Helligåndshuset
Helligåndshuset i Randers
Af Inger Marie Hyldgård
Helligåndshuset er den eneste bevarede klosterbygning i Randers. Den var en del af Helligåndsklostret og er antagelig opført i 1480’erne. Det nøjagtige år kendes ikke, og der har gennem tiden været forskellige meninger om dateringen, men den sidste del af 1480’erne eller o. 1490 er det nærmeste vi kan komme.
Dog ved man, at klostret fik pavens godkendelse i 1489. Allerede inden selve klostret blev stiftet, fandtes et Helligåndshus i Randers. Det var en verdslig stiftelse, hvor Randers Købsvendes lav holdt messer. Det ældre helligåndshus, nævnt i 1434, lå nord for Houmeden. Der var et folkeligt ønske om at omdanne huset til et rigtigt kloster, hvis formål og ekspertise var sygepleje. Kong Hans skænkede Sct. Mortens kirke til klostret,
således at kirken herefter både var sognekirke og klosterkirke, og en ny Sct. Mortens kirke blev herefter bygget. Det samlede klosteranlæg nåede imidlertid ikke at blive færdigt inden reformationen, hvor klostret blev nedlagt.
Det ca. 31 x 11 meter store Helligåndshus er opført af røde munkesten på en sokkel af genanvendte granitkvadre. Bygningen rummer to etager samt et højt loft og en kælder under den sydlige del af bygningen. En restaurering i 1892 fjernede senere tiders om- og tilbygninger, således at Helligåndshuset i dag fremstår så tæt på sit oprindelige udseende som muligt. Østsiden af bygningen, der fremstår lukket og afvisende, var facade udadtil. Den vestlige facade, der vendte ud mod klostergården, har store, sengotiske
vinduesåbninger i stueplan samt en kort svalegang på 1. sal. Sorte kopender, der er meget hårdtbrændte sten, danner en dekoration i murfladen.
Arkæologiske undersøgelser
Forud for en mindre restaurering foretog Kulturhistorisk Museum tre små udgravninger i 1977. Ved Helligåndshusets nordgavl registrerede arkæologerne et kraftigt fundament af marksten, lagt i en fundamentsgrøft. Fylden i grøften bestod forskellige lag af sand og grus samt kulturlag med lidt tegl, potteskår og dyreknogler. Fundamentsstenene i det 2,35 meter dybe fundament var lagt i groft grus uden mørtel. Der blev også gravet et hul ved sydgavlen, som viste at der under fundamentet fandtes kulturlag.
Selvom arkæologerne blot lavede to ganske små og smalle huller, kunne man konkludere at Helligåndshusets fundament i gavlene er kraftige og stærke samt, at der har været aktiviteter på grunden inden huset blev opført. Inde i forhallen, ind mod ved skillevæggen mod nord, foretoges kun en mere overfladisk undersøgelse. Man tog fem og en halv af de dårligt bevarede originale gulvfliser op. De var lagt i kalkmørtel. Derunder gravede arkæologerne ca. 80 cm længere ned og fandt udelukkende kulturlag med
lidt dyreknogler i. Gulvet var anlagt på affaldslag, og der sås ikke spor efter ældre gulvlag. (Ved senere restaureringer er der lagt beton under gulvfliserne, som derefter blev lagt på plads igen. Dog har man skiftet en del ud på grund af revner eller slid.)
Helligåndshuset oprindelige indretning
Arkitekt Hack Kampmann, der stod for restaureringen i 1892, har gjort flere iagttagelser omkring den oprindelige indretning. Helligåndshusets indre blev en del forandret allerede i 1500-tallet kort efter reformationen. Men især ombygningen til latinskole i 1783 synes at være den, der har ødelagt mest, ifølge Hack Kampmann. Om ydervæggene har Kampman gjort flere iagttagelser: Murstenene er lagt i munkeforbandt med en ydre og en indre skalmur, hvis midte er opfyldt med marksten, lagt i en meget hård kalkmørtel. Midt på hver langside ses en stående fortanding i murforbandtet, der måske viser at bygningen
blev større end først planlagt. Nordgavlen var den sidste opførte del af Helligåndshuset. Den oprindelige indretning er delvist gået tabt på grund af 300 års ombygninger. Sikkert er det dog, at første salen rummede to sygestuer med himmelsenge. Skriftlige kilder nævner senge med linned og forhæng samt våbenskjolde fra de adelige velgørere. Vinduer og døre førte Kampmann tilbage til deres oprindelige form.
Da en dør førte ud i ingenting på husets vestside, og der samtidig fandtes murhuller derunder, var konklusionen, at der oprindelig havde været en kort svalegang her. Svalegangens udseende kendes ikke, men Kampmann brugte en 300 år gammel svalegang fra en nedreven købmandsgård i Randers som udgangspunkt, og skabte den nuværende svalegang som hans bud på dens udseende. På svalegangens nederste kant blev en tekst på middelalderdansk skåret ud: ”Thenne swalle ær aff ny opsæth anno dpmini
MDCCLXXXXVI then tijdh huus wor igen forbygdh”. (Denne svale(gang) er af ny opsat anno domini 1896 da det tidligere (Helligånds)hus var igen opbygget.)
Kampmann mente at tagværket måske var middelalderligt. I hvert fald er gavlenes rejsning oprindelig. Han mente også, at der var beviser for kamtakkerne, så dem genskabte han som de kunne have set ud.
Stueetagen havde oprindelig tre rum, af hvilke de to havde kaminer i gavlene. I stueetagen sydlige rum fandtes en terningeformet vægdekoration i tre farver, der stammede fra 1400-tallet.
På 1. sal sås rester af en anden dekoration med planteslyngninger og våbenskjolde fra 1530-40. Da man huggede de yngre pudslag ned, og fandt dekorationerne på 1. sal, sås det at man havde hævet loftshøjden så meget som tagkonstruktionen tillod. Denne loftshøjde blev bibeholdt ved restaureringen. Under restaureringsarbejdet fandtes desuden spor efter en kilde i et hjørne af kælderen. Af de oprindelige bjælker sås kun brudstykker i ydermurene, dog med undtagelse af bjælkelaget over kælderen i bygningens sydlige
del. Klostermuren, der lukkede klostergården mod syd, har stødt op til Helligåndshusets sydvestre hjørne. I nærheden af hjørnet har porten til klostret formentlig siddet, idet der i gavlmuren fandtes et 7,5 alen dybt hul hvori bommen, der lukkede porten, kunne skydes ind. Inde i hullet var et stykke af bommen bevaret.
Sygestuerne var indrettet med ”hemmeligheder”, som er små rum med indbyggede toiletter i den tykke murkerne. Et afløb ned gennem muren løber ud gennem en romansk vinduesoverligger og endte i en grøft/rendesten udenfor.
Skolestræde
Skolestræde blev anlagt af klostret. I et dokument fra 1522 forpligter klostret sig til at anlægge en gade øst for klostret, til begge hærstræder, sønden og norden på klostrets jord. En god stengade så bred at to vogne kan vel mødes. Gaden skulle holdes ren for skidt, og det var ikke tilladt at anlægge priveter (toiletter) eller møddinger ud til gaden. Når man i dag går i Skolestræde ses klostrets ansigt udadtil mod byen. Gårdsiden
med svalegangen har offentligheden ikke har adgang til, og ej heller kunnet se.
Berømte personligheder
Randers Latinskole har haft flere kendte elever, bl.a. digteren Steen Steensen Blicher, som var elev 1796–1799 og senere adjunkt i 1810–1811. Også sprogforskeren og æresborgeren Vilhelm Thomsen har gået der. Skolen voksede hurtigt og flyttede i 1857 til større lokaler. I 1859 rykkede Teknisk Skole ind på loftet, og i 1861 fik Håndværkerforeningen også lokaler, som de dog forlod igen i 1876, hvorefter Historisk Samling og museum overtog dem. Sidst i 1880’erne blev pladsen for trang for Teknisk Skole, og det førte til overvejelser om nedrivning. Skolen blev dog først flyttet i 1891 til Frederiksplads (nu Østervold). Historisk Samling flyttede samme år, og det markerede starten på Helligåndshusets krise.
Randers Latinskole har haft flere kendte elever, bl.a. digteren Steen Steensen Blicher, som var elev 1796–1799 og senere adjunkt i 1810–1811. Også sprogforskeren og æresborgeren Vilhelm Thomsen har gået der. Skolen voksede hurtigt og flyttede i 1857 til større lokaler. I 1859 rykkede Teknisk Skole ind på loftet, og i 1861 fik Håndværkerforeningen også lokaler, som de dog forlod igen i 1876, hvorefter Historisk Samling og museum overtog dem. Sidst i 1880’erne blev pladsen for trang for Teknisk Skole, og det førte til overvejelser om nedrivning. Skolen blev dog først flyttet i 1891 til Frederiksplads (nu Østervold). Historisk Samling flyttede samme år, og det markerede starten på Helligåndshusets krise.
Debatten om huset
Efter 457 år var huset nedslidt og blev kaldt en “rådden skidtkasse” af en amtmand fra Aarhus. Planerne om nedrivning for at skabe mere torveplads udløste en heftig debat i aviserne, hvor både lokale og udenbys stemmer deltog. Mange læserbreve udtrykte skarpe holdninger, f.eks.:
– “Har denne bygning kunstnerisk værdi? Nej, den er hæslig.”
– “Man vil udslette et sjældent og uerstatteligt blad af Danmarks historie.”
– “Bygningen er kun et elysium for rotter og mus.”
– “Bevaringen angår ikke kun Randers, men hele landet.”
Efter 457 år var huset nedslidt og blev kaldt en “rådden skidtkasse” af en amtmand fra Aarhus. Planerne om nedrivning for at skabe mere torveplads udløste en heftig debat i aviserne, hvor både lokale og udenbys stemmer deltog. Mange læserbreve udtrykte skarpe holdninger, f.eks.:
– “Har denne bygning kunstnerisk værdi? Nej, den er hæslig.”
– “Man vil udslette et sjældent og uerstatteligt blad af Danmarks historie.”
– “Bygningen er kun et elysium for rotter og mus.”
– “Bevaringen angår ikke kun Randers, men hele landet.”
Huset bliver reddet
Debatten førte til, at Rigsdagen bevilgede 46.258 kr. til restaurering. Byrådet afviste dog tilbuddet ved et lukket møde i april 1893. Det fik cand.phil. L. Lund til at skrive et vredt debatindlæg under titlen Helligåndshuset og de elleve vandaler. Borgmesteren og etatsråden sagsøgte ham og redaktøren for injurier, men sagen endte med frifindelse fire år senere.
En privat indsamling skaffede 26.712 kr., og i 1894 accepterede byrådet endelig Rigsdagens bevilling. Arkitekt Hack Kampmann restaurerede huset, så det fremstod som oprindeligt, og i 1897 overtog kommunen det igen. Folkebiblioteket flyttede ind i underetagen, hvor det lå til 1927. Siden blev huset brugt til bl.a. foredrag og teater. Fra 1947 til 1993 husede det Randers Turistbureau. Siden da har huset været brugt til udstillinger, møder, receptioner m.m.
Litteratur om Helligåndsklostret:
Sct. Mortens kirke 1494-1994, udgivet af Historisk Samfund
Arkivalier fra Randers Stadsarkiv
Kulturhistorisk Museum journal nr. 17/76
Randers Helligaandshus
Et Kloster fra Katholicismens Forfaldsperiode1).
Af Stiftamtmand Stemann.
Kirkehistoriske Samlinger, 4.række, 6.bind, 1899-1901
Læs hele den 91 siders lange artikel på linket herover.
Hvor har Randers Helligaandshus ligget?
Af Borgmester Stemann i Randers.
Kirkehistoriske Samlinger; 4.række, 5.bind, 1897-1899.
Det restaurerede, formentlige „Helligaandshus“ i Randers.
Af Borgmester Stemann i Randers
Kirkehistoriske Samlinger; 4.række, 5.bind, 1897-1899.
Esben Tarpgaards hjemmeside fortæller udførligt om storkene på Helligåndshusets tag
Markante årstal for Helligåndshuset
1434 Købssvendenes laug opfører Helligåndshuset. Midlerne fik man gennem afladshandel. 1445 Udvidelse finder sted - på ny tilladelse til afladshandel. 1489 Duebrødrene overtager Helligåndshuset. 1494 Stedets prior, Jens Matthiesen, opfører koret til Sct. Morten. 1530 Stor bybrand. Muligvis gået ud over området ved Hellig- åndshuset. 1541 Klosteret bliver nedlagt af Christian d. 3. 1558 Klosteret bliver "genoprettet" i ny skikkelse sydvest for kirken (nuværende Randers Kloster). 1616 Gert Bryske til Katholm sælger det gamle hus. 1782 Kommunen køber bygningen, af enken efter borgmester Nicolai Krag Bredal, til latinskole. 1783 Indretningen færdig. Undervisningen påbegyndes i november måned. 1857 Latinskolen flytter til nye bygninger i Vestergade. 1859 Teknisk Skole starter d. 3. oktober i Helligånds- husets loftsetage. 1861 Håndværkerforeningen får foreningslokaler i huset - i oktober måned. 1876 Håndværkerforeningen meddeler om foråret, at de flytter til egen bygning i Vestergade i løbet af efter- året. Teknisk Skole får dermed rådighed over det meste af 1. sal. Byrådet nedsætter et udvalg til at behandle emnet: Bygningens fremtidige anvendelse. Udvalget fore- slår i september måned, at byrådet sælger huset til ned- brydning, så man derved opnår en rimelig god torveplads. Byrådet indgår d. 31. oktober en aftale med Teknisk Skole om 5 års lejemål. 1877 Historisk Samling får et lokale i bygningen. 1878 Med Indenrigsministeriets samtykke (af 20. december samme år) købes en tilstødende bygning matr. 358. Denne bliver nedrevet sammen med andre kommunen tilhørende ejendomme ud til Houmeden og Integade - til udvidelse af torvepladsen. 1879 Byrådet modtager i december måned et andragende fra 273 skatteydere om at fremme nedrivningen af bygningen, og man tilbyder privat medvirken til, at Teknisk Skole får bedre lokaler. 1880 Udvalget for Bygningens Bevarelse fremkommer med et arki- tektforslag (Uldall) samt beskrivelse af bygningens indret- ning og restaurering. Historisk Samling og byens arkiv var tænkt placeret i stueetagen og Teknisk Skole på 1. sal og i loftsetagen (i alt plads til 240 elever samtidig). Direktøren for De antikvariske Mindesmærkers Bevaring skriver til ministeren for Kirke- og Undervisningsministe- riet for om muligt at få bygningen til Teknisk Skole og museum. Bemeldte ministerium kontakter Indenrigsministeriet og bemærker, at Randers byråd i henhold til Frdg. 28. januar 1682 § 11 er uberettiget til, uden Indenrigsministeriets samtykke, at nedrive bygningen. Indenrigsministeriet begær- er under 12. maj l880 byrådets erklæring i anledning af ovennævnte. 1882 Teknisk Skole får i april måned hele bygningen til rådighed - med undtagelse af rum til Historisk Samling. 1883 Byrådet svarer Indenrigsministeriet, at man har besluttet at nedrive bygningen, så snart lejemålet med Teknisk Skole ophører - og der skaffes plads til denne. Indenrigsministe- riet udbeder sig nu Kultusministeriets ytringer om sagen. Kulturministeriet forespørger byrådet, om man kan tiltræde et forslag fra direktøren for De antikvariske Mindesmærkers Bevaring om bygningens anvendelse som museum. Kultusmini- steriet mener at kunne tilvejebringe et statstilskud én gang for alle til indretning og restaurering - samt et årligt tilskud. Byrådet svarer Kultusministeriet d. 15. juni, at man fastholder nedrivningen af bygningen og der- med ønsket om udvidelse af torveplads. Byrådet tilstilles d. 30. august Kultusministeriet et andragende fra 1200 skatteydere om nedrivning af bygningen.Den 1. september meddeler Indenrigsministeriet sit samtykke: - Bygningen må nedrives! 1889 Bestyrelsen for Historisk Samling ansøger regeringen om statstilskud til egne lokaler. Under rigsdagsforhand- lingerne søger grev Holstein-Ledreborg at øve pression mod byrådet, så bygningen bliver bevaret, men møder mod- stand fra anden side i Folketinget. Holstein får dog ud- virket, at der på Kultusministeriets budget afsættes 5000 kr. til lokaler til den historiske samling under forudsætning af, at den gamle bygning bevares til sam- lingen. Kultusministeriet forhører d. 5. juli byrådet om, hvad man mener om dette forslag. Byrådet svarer d. 25. juli, at man fastholder beslutningen fra 1883 (nedrivning - mere torveplads). 1891 Teknisk Skole indvier sin nybygning d. 5. juli på Frede- riksplads, og fraflytter Helligåndshuset. 1892 Komiteen for opførelse af et menighedshus anmoder d. 14. maj byrådet om at måtte få beboelse i den gamle bygning. Vil i givet fald ansøge staten om restaurering og give staten ejendomsret til bygningen. Udtalelse med- følger fra museumsdirektør Henry Petersen, København. Byrådet afslår denne anmodning d. 25. maj. Museumsdirek- tør Henry Petersen henvender sig til Kulturministeriet, om ministeren vil gøre endnu et forsøg på at bevæge by- rådet til at ændre beslutning. Kultusministeriet sender d. 10. juni en forespørgsel til byrådet vedrørende hen- vendelsen fra museumsdirektør Henry Petersen. Byrådet modtager d. 24. juni en underskriftindsamling fra 530 personer om hurtigst muligt at få bygningen nedrevet. Byrådet svarer Kultusministeriet d. 8. juli, at man fastholder sin beslutning om nedrivning af bygningen. Kultusministeriet modtager d. 11. juli en adresse fra 16 ansete arkitekter, med opfordring til at søge byg- ningen bevaret. Kultusministeriet sender d. 26. juli en skrivelse til byrådet, hvor man anmoder om at udsætte nedbrydningen af bygningen. Ministeriet ønsker at under- søge muligheden for en statslig bevilling til husets restaurering. Byrådet svarer ministeriet, at man tilbyder staten bygningen, dersom man vil betale ca. 125.000 kr., til køb af matr. nr. 354 og 355 og dele af ejendommen matr. nr. 351 og 348, til torvepladsens udvidelse, afle- veret i planeret og reguleret stand inden d. 1. juni 1893. I givet fald skal så iøvrigt restaureringen af huset være tilendebragt af staten inden udgangen af 1895. 1893 Kunstakademiets leder, arkitekt kammerherre Meldahl, skriver 10. februar et brev til overlærer Jacobsen og meddeler, at han ikke ser nogen historisk motivering for at bevare bygningen. Brevets indhold bliver gengivet i avisen. Museumsdirektør Henry Petersens artikel samt tegning af arkitekt Hack Kampmanns forslag til restau- rering af huset gengives i Randers Amtsavis d. 27. febru- ar. Referater af rigsdagsforhandlingerne forekommeri Randers Amtsavis fra 8. marts til 21. marts. Heraf frem- går, at staten har bevilget 46.000 kr. til en gennemgrib- ende restaurering af Helligåndshuset. Byrådet holder møde d. 24. april - for lukkede døre ! Med 11 stemmer mod 8 stemmer afslår man at modtage de 46.000 kr. til restau- reringen (krævede 46.000 kr.+ 125.000 kr. ). Man gentager beslutningen: bygningen skal nedrives! Den 29. april kan man i Dagens Nyheder læse et skarpt indlæg af cand. phil. L. Lund med overskriften: "Helligåndshuset og de 11 van- daler" - hvori han mistænkeliggør motiverne til byrådets beslutning. Byrådsmøde d. 9. maj. Man udsætter den beram- mede auktion over nedbrydningen af huset (var sat til 10. maj), og forlænger fristen til 1. april 1894. Man vil dog lade bygningen restaurere mod en godtgørelse fra staten på 70.000 kr (som erstatning for, at byen selv måtte betale dette beløb til en ny latinskole i 1857) - samt under for- udsætning af, at der ved en privat indsamling skaffes "et passende beløb". En komité til bygningens bevarelse påbe- gynder d. 1. juli en privat indsamling blandt byens borgere. Man udsender i den anledning en tryksag med en historisk artikel om bygningen af museumsdirektør Henry Petersen og en tegning af bygningens vestfacade i restaureret tilstand ved arkitekt Hack Kampmann. 1894 Byrådet modtager d. 5. marts et beløb på 26.712 kr. fra Komiteen for Bygningens Bevarelse - at anvende til byrådets ønske om udvidelse af torvepladsen. Byrådet frafalder omsi- der sit oprindelige krav. Arkitekt Hack Kampmann påbegynder restaureringen d. 21. april (færdig udgangen af 1896). 1897 Museumsdirektør Mollerup og arkitekt Hack Kampmann over- drager huset til byen d. 18. februar. Dommen afsiges ved Højesteret d. 24. november i sagen: "Helligåndshuset og de 11 vandaler". Trods frifindelse ved Hof- og Stadsretten, blev L. Lund nu idømt en bøde på 100 kr. - subsidiært simpelt fængsel i 10 dage. Sigtelsen lød på ærekrænkende udtalelser om, at medlemmer af byrådet under påskud af manglende torveplads, gik private husejeres ærinde.