Randers Data 1900 – 1961
1900 indbyggertallet er 19.826.
1900 afsløres ved gadearbejde murrester af den gamle Østerport, et led i Christian III´s befæstning. Sydligst i udgravningen fandtes gamle murrester formentlig fra byens ældste befæstning.
1900 –
1901 –
1902 –
1904 –
1905 2/11 første boigraf i byen –
1905 Randers Amts historiske Samfund stiftes. Turistforeningen for Randers og Omegn stiftes.
1905 ved nedrivningen af gamle huse på Rådhustorvets nordside for at give plads til Handelsbankens bygning genfindes betydelige rester af den gamle Sct. Peders kirke, og det konstateres bl.a., at det imponerende klokketårn har været en integrerende del af kirken.
1905 –
1906 sløjfning af “Møllebakken” ved Hadsundvej påbegyndes. Møllen, byens gamle vartegn, forsvinder 1909.
1906 –
1908 springvandet på frederiksplads (“Iguanbryderne”) rejses og springer første gang 18/6.
1908 sejlløbet i fjorden uddybes til 5,7 m.
1908 den sidste kåg på Gudenå lægger op.
1910 findes ved nedbrydning af et gammelt hus i Vestergrave, matr. nr. 189, en runesten fra ca. år 1000, der nu står i Randers museumshave.
1911 i slutningen af februar er der så store oversvømmelser i Carolinegade, at beboerne ikke kan komme ud af dørene i flere dage.
1911–
1913 –
1914 –
1914 –
1914 –
1916 Brandstationen i Fabriksstræde opføres ved ombygning af den tidligere staldbygning for garnisonens heste.
1917 –
1918 udkommer værket “Randers Fjords Naturhistorie” ved A.C. Johansen og under medvirkning bl.a. af urmager Hjalmar Ussing.
1919 1/4 redaktør Aage Riis Flor bliver første folkevalgte borgmester.
1920 17/5 udnævnes bagermester, fhv. landstingsmand Herman Stilling til æresborger i sin fødeby, Randers.
1920 indvies markedshallerne ved havnen.
1921 Hobrovejens skole opføres.
Byrådet giver koncession på kørsel med byomnibusser.
1922 25/1 sprogforskeren, professor Vilhelm Thomsen udnævnes til æresborger i sin barndomsby, Randers.
1922 foretages gadegennembrudet “Sct. Mortensgade”, hvorved Burschesgade forlænges til Torvegade.
“Skallekrogen” opfyldes og “Chr. IX´s Bro” fjernes.
1923 19/8 Idrætsparken indvies.
1923 Kreaturholdet i Randers er på 712 heste og 652 stk. hornkvæg.
1923 –
1924 –
1925 9/3 vedtager byrådet hestemarkedernes flytning fra gaderne til den gamle markedsplads. Som et eksempel kan nævnes, at der 19/2 1910 var 1400 heste på Randers gader.
1926 –
Den første gade asfalteres. (Vestergade).
1927 rutebilstation indrettes på den sydlige del af det gamle Dronningborg Slots grund.
1930 –
1930 6-
1930 indbyggertallet er 27.613.
1931 Propagandakomiteen for Randers By og Havn oprettes. Randers tager som den første by i landet reklamen til hjælp i det erhvervsøkonomiske arbejde.
1933 26/6 udnævnes forfatteren, nobelpristageren Henrik Pontoppidan til æresborger i sin barndoms by, Randers.
1933 i juli forsvinder de sidste gaslygter fra gaderne.
1933 –
1936 synagogen i Nordregrave nedrives, da der ikke mere eksisterer nogen jødisk menighed i byen.
1938 Fabersvejens skole og de første aldersrenterenteboliger (ved Hadsundvej) opføres. “Skovbakkevejen” gennemføres.
1940 –
1940 9/4-
1945 22/2 ødelægges teatret af tyskerhåndlangere.
1945 genfindes betydelige rester af den gamle Sct. Clemens kirke under matr.nr. 300, hjørnet Tårngade/Middelgade.
1949 6/5 billedhugger Anker Hofmans frihedsmonument afsløres på Skovbakken.
1950 indbyggertallet er 39.436.
1952 20/1 indvies den nye (midlertidige) Sct. Clemens kirke på Hobrovej.
1952 8/3 midnat afholdes byrådsmøde i anledning af byens 650 års jubilæum, regnet fra det ældste kendte privilegium. (Se 1302 8/3). I forbindelse med jubilæet udkommer “Randers Købstads Historie”.
1952 31/3 Nyvangsskolen indvies.
1952 13/7 byjubilæet fejres. Om morgenen hejses de nordiske flag foran rådhuset, hvor regimentsmusikken spiller den gamle “Randers March” (Se 1698). Flaghejsningen overværes bl.a. af repræsentanter for byens nordiske venskabsbyer: Ålesund, Väterås og Lahti. Nytorv får navnet “Erik Menveds Plads”. Den gamle Randers-
1952 De Randers Dragoner forlader byen, idet regimentet er forlagt til Holstebro. Jydske Ingeniør Regiment kommer til Randers.
1954 28/4 Centralsygehuset indvies.
1956 i efteråret påbegyndes omlægning og påbegyndelse af den gamle markedsplads.
Ved samme tid påbegyndes det store gadegennembrud fra havnen over Frederiksplads til Lille Torv, væsentlig følgende den gamle østre voldgrav. 1958 24/11 får denne nye gade navnet “Østervold”, og de gamle gadenavne Carolinegade, Frederiksplads og Fabriksstræde forsvinder.
1957 31/5 Østervangsskolen indvies.
1960 7/11 vedtager byrådet at ændre navnet på Sønderbro, der er under nyopførelse, til “Randers Bro”, og 1961 4/7 indvies den nye bro.
1961 6/3 vedtager byrådet saneringsplan for kvarteret mellem Burschesgade og havnen.
1961 1/6 er indbyggertallet 42.319.
Randers Data
Efter 1860 er i det væsentlige kun medtaget, hvad der har relation til ældre data og til tidligere nævnte begivenheder, idet det vil føre alt for vidt og ligge ganske udenfor hensigten (med disse data) at medtage alle dennyere tids byggeforetagender, gadeanlæggene udenfor den gamle bykerne, de nye virksomheder, forretninger o. s. v.
Alle matr. nr.-
Povl v. Spreckelsen –