Randers Data 1900 – 1961

1900 afsløres ved gadearbejde murrester af den gamle Østerport, et led i Christian III´s befæstning. Sydligst i udgravningen fandtes gamle murrester formentlig fra byens ældste befæstning.

1900 – 1901 Søren Møllersgade skole opføres.

1901 – 1902 den nye Sct. Peders kirke opføres ved Fabersvej.

1902 – 1903 Sct. Josephs hospital ved Hadsundvej opføres.

1904 – 1905 selskabet “Harmonien” opfører nyt teater i Østergade. (Indvielse 1905 7/2).

1905 2/11 første boigraf i byen – “Kosmorama” i Højskolehjemmet – åbnes.

1905 Randers Amts historiske Samfund stiftes.  Turistforeningen for Randers og Omegn stiftes.

1905 ved nedrivningen af gamle huse på Rådhustorvets nordside for at give plads til Handelsbankens bygning genfindes betydelige rester af den gamle Sct. Peders kirke, og det konstateres bl.a., at det imponerende klokketårn har været en integrerende del af kirken.

1905 – 1906 elværket opføres, og 1/10 1906 begynder den elektriske gadebelysning.

1906 sløjfning af “Møllebakken” ved Hadsundvej påbegyndes. Møllen, byens gamle vartegn, forsvinder 1909.

1906 – 1907 den gamle Sønderbro af træ erstattes med en jernbetonbro.

1908 springvandet på frederiksplads (“Iguanbryderne”) rejses og springer første gang 18/6.

1908 sejlløbet i fjorden uddybes til 5,7 m.

1908 den sidste kåg på Gudenå lægger op.

1910 findes ved nedbrydning af et gammelt hus i Vestergrave, matr. nr. 189, en runesten fra ca. år 1000, der nu står i Randers museumshave.

1911 i slutningen af februar er der så store oversvømmelser i Carolinegade, at beboerne ikke kan komme ud af dørene i flere dage.

1911–1912 Hadsundvejens skole opføres.

1913 – 1914 “Doktorparken” anlægges. Arealet og en pengesum til arbejdets udførelse var skænket af overlæge Otto V. Lassen.

1914 – 1915 Kasernen ved det nye ridehus opføres.

1914 – 1916 Vestparken anlægges.

1914 – 1916 Amtssygehuset ved Fabersvej opføres.

1916 Brandstationen i Fabriksstræde opføres ved ombygning af den tidligere staldbygning for garnisonens heste.

1917 – 1919 Nordre kirkegård anlægges.

1918 udkommer værket “Randers Fjords Naturhistorie” ved A.C. Johansen og under medvirkning bl.a. af urmager Hjalmar Ussing.

1919 1/4 redaktør Aage Riis Flor bliver første folkevalgte borgmester.

1920 17/5 udnævnes bagermester, fhv. landstingsmand Herman Stilling til æresborger i sin fødeby, Randers.

1920 indvies markedshallerne ved havnen.

1921 Hobrovejens skole opføres.
Byrådet giver koncession på kørsel med byomnibusser.

1922 25/1 sprogforskeren, professor Vilhelm Thomsen udnævnes til æresborger i sin barndomsby, Randers.

1922 foretages gadegennembrudet “Sct. Mortensgade”, hvorved Burschesgade forlænges til Torvegade.
“Skallekrogen” opfyldes og “Chr. IX´s Bro” fjernes.

1923 19/8 Idrætsparken indvies.

1923 Kreaturholdet i Randers er på 712 heste og 652 stk. hornkvæg.

1923 – 1926 opføres den nye statsskole ved Rådmands Boulevard.

1924 – 1925 opføres det nye posthus ved randen af den gamle nordre voldgrav. I forbindelse hermed omlægges det gamle kvarter ved Snaregade og Torvestræde.

1925 9/3 vedtager byrådet hestemarkedernes flytning fra gaderne til den gamle markedsplads. Som et eksempel kan nævnes, at der 19/2 1910 var 1400 heste på Randers gader.

1926 – 1927 administrationsbygning og centralbibliotek indrettes i den gamle latinskole i Vestergade.
Den første gade asfalteres. (Vestergade).

1927 rutebilstation indrettes på den sydlige del af det gamle Dronningborg Slots grund.

1930 – 1934 foretages den store udvidelse og ombygning af havnen.

1930 6-7/3 sættes rådhuset “på ruller” og flyttes 3 meter mod nord.

1930 indbyggertallet er 27.613.

1931 Propagandakomiteen for Randers By og Havn oprettes. Randers tager som den første by i landet reklamen til hjælp i det erhvervsøkonomiske arbejde.

1933 26/6 udnævnes forfatteren, nobelpristageren Henrik Pontoppidan til æresborger i sin barndoms by, Randers.

1933 i juli forsvinder de sidste gaslygter fra gaderne.

1933 – 1937 ved afgravning af den søndre del af Vester Altan forsvinder den gamle galgebakke udenfor Vesterport. “Vilhelm Thomsens Plads” opstår.

1936 synagogen i Nordregrave nedrives, da der ikke mere eksisterer nogen jødisk menighed i byen.

1938 Fabersvejens skole og de første aldersrenterenteboliger (ved Hadsundvej) opføres. “Skovbakkevejen” gennemføres.

1940 – 1941 opføres den nye dragonkaserne ved Mariagervej.

1940 9/4-1945 5/5 er Randers besat af tyskerne.

1945 22/2 ødelægges teatret af tyskerhåndlangere.

1945 genfindes betydelige rester af den gamle Sct. Clemens kirke under matr.nr. 300, hjørnet Tårngade/Middelgade.

1949 6/5 billedhugger Anker Hofmans frihedsmonument afsløres på Skovbakken.

1950 indbyggertallet er 39.436.

1952 20/1 indvies den nye (midlertidige) Sct. Clemens kirke på Hobrovej.

1952 8/3 midnat afholdes byrådsmøde i anledning af byens 650 års jubilæum, regnet fra det ældste kendte privilegium. (Se 1302 8/3). I forbindelse med jubilæet udkommer “Randers Købstads Historie”.

1952 31/3 Nyvangsskolen indvies.

1952 13/7 byjubilæet fejres. Om morgenen hejses de nordiske flag foran rådhuset, hvor regimentsmusikken spiller den gamle “Randers March” (Se 1698). Flaghejsningen overværes bl.a. af repræsentanter for byens nordiske venskabsbyer: Ålesund, Väterås og Lahti. Nytorv får navnet “Erik Menveds Plads”. Den gamle Randers-skolekomedie “Verden og den fattige” opføres af elever fra statsskolen. (Se 1607 5/5-7/5).

1952 De Randers Dragoner forlader byen, idet regimentet er forlagt til Holstebro. Jydske Ingeniør Regiment kommer til Randers.

1954 28/4 Centralsygehuset indvies.

1956 i efteråret påbegyndes omlægning og påbegyndelse af den gamle markedsplads.
Ved samme tid påbegyndes det store gadegennembrud fra havnen over Frederiksplads til Lille Torv, væsentlig følgende den gamle østre voldgrav. 1958 24/11 får denne nye gade navnet “Østervold”, og de gamle gadenavne Carolinegade, Frederiksplads og Fabriksstræde forsvinder.

1957 31/5 Østervangsskolen indvies.

1960 7/11 vedtager byrådet at ændre navnet på Sønderbro, der er under nyopførelse, til “Randers Bro”, og 1961 4/7 indvies den nye bro.

1961 6/3 vedtager byrådet saneringsplan for kvarteret mellem Burschesgade og havnen.

1961 1/6 er indbyggertallet 42.319.

 

Randers Data

Efter 1860 er i det væsentlige kun medtaget, hvad der har relation til ældre data og til tidligere nævnte begivenheder, idet det vil føre alt for vidt og ligge ganske udenfor hensigten (med disse data) at medtage alle dennyere tids byggeforetagender, gadeanlæggene udenfor den gamle bykerne, de nye virksomheder, forretninger o. s. v.
Alle matr. nr.-angivelser er de nuværende.

Povl v. Spreckelsen – Historisk Aarbog fra Randers Amt, 1960-1961