinsbrændere eller værtshusholdere. Ejendommene får matrikelbetegnelse.

1801 Eske Brocks kapel ved Sct. Mortens kirke sælges ved offentlig auktion til nedbrydning.

1801 – 1805 opføres Nørrejyllands Tøjhus af bygmester Anders Kruse fra Horsens.

1802 Matthias Galthens “Forsøg til en Beskrivelse over Kiøbstæden Randers” udkommer. Heri oplyses bl., at Sct. Laurentii kirkegård anvendes endnu, skønt den er uden hegn, “især til Fattige Liig, som der nyder frie Begravelse”. 29. Kirkens omrids skal endnu kunne ses på kirkegården. Mod syd er kirken forskønnet med en lang smuk allé, hvorigennem “man paa en broelagt Vei passerer lige ind til Broerne, som gaae over Fiorden”. 75. Ved den nordre side af Sct. Mortens kirkes kor var indtil for få år siden en grundmuret og hvælvet sidebygning, der sidst var anvendt til materialhus for kirken. 98. Byen har 640 gårde og huse. 165.

1802 Svaneapotekets bygning, matr. nr. 258a, opføres af amtmand Jens von Benzon.

1802 – 1805 anlægges Tøjhushaven, oprindelig kaldt Dronningens have eller Marielund. Når beplantningen af haven kom i gang, skyldtes det amtmand Peter Severin Fønss´og toldkasserer Ludvig Holbergs initiativ. Senere knyttedes gartner Schaldemose til anlægget. Rand Købst Hist 484. Der graves en kanal ud til fjorden, for at kanoner og ammunition kan tilføres tøjhuset.

1803 11/11 bevilling for Gerson Heinemann og Nathan Levin til for den jødiske menighed at holde synagoge i lejede værelser. Rand Købst Hist 262. (Se 1808).

1803 ophører begravelser i Sct. Mortens kirkes gulv.

1804 S.A. Stadfeldts “Beskrivelse over Randers Kiøbsted” udkommer. Det oplyses heri bl.a., at der er værelser til arrestanter ved rådhuset 116, ligesom der oplyses følgende om gadenavnene 291-293:

Helenestræde              hed tidligere Helledes Gyde
Kirkegade                    hed tidligere Vestergade
Store Kirkestræde      hed tidligere Ramsherred
Vester Kirkestræde     hed tidligere Kirkegyde
Lille kirkestræde         hed tidligere Grønborre Gyde
Provstegade                 hed tidligere Provstegyde
Provstestræde             hed tidligere Skidenstræde
Skidenstræde              hed tidligere Løyborgs Gyde
Tårnstræde                 hed tidligere Sct. Clemensstræde
Skolestræde                hed tidligere Helligånds Gyde
Torvestræde                hed tidligere Tårngade
Øster kirkestræde      hed tidligere Møllegade
Voldgade                     hed tidligere Volden
Skibsgade                   hed tidligere Prampladsen
“Endeløs”                   regnedes før til Østergrave
“Storegade”                 – der i Pontoppidans “Danske Atlas” (1767) og tidligere brugtes som betegnelse for hovedgaden igennem byen fra syd til nord, er opdelt i de 4 gadenavne: Søndergade, – Storegade, – Middelgade, –Torvegade.

1805 selskabet “Harmonien” køber grund i Østergade. (9/12 skøde fra værtshusmand Niels Lange). Harmonien var opstået ved en sammenslutning af “Randers Klub” (stiftet 1794) og “Det dramatiske Selskab” (stiftet 1803).

1807 12/6 kgl. rescript om ekspropriation af grunde til træksti langs Gudenå og forbud mod broer og ålegårde. Rand Købst Hist 304.

1807 Fattiggården udenfor Vesterport opføres. Denne oprindelige bindingværksbygning udvides 1819 og 1824. (Se 1824).

1807 Den mosaiske kirkegård indvies.

1808 Den mosaiske Menighed køber ejendommen matr. nr. 550 i Snaregade til synagoge. (Se 1857).

1808 under Napoleonskrigerne får Randers et kortvarigt og gnidningsløst besøg af spanske tropper. Den øverstkommanderende over spaniolerne i Nørrejylland, generalmajor Juan Kindelan, opslår sit hovedkvarter i Svaneapotekets bygning, medens soldaterne indkvarteres hos borgerne, – hvorom en i Landsarkivet i  Viborg opbevaret indkvarteringsliste giver nærmere oplysninger. Det ses bl.a., at klokkestøber Reimer i Nygade har staldplads til hele 29 heste, medens snedker Simon Jensen havde en underofficer med kone, barn og mulæsel indkvarteret.

1810 3/7 Søren Wissing Elmenhof anlægger det første bogtrykkeri i Randers og grundlægger “Randers Amtsavis”. Det første år havde virksomheden til huse i hjørneejendommen Kirkegade/Store Voldgade (nu “Ankerhus”) matr. nr. 390, senere flyttedes til Slotsgrunden, og 1824 købtes den nuværende ejendom matr. nr. 544b i Nørregade.

1810 3/10 dyrskue på Rådhustorvet i Randers. Det bestod kun af tyre og er “vistnok det første Landboforeningsdyrskue, som i det hele taget er afholdt”. Randers Amts Husholdningsselskab 1810-1910″ 364.

1810 “Tyretoften” i de vestre bakker lige vest for “Blegen” nævnes i fortegnelse over byens markjorder. Rand Købst Hist 350, note 8.

1810 – 1811 er Steen Steensen Blicher adjunkt ved Latinskolen i Helligåndshuset.

1811 26/4 klage i avisen over, at der holdes hestemarked i byens gader.

1811 16/6 Nørreå forceres første gang af en kåg op til Skern bro. Kågen, der sejledes af købmand Joseph Carl Wulff og havnefoged Christen Jørgensen, returnerede til Randers ladet med brænde. Randers Amtsavis 1811 16/6.

1811 2/9 den ældste del af Østre kirkegård indvies. Den første der begraves her er stadthauptmand Rasmus Welling. Årb Rand 1923 116. Kirkegården udvidedes mod øst 1860 og 1885.

1811 En på Bjellerup Ladegårds grund opført gård benævnes “Ramsborg” (= nuværende Marienborg).

1811 kortvarig indkvartering af norske matrostransporter.

1812 28/4 “Pibelhuset” i Strømmen nævnes i en annonce. Det kaldes senere “Kildehuset”.

1812 kirkegården ved Sct. Mortens kirke nedlægges som kirkegård. Houmeden 13, den gamle præstegårds grund, gik indtil da helt ned til kirkegården. Aage Brunoe: “Randers” 295.

1814 2/2 efter Kielerfreden vender Randers Dragonerne hjem. De havde udmærket sig bl.a. i træfningen ved Rahlstedt og får derfor en hjertelig velkomst. Randers Amtsavis 1814 3/2.

1814 5/11 auktion over et grundmuret hus ved Sct. Laurentii bakke, forhen anvendt til prison for engelske krigsfanger. Denne “Fangegård” lå, hvor nu Nørrestrædes skole er. Randers Amtsavis 1913 18/2 og 1959 6/6.

1816 8/4 tinglæses tilladelse for to borgere til ved en port at aflukke den “tilbageværende del af de såkaldte grave”.

1817 “Maries Lund, et poetisk Maleri af J. Olavius” udkommer. Det er den nuværende Tøjhushave der besynges. Rand Købst Hist 556.

1818 “Den Brock-Bredalske Friskole” begynder sin virksomhed. Navnet fik den dog først 1824.

1818 premierløjtnant Faber og ritmester Gether påbegynder beplantning af bakkerne oven for fattiggården.

1818 klokkestøber Daniel Reimer dør i sin ejendom, Nygade 6. 222 klokker er udgået fra hans værksted. Også faderen Henrik var klokkestøber i Randers, og traditionen fortsattes af Peder Meilstrup, der videreførte støberiet. Randers Amtsavis 1893 13/9 og 14/9 samt 1958 23/12.

1819 Slotsgrunden indlemmes retsligt i Randers.

1819 borgmester- og byfogedembederne slås sammen. Den første, der beklædte dette dobbeltembede, var Ludvig Conrad Neckelmann.

1819 den til Vestergade stødende plads af Slyngborgtoften sælges ved auktion. Randers Amtsavis 1819 29/4.

1819 den fra Grenoble til Randers indkaldte handskemager Charles Mattat har 5 svende, 2 tilskærere og mange syersker fordelt rundt om i de jydske byer.  Poul Strømstad: “Handskemageri gennem Tiderne”. Ved ham kom Randers-handsker igen til ære og værdighed. Handskefabrikken lå i Vester Grave matr. nr. 225.

1820 (ca.) Randers har et helt rytter-regiment og en artelleri-brigade i garnison. – Brænderiernes antal er dalende, men endnu er der ca. 50. – Byen har 71 skomager-laugmestre. – Ved tælling er fundet at der på een torvedag alene fra Sønderport er indpasseret 700 vogne, og det formenes, at der er indkommet lige så mange gennem de øvrige porte. Årb Rand 1919 62/Hugo Matthiesen:”Gamle Købmandsgaarde” 38.

1820 anlægges ny fattigkirkegård uden for Vesterport nord for fattiggården. Den første begravelse, enke Gjertrud sal. Jessings, 80 år gammel, foregik 31/12. Sct. Mortens og Sct. Laurentii kirkegårde overlades til byen. Rand Købst Hist 176. 16/8 bortsælges ligsten fra Sct. Mortens kirkegård, og 13/10 bekendtgøres auktion over Sct. Laurentii kirkegård.

1820 købes hjørneejendommen Kirkegade/Store Voldgade, matr. nr. 390, der indrettes til skolebygning.

1820 En runesten findes indmuret i ejendommen Storegade nr. 11, matr. nr. 9 – nu i museets have.

1820 – 1821 planeres pladsen ved Sct. Mortens kirke. Da jordmonnet i tidens løb var højnet, må der skrælles et betydeligt lag af for at bringe overfladen i niveau med omliggende gader. Følgen er at i dag ligger begravelserne lige under brolægningen.

1820 – 1821 “Kildehusets Hauge og Toft uden for Sønderbro” nævnes.

1821 9/6 bekendtsgøres at Rakkerkulen uden for Østerport, og Fækulen og kulen i Galgebakken uden for Vesterport, på grund af den herskende kvægpest ikke må åbnes.

1821 15/9 bekendtgørelse om hvor torvehandelen skal holdes:
1.  Fødevarer undtagen korn og kreaturer, der hidføres til vogns: Sct. Mortens kirkes Axeltorv.
2.  Håndværksvarer, trævarer,lerkar, potter: Rådhustorvet.
3.  Fisk, som hidføres til vands: Bryggen.
4.  Korn: Hospitalet og den åbne plads ved Voldgaden.
5.  Brændsel og fourage, indført til vogns: a) uden for købmand Lauritzen ved Slyngborgtoften, b) på Storegade ved Vestergrave, c) på Lille Torv og Slotstorvet.
6.  Kreaturer og gæs, hidført til vogns: Udenfor Nørreport og Sønderport.

1821 29/10 nævnes i en annonce: “Bark og Grube Vindmøllen ved Randers Strømhus”. (Se 1744 og 1824).

1822 påbegyndes ryddeliggørelse af fortovene. I Torvegade borttages en del fremspringende trapper. Fabriksstræde anlægges.

1822 bor ialt 148 jøder i Randers. Notat i L.C. Neckelmanns eksemplar af Stadfeldt – tillæg g.

1823 8/4 bekendtgør Niels Jensen Møller, at han flytter til sin nybyggede gård “Ramsborg” (det senere “Marienborg”).

1823 erstattes byens porte med led. (1822 30/4 licitation over 2 nye “porte”).

1824 15/6 under kongebesøg i Randers bliver bl.a. fattighusene beset. Antallet af personer her er 129, hvoraf 49 børn. Notat i L.C. Neckelmanns eksemplar af Stadfeldt 252

1824 6/9 syn over konsumptions-grænsen for Randers købstad. Det endelige forslag til toldlinien for købstaden blev approberet 14/1 1831. Heri nævnes Reberbanen ved Dronningens have, Rakkerkulen ved den lille Exercerplads og Fattighuset udenfor Vesterport. – Notat i L.C. Neckelmanns eksemplar af Stadfeldt – tillæg k.

1824 byen har 750 ejendomme. Der er bygget et lille civilt sygehus ved tilbygningen til fattighuset, og i forbindelse hermed er indrettet en primitiv badstue. Årb Rand 1923 122/Randers Amtsavis 1827 29/12.
Vejrmøllen i Strømmen nedbrydes. (Se 1744 og 1821).

1825 kommunen erhverver “Byens Gård” (senere “Hotel Randers”) på Torvegade til kommandantbolig. Her boede i ca. 20 år regimentchef, oberst v. Wildenradt, som 1842 udnævntes til æresborger i byen.

1825 (ca.) er Sønderbro så skrøbelig, at man ved højvande triller møllesten ned på den, for at den ikke skal hæve sig. Meddelt af skomager Joh. Chr. Mørck f. 1817 + 1904.

1826 Sct. Laurentii Bakke planeres, Nørrestræde anlægges, Rosengården brolægges – tidligere kunne ingen vogne passere derigennem. Søndergade udvides ved nedrivning af sidehuset til matr. nr. 186. Notat i kancelliråd Olsens eksemplar af Stadfeldt 147/notat i L.C. Neckelmanns eksemplar af Stadfeldt 291.

1827 31/3 kanceliets skrivelse hvorefter slagterne får plads på Axeltorvet uden afgift. Notat i L.C. Neckelmanns eksemplar af Stadfeldt – tillæg d.

1827 nævnes blandt offentlige bygninger “Det såkaldte Fangehus” og regimentchefens bolig på Torvegade.

1827 Sct. Mortens Kirke hovedrepareres.

1828 amtmandsgården opføres af amtmand Wilh. Lorentz. På grunden lå tidligere en ejendom “Christineberg”, der var opført 1801. Randers Amtsavis 1946 19/10.

1829 Skovbakken anlægges. Sparekassen for Randers By og Omegn grundlægges.

1830 10/6 licitation over opførelsen af et nyt bolværk ved havnen. 1834-1836 arbejder 3 muddermadkiner på uddybning af sejlløbet.

1830 11/8 bekendtgørelse om at salg af rug og brændsel skal henføres til Slotshavepladsen. Navnet “Rugtorvet” forekommer 1835.

1830 udkommer borgmester Neckelmanns “Kortfattet Udsigt over Randers Kjøbstad i Aaret 1830”: Folkemængden er 6.320, heraf den mosaiske menighed 182 og garnisonen 313. Der er 82 købmænd i byen, og det oplyses, at “den almindelige pris for en god kjøbmandsgård i den mest søgte deel af byen kan antages at være omtrent 10.000 rdl.”. Der er 44 brændevinsbrænderier. “Vandet er på de fleste steder så salpeterholdigt, at det antages at give brændevinen en grad forøget styrke”. Af håndværket har skomagerne det største antal med 71 skomager-laugmestre, hvorimod der kun er 3 handskemagere. Der er 10 guldsmede (i 1804 kun 2), de tilvirker “de sølvbeslagne tobakspiber, der er blevne så uundværlige for landalmuen, fra den confirmerede dreng til oldingen”. Byen har 5 tobaksfabrikker. Antallet af skibe, der hører til byen, er gået ned til 14 mod 31 i 1800. Den lærde Skole har 25 diciple med en rektor, en overlærer, 3 adjunkter og 2 timelærere. Sundhedstilstanden er god, hvilket bl.a. tilskrives “indvånernes særdeles ordentlige levemåde og nærende kost samt det frie luftstrøg fra vest til øst, da ingen bakker eller skove derimod ere til hinder”.

1830 benævnes strædet ved militærsygehuset fra v. Hattenhus til Vestergade “Hatten Stræde” og resten af strædet “Krankstuestræde”. 1834 benævnes hele strædet officielt “von Hatt Stræde”. Randers Amtsavis 1960 26/3.

1831 5/4 bekendtgørelse hvorefter det gamle slæbested mellem Bryggen og Slotsalleen samt den søndre del af Slotsengen anvises til fyldingsplads.

1831 16/11 Schach Lüneborg Köster indretter “Svaneapoteket” i dets nuværende bygning. matr. nr. 258a.

1832 23/5 averteres licitation over opførelsen af et 2-etages grundmuret arresthus ved rådstuen. 1834 sidder 8 personer i arresten.

1833 kører der dagvogn mellem Randers og Aarhus.

1834 15/6 Frederik VI besøger byen og taler til folket fra altanen på amtmandsboligen. Notat i kancelliråd Olsens eksemplar af Stadfeldt 466. Kongen har iøvrigt adskillige gange før besøgt byen. Rand Købst Hist 486.

1834 første toldbodbygning opføres på matr. nr. 46. (Bygningen, “Gammel Told”, nedrevet 1961).

1835 april auktion over hospitalets præstebolig til nedbrydning. Henning Heilesen: “Randers Klosters Historie” 112.

1835 Løveapoteket sælges af apoteker C. Faith til apoteker Arentzen for 40.000 rdl. sølv. Årb Rand 1923 127.

1837 29/10 Foreningen til Randers Bys Forskjønnelse stiftes. Rand Købst Hist 490. De sidste arealer ved Fabersvej og Gethersvej beplantes.

1837 sprøjtehuset på Rådhustorvet ombygges.

1838 26/3 første valg af borgerrepræsentanter i Randers jfr. kgl. anordning af 24/10 1837 om købstædernes styrelse. Rand Købst Hist 457-460.

1840 4/2 bekendtgøres at strækningen fra Sønderbro til Skandsehuset samt dette, Strømhuset, Kildehuset (1812: Pibelhuset) og Reberbanen fremtidig skal høre under Randers Købstads politi jurisdiction.

1840 22/7 Christian VIII med dronning og kronprins besøger Randers og hyldes med fakkeltog foran amtmandsboligen.

1840 27/11 Randers Handelsstandsforening stiftes.

1840 folkemængden incl. dragoner er 6.851.

1840 – 1850 er der i Randers 57 købmænd med fast bondesøgning. Af købmændene har 11 det gammeldags pandebrænderi, medens 13 er gået over til det moderne dampbrænderi. Årb Rand 1917 34.

1841 februar indkaldes til offentligt rådstuemøde angående visse spørgsmål vedrørende den påtænkte bro over Hvidemølleåen. I en redegørelse i Randers Amtsavis (16/2) fra en indsender nævnes, at der indtil for få år tilbage har været uhindret overkørsel over mølleåenved de 3 skærigennem´er, medens gående kunne passere åen på gangtræet ved Blegen.

1841 alleen fra Mariager landevej til vejrmøllen (nu Flintebjerg Alle) er den vej byens køer drives ad om sommeren. Rand Købst Hist 491.

1843 11/4 reglement for pramfarten mellem Randers og Silkeborg. Besejlingsforholdene forbedres, og pramfarten tager stærkt opsving. Rand Købst Hist 304.

1843 26/5 Skansemøllen brænder. Notat i kancelliråd Olsens eksemplar af Stadfeldt 407.

1844 26/9 licitation over en ny barriereport ved Adelgade, hvor chausséen over Slyngborgtoft støder til byen.

1844 ny matrikulering indføres i Randers.

1845 22/9-26/9 afholdes første danske landmandsforsamling i Randers. “Randers Amts Husholdningsselskab 1810-1910″ 112.

1845 selskabet “Marienlund” stiftes.

1845 brænder “Calentegården” på hjørnet Rådhusstræde/Torvegade, matr. nr. 321, hvorved også Kjøbmands-Liiglaugets lade går op i luer. Årb Rand 1923 126. Bygningen er i 1682 den højest takserede privatbygning i Randers.

1846 – 1847 Borgerskolen i Vestergade, matr. nr. 412, opføres. Fra 1916 anvendes bygningen til politistation.

1847 det senmiddelalderlige gavlhus i Torvegade, matr. nr. 342, ombygges.

1847 en “Insender” kalder i Randers Amtsavis det gamle toldhus ved Hvidemølle “Lugtekathrine”.

1848 15/10 Randers Håndværkerforening stiftes. 1875-1876 opføres foreningens bygning i Vestergade.

1848 under krigen, et kortvarigt “besøg” i Randers af en lille tysk deling. Rand Købst Hist 240.

1849 sept. general Bülow på besøg i Randers.

1850 indbyggertallet er 7338.

1850 accisen bortfalder, portledene forsvinder. 30/10 bekendtgørelse om nedbrydning af acciseboden ved Nørreport.

1850 udskiftning af byens jorder. Rand Købst Hist 353.

1850 havnen overtager Tyveholmen og Grønborgengen.

1850 (ca.) er 60-70 pramme (kåge) til stadighed i fart mellem Randers og Silkeborg, og ved Randers toldsted er indregistreret 39 større og mindre farrtøjer, deraf dampskibet “Fulton” og havnedamperen “Martello”. Randers Disconto- og Laanebanks jubilæumsskrift 1954 12.

1852 1/6 dampskibet “Cimbria” starter rutefart mellem Randers og København. Rand Købst Hist 293.

1852 21/10 Randers borgerlige Skydeselskab stiftes. 1854 opføres Skydepavillonen.

1852 Randers Musikforening stiftes og afholder sin første koncert 10/12 s.a. Fra 1865 ændres navnet til Musiksamfundet “Brage”.

1852 oprettes en privat teknisk skole, der 1859 overtages af Håndværkerforeningen med lokale i Helligåndshuset. 1891 opføres bygningen på Østervold.

1853 kolera hærger byen.

1853 ny Sønderbro bygges, en træbro med vindebrofag. broen består af en indre bro fra Randers-siden til øen “Mølleholm” i Gudenå og derfra en ydre bro til sydsiden. Rand Købst Hist 604.

1853 gasværket anlægges; i drift 13/1 1855.

1854 Randers Disconto- og Laanebank oprettes.

1855 15/1 gasbelysningen i gaderne brænder for første gang. Rand Købst Hist 462.

1855 planer til opførelse af kaserne og stald uden for Ladegårdsporten godkendes.

1856 “Schmidts Hotel” i Torvegade, matr. nr. 316, (senere “Hotel Randers”) opføres.

1856 cand. polyt. C.F. Synnestvedt starter det bryggeri, der fra 1874 får navnet “Thor”.

1856 – 1857 bygges ny latinskole i Vestergade på den sydlige del af Slyngborgtoften, matr. nr. 457. Skolen indvies 22/7 1858.

1857 1/1 åbnes telegrafsstation i Randers.

1857 22/6 større ildebrand i Østergade beskadiger ejendommene matr. nr. 833, 835, 836, 837, 838.

1857 ved den nye næringslov viger laugsvæsenet for næringsfriheden.

1857 resterne af Sct. Peders Kirkes kor på Rådhustorvet nedbrydes ved opførelsen af “den Hirch-Nathanske Gård” på nabogrunden, matr. nr. 732. Årb Rand 1938 53.

1857 ridehus opføres ved Sandgade – ombygges 1892.

1857 synagogen i Snaregade på matr. nr. 550 sælges. Året efter bygges synagogen i Nordregrave. (Se 1808).

1858 premierløjtnant Hans Georg Faith opfører “Frøvadsholm”.

1859 fødes i Randers 382 børn og dør 233, heraf 87 under et år.

1859 H.C. Andersen digter på rejse fra Randers til Viborg i Hjermind præstegård “Jylland mellem tvende have”.

1859 Hvidemølle sælges til jernbaneanlæg og nedlægges som mølle.

1860 byen har 9726 indbyggere, heraf 200 hørende til den mosaiske menighed.

1860 “Apostelgården”, Kirkegade 7, matr. nr. 244 brænder.

1861 30/1 lov angående farten på Gudenåen mellem Silkeborg og Randers.

1861 16/11 stiftes latinskoleelevforeningen “Bragi”. Den afløses i foråret 1872 af “Valhal”. I de første år er brødrene Morten og Henrik Pontoppidan samt Johan Rohde (den senere maler) virksomme medlemmer. Årb Rand 1932 28-30.

1861 vognfabrikken “Scandia” grundlægges på en del af Hvidemølles grund. 1896 flyttes fabrikken til sin nuværende plads.

1861 overføres 28 sindsyge fra Randers Hospital til den nybyggede sindsygeanstalt i Århus. Henning Heilesen: “Randers Klosters Historie” 129.

1861 (ca.) bygges “Tranekær” af købmand, senere landmand Ole Frederik Chr. Thrane.

1861 – 1862 Ting- og arresthuset opføres på den gamle Sct. Laurentii kirkes grund.

1861 – 1863 kanalen til tøjhuset opfyldes. Vejen fra slæbestedet til tøjhuset hedder “Kanonvejen”.

1861 4/9 indvies hovedjernbanen mod syd og den nyopførte banegård i overværelse af Frederik VII og grevinde Danner. 18/9 1869 indvies hovedjernbanen mod nord.

1861 stiftes folkebiblioteket. Centralbiblioteket indrettes 1926-1927 i administrationsbygningen i Vestergade.

1864 krigen sætter sit præg på Randers. 5´ dragonregiment er afmarcheret allerede i november 1863. 29´ april 1864 holder den prøjsiske Elisabeth-garde sit prangende indtog i byen. Der er af borgerne dannet indkvarterings- og forplejningskommiteer. Tyskerne bortfører en række kendte mænd som gidsler. Efter den prøjsiske general Falkensteins ordre bliver Randers Amtsavis 8´ juli “ophøjet” til tyskernes officielle organ. Besættelsen varer til 18´ november. 30´ november kommer Christian IX på besøg, og 6´ december vender dragonregimentet stilfærdigt hjem. Rand Købst Hist 242.

1865 den ydre Sønderbro ombygges – “Christian IX´ bro”. (se 1922).

1866 startes “Randers Dampskibsselskab af 1866”, og dampskibet “Niord” begynder en regelmessig 14 dages fart på London. Randers har i disse år i det hele en efter forholdende ret anselig handelsflåde, ialt 19 sejlskibe og 11 dampskibe hjemmehørende i byen. Årb Rand 1917 45-48.

1866 – 1868 Randers Hospital ombygges.

1867 den første thepavillon på Skovbakken opføres. Den bliver 1892-1893 afløst af en ny, der brænder 1941.

1867 Randers Arbejderforening stiftes. 1899 opføres forsamlingsbygning “Jylland”.

1867 – 1868 Nørrestrædes skole opføres.

1868 26/5 lov om købstadskommunernes styrelse bestemmer, at byen skal styres af et byråd af valgte medlemmer og en af kongen beskikket borgmester som formand. Denne 1´ kongevalgte borgmester blev etatsråd C. Fischer. De øvrige gamle embedsstillinger byfoged, by- og rådstueskriver og rådmand samledes på en hånd, og dette embedes første indehaver blev Adolf E.C. Eberlin. De følgende kongevalgte borgmestre var: G.C.V.H. Stemann 1885-1899 og P.D. Swane 1899-1919. Rand Købst Hist 637.

186 – 1870 Hobrovejens sygehus opføres.

1870 indbyggertallet er 11354.

1872 stiftes den historiske samling, fra 1877 med lokaler i Helligåndshuset. Museumsbygningen opføres 1891-1893.

1872 Randers gymnastiske Forening – den første gymnastikforening i landet – stiftes. Rand Købst Hist 693.

1873 får arkitekt Uldall lejlighed til at undersøge murresterne af det gamle Nørreport-kompleks. Det viser sig, at det berømte tårn stammer fra Christian III´s befæstning, medens der sydligere og uden forbandt hermed findes ældre murrester formentlig fra Valdemar Atterdags befæstning. Rand Købst Hist 159.

1873 – 1874 anlægges vandværk ved Oust mølle. Frøvadsholm og møllen, som kommunen havde købt sammen med vandværksarealerne, sælges 1875 til proprietær Chr.G. Neckelmann. De gamle gadepumper nedlægges efterhånden. (Se 1889).

1874 stiftes den første byggeforening – “Randers Arbejderes Bygge- og Alderdomsunderstøttelsesforening”.
Ny matrikelsbetegnelse indføres.

1876 25/8 åbnes jernbanen til Grenå. I den anledning får byen 9/9 s.å. besøg af kongefamilien samt kong Georg af Grækenland og dronning Olga.

1877 Møllegades kaserne opføres.

1880 5/9 brænder den gamle kaserne ved ladegårdsgade. Den genopføres 1880-1881.

1880 proprietær Søren Møller, ejer af gården Slyngborg, dør barnløs. Et konsortium overtager Slyngborgtoftens 24 tdr. land, der udstykkes. Søren Møllergade og St. Blichersgade anlægges. 1900 bor der ca. 24oo mennesker på den tidligere Slyngborgtoft.

1881 nedlægges de første kloakledninger i en del af byens gader.

1881 (ca.) installeres den første telefon i Randers – hos købmand A.P. Riisager i Schousgade. Den blev lavet af en fingernem, ung mand Ole M.J. Kayser, søn af en bagermester i byen.
Telefoncentralen i Randers – på 1´ sal i ejendommen St. Voldgade 6 – indvies 5/5 1884. Foreløbig er telefonledningerne “overjordiske”, først 1905 bliver der indgået overenskomst med byrådet om telefonkablers nedlæggelse i gaderne.

1882 2/11 Niels Ebbesens statue afsløres i øsende regn. Statuen er modelleret af billedhugger Edv. Ring.

1883 10/10 åbnes jernbanen til Hadsund.

1884 24/8 er 10.000-12.000 unge karle og piger fra oplandet til “Frilørdag” i Randers. Randers Dagblad 1959 22/8.

1884 – 1885 Markedsgades skole opføres.

1885 1/5 begynder “Randers Bypost- og Pakke-Expedition” sin virksomhed, der varede til 2/5 1890. Den rådede over 36 gule postkasser og trykkede 54 forskellige bypost-mærker. Årb Rand 1951, 99.

1886 3/7 Randers Aktietømmerhandel brænder. 37 ejendomme nedbrænder eller beskadiges. Chr. Kock: “Randers Brandvæsen” 58.

1886 epidemisygehuset opføres.

1887 nyt ridehus nord for Markedsgade opføres.

1889 først på året hærger en voldsom tyfusepidemi i byen.

1889 forsvinder de sidste offentlige pumper (i Adelgade, Kirkegade, Nordregrave og på Tinghusbakken).

1889 første hingstekåring i Randers afholdes.

1890 køber Randers Amts Husholdningsselskab ca. 8 tdr. land øst for Randers ved Udbyhøjvej til dyrskueplads. “Randers Amts Husholdningsselskab 1810-1910″ 385. Her holdes dyrskuerne til 1942.

1891 31/10-1892 24/5 opholder prins Christian, den senere Christian X, sig i Randers for at gennemgå befalingsmandsskolen ved dragonregimentet på besøg.

1893 det gamle, smukke Løveapotek i Torvegade, matr. nr. 345, nedrives (Se 1622).

1893 – 1898 uddybes sejlløbet i fjorden til 15 fod.

1894 efter langvarige forhandlinger og heftig polemik restaureres Helligåndshuset af bygningsinspektør H. Kampmann. Samtidig opstår Nytorv ved nedrivning af bygninger ved Houmeden.

1895 – 1896 første del af “De gamles Hjem” i Søren Møllersgade opføres.

1896 Randers kommune erhverver Fladbro kro og anlægger plantagen der.

1898 sportsklubben “Freja” startes.