Randers Data 1600 – 1699

1600 “Randers Bysbog” påbegyndes, – den føres til op imod 1700. Rand Købst Hist 400.

1600 19/1 og 28/1 nævner tingsvidner henholdsvis “Nielstrup kaldet Kjær Mølles Mølledams Damsbund” og “Nielstrup Mølledam”. Årb Rand 1953 50, 51.

1600, 1601 og 1632 nævnes at skibe fra Emden besejler Randers. Årb Rand 1940 83.

1600 (ca.) Randers gl. kirkebog nævner jordskyld “af den Ejendom nest Stenhuset imod Nørreport”. Kirkehist Saml 4 V 495.

1602 pesten hærger byen. Hofm Fund II 358 / Pontoppidan: “Danske Atlas” IV 365.

1604 Eske Brock låner 700 daler af borgmester Peder Lassen og 1609 1000 daler af Bendt Hansen. Rand Købst Hist 249.

1604 og 1617 nævnes Mathias bygmester på Dronningborg i Eske Brocks dagbøger.

1606 Næst Nyvang indtages. Stadfeldt 369.

1607 5/5-7/5 opføres skolekomedier i Randers af skolepiltene. “Randers-Håndskriftet” i Det Kongelige Bibliotek. Om håndskriftet og rektor Peder Thøgersen: se Årb Rand 1930 27 og Rand Købst Hist 526 o.fl.).

1608 26/4 nævnes i skifte efter Jens Chr. Skrivers hustru “Stenhuset imod Torvet” (#: matr. nr. 321 “Kalentegården”). Årb Rand 1955 17.

1608 I anledning af kansler Chr. Friis´besøg i Randers nævner Eske Brock i sine dagbogsoptegnelser Jens Bays stenhus i Torvegade (matr. nr. 342). Stenhuset nævnes senere bl.a. 1646 og 1654. Årb Rand 1955 20.

1609 1/1 “Randers Bys fornøden frivillig widtagen Wilckor oc Artickler” underskrives på rådhuset af borgmestrene Peder Lassen og Jens Andersen Kaart (Kare), af de 6 rådmænd – hvoriblandt Niels Jacobsen, – af byfoged Peder Munkdrup og af 24 tilforordnede.
I denne byens “grundlov” gives bl.a. regler for handel, fiskeri og markforhold, for renholdelse af gaderne, broen m.v., for omgang med ild og våben. Indenfor portene må kun tækkes med tegltag. Klokkestøbere, grydestøbere, pottemagere og smede er de eneste, der må bygge udenfor murene. (Hensyn til brandfaren). Ruderne i rådhuset skal efterses forud for et bryllup eller gilde, (der gik ruder itu ved en sådan lejlighed). Af lokaliteter nævnes bl.a.: Gadekilden – “Tårnet” -Tyvholmen – “Den Helligånds Kirke, som kaldes Sct. Mortens Kirke”. Bagervogne skal på Sct. Ludvigs marked  stå på torvet “norden for Thinget”. Personer ved latinskolen skal begraves “på den nordre side af kirken imod skolen”. Gabestokken nævnes. PoulBjerge og Thyge J. Söegaard: “Danske Vider og Vedtægter” III 341 / Rand Købst Hist 246, 401, 414 17.

1609 13/2-15/2 Christian IV på besøg i Randers, hvorunder han bl.a. er gæst hos Niels Jacobsen i Torvegade, matr. nr. 345. Årb Rand 1955 11 / Jy Saml 4 I 527.

1609 15/2 missive til lensmanden på Dronningborg, hvorefter vedligeholdelsen af “den for byen liggende Sønderbro” overtages af kronen. Kanc Brevb / Rand Købst Hist 300.

1610 15/7 nævnes “Bay Pedersens Gyde imod Nørreport” i supplerende skifte efter afd. Jens Skrivers hustru.

1611 magistrats-forestilling til lensmand Eske Brock oplyser, at Randers har tilforhandlet sig nogle enge i Voldum mark “af Gråbrødre Kloster, som nu kaldes Dronningborg”. Stadfeldt 92.

1612 21/12 Peder Knudsens åbne brev om vandløb gennem en gård ved Sønder Port for at modtage det vand, som kommer fra Store Gade på den venstre side. Viborg Landsarkiv, “Revers 1797” nr. 17.

1612 sælger Anne Lykke, Mourids Stygges enke, Holbækgård og flytter til Randers, hvor hun dør 1624 som en fattig kone. Mourids var søn af lensmand på Dronningborg Hans Stygge. Årb Rand 1934 53.

1612-13 Dronningborg Lehns Regnskab nævner “Sygestu Aalekiste”. Årb Rand 1914 134.

1613 Jens HansenBay bygger gården Torvegade nr. 14, matr. nr. 344. Årb Rand 1955 21.

1615 14/2 får Eske Brock skøde på en del af Sct. Mortens kirkegård, syd for koret, til et kapel. Her nævnes borgmester Jens Andersen Kare. Stadfeldt 179.

1615 Helligåndshuset sælges til Gert Bryske til Katholm, der 20/11 s.a. videresælger det til borgmester Niels Jacobsen. I skødet vedr. sidstnævnte handel nævnes “Povel Nielsens Boder”. Randers Bys Tingbog 1616 / Årb Rand 1955 11.

1616 opføres nyt rådhus på det gamles plads. Pontoppidan: “Danske Atlas” IV 365 / Jy Saml 3 III 258.

1616 nævner sandemandstog Bradstrup, Voldum og Stigstrup marker samt Jomfruløkken. Stadfeldt 401 / Rand Købst Hist 340.

1617 nævnes møllen ved Randers hospital. Henning Heilesen: “Randers Klosters Historie” 17.

1617 – 1618 deltog Randers i studedrift forbi “Toldsted” (v. Nybøl) med 1034 stude. Jy Saml 5 VIII 160.

1618 borgmester Peder Anchersen opfører den store gård på det sydlige hjørne Torvegade/Houmeden, matr. nr. 349-351. En portoverligger fra gården med dette årstal findes på Folkemuseet i København. Årb Rand 1955 22 / “Familien Møllers Slægtebog” 7.

1621 og 1625 nævner Sct. Mortens Kirkes regnskaber kirkens tårn. I disse år får Sct. Peders tårn et “Sejerværk”.

1622 borgmester Niels Jacobsen sammenbygger de to gavlhuse “Søren Hofmans gård” og “Niels Pedersens gård” til een købmandsgård med facade til Torvegade, nuvær. Løveapotek, matr. nr. 345. Årb Rand 1955 13.

16216 11/8 accord med billedhugger Henndrich Henndrichsen, Randers, om at gøre Eske Brocks epitafium i det Brockske kapel. Kapellet var 12*12 alen. Jy Saml 1 III 353. (H.H. har ca. 1640 skåret de to “kæmper” til Peder Scous gård, Storegade 10, nu på Randers Museum).

1626 bortfører isen vindebroen. Broen udgik fra “Brotofte” over “Laxegårdsholmen” og “Grundborgholmen” (mellem disse var vindebroen) til ca. Vestergrave matr. nr. 187. Årb Rand 1953 48 / Jy Saml 3 IV 27. Broen nyanlægges på det nuværende sted. Årb Rand 1914 135.

1626 Slotsmøllen “står aldeles øde”. (1609 siges, at “Mølletræet er råddent”). Rand Købst Hist 203.

1626 (ca.) ombygger tolder og rådmand Mogens Nielsen hjørneejendommen Kirkegade/Store Kirkestræde, matr. nr. 394. Årb Rand 1955 11 og 1959 60 / M. Galthen: “Kiøbstæden Randers” 152.

1627 9/10-1629 12/6 Randers besat af Wallensteins kejserlige tropper. Rand Købst Hist 226.

1629 dør Jens Bays karl og Anne Baysdatter af pest. Kirkebøgerne.

1630 28/9 kgl. brev om tilsyn med hospitalet. Kanc Brevb.

1630 praktiserer Giøde Jensen (Ægidius) og Søren Hofman som læger i Randers.

1630 den nye lange Sønderbro på det nuværende sted er fuldført. (Se 1626). Søndergade er da opstået ved denne tid. Gaden var opr. meget smal, ca. 10 alen bred i dens nordlige ende. Skattebøgerne nævner: “Trøjborg” – “Hus under Sct. Clemens Taarn” – “Poul Nielsens Gyde”. Udfor 5 ejendomme står der: “Bagerboden er øde”.

1630 bortfæster lensmanden Otto Marsvin Oust mølle til tolder Mogens Nielsen. Randers Amtsavis 1950 13/4.

1630 (ca.) får Randers 2 lønnede vægtere – hidtil havde borgerne selv forrettet vægtertjenesten.

1631 er Søren Jensen Aars ridefoged på Dronningborg. Årb Rand 1954 79.

1632 14/11 styrter korhvælvingen i Sct. Mortens Kirke ned, jfr. indskriften på Jesper Lauritzens lysekrone fra 1641. Kirken underkastes hovedreparation, der er færdig 1634. Jy Saml 1 III 349.

1632 årstallet på det af Jesper Lauritzen til Sct. Mortens Kirke skænkede orlogsskib “Randers”, der menes at være Danmarks ældste kirkeskib. Randers Amtsavis 1955 23/12 / Povl. v. Spreckelsen: “Vejledning i Sct. Mortens Kirke” 8.

1633 10/7 borgmester Peder Anchersen får bevilling til at holde vinkælder. Kanc Brevb.

1633 11/7 kgl. brev om at nogle byen tilhørende pladser (væsentlig i den sydlige bydel) såvel i som uden for byen må sælges, og pengene bruges til reparation af kirkens (Sct. Morten) brøstfældighed og til anden byens nødtørft. Kanc Brevb.

1633 skattebøgerne nævner: Skrædergården på Vestergrave – “Hr. Thords Gyde” – Sct. Peders kirkegård -provstegården – “Maren Forups Gyde” – “Skærigennem” – Maren Pedersdatters stenhus, nuvær. matr. nr.  321 “Kalentegården”. I Tyvegyden synes der kun at være haver.

1633 – 1634 Dronningborg lens regnskab nævner, at “Svend Feldings Klokke” efter kongens befaling blev sendt fra Skanderborg til Randers og anbragt i et særligt træstillads på Dronningborg Slots kirkegård, fordi slotstårnet var så forfaldent, at det ikke mere kunne bære denklokkes vægt, som tidligere hang deri. Jy Saml 3 II 218.

1634 1/4 missive om et stykke øde jord i Dytmærsken, som Reinholt Skov ønsker mod derpå at opføre en bygning. Kanc Brevb.

1634 17/9 Johan Jørgensen Odendal får bevilling til det første apotek i Randers. Det lå i en årrække på Rådhustorvets nordside, matr. nr. 732. Stadfeldt 354 / V. Ingerslev: “Danmarks Læger og Lægevæsen” 435.

1634 12/10 stor “Vandflod” i Nordre Stræde og Dytmærsken. Notat i Hans Lauritsens bibel på Randers byhistoriske Arkiv.

1634 Rasmus Bentzon (søn af borgmester Bent Hansen) og hustru Marie Henrichs Datter giver lysekrone til Sct. Mortens Kirke.Hofm Fund II 355.

1634 – 1639 Christian IV´s breve ang. fremskaffelse af midler til reparation af Randers kirke. Kanc Brevb.

1635 23/10 kgl. brev, at der må afholdes 2 årlige markeder i Randers, tirsdag efter fastelavns søndag og Dionysii dag, 9. oktober. Kanc Brevb.

1637 Uder Vang indrGES. Stadfeldt 369. Skattebøgerne nævner: Proviantgården – “Paderups Hjørne”.

1637 “Tiklokken” i Sct. Peders tårn – nu i Sct. Mortens – omstøbes. Den var oprindelig støbt af Mikkel Lotharigus. Jy Saml 1 III 352 note.

1638 26/5 missive, at Slotskirken er så brøstfældig på hvælvingen, at menigheden på grund af faren ikke tør søge den. Kanc Brevb.

1638 sendtes fra Randers 14 “Læsgængere” til København. Rand Købst Hist 411.

1639 2/12-3/12 Peder Skous ejendom på Storegade, matr. nr. 294, brænder tillige med 11 andre gårde i kvarteret. Mellem disse er også den gård, som Jesper Lauritzens søster Dorthe Lauritsdatter ejer og bebor ved Sønderbro. Notat i Hans Lauritsens bibel på Randers Byhistoriske Arkiv.

1640 Eske Brocks kapel ved Sct. Mortens Kirke ombygges, (er allerede forfalden 1663). Jy Saml 1 III 353.

1642 26/6 Chr. IV´s brev med bevilling for Mogens Nielsen til at opbygge en ny mølle ved hospitalet. Stadfeldt 412 / Randers Amtsavis 1897 17/12.

1642 6/10 stiftes Randers Skrædderlaug.

1642 genopbygger rådmand Peder Mogensen Skou sin ejendom på Storegade, matr. nr. 294, der brændte 1639 sammen 11 andre gårde. Gården ejes 1686 af Niels Nielsen Bay.

1643 opføres den saakaldte “Niels Ebbesens Gård” på Storegade, matr. nr. 8, af Jens Jensen og Maren Jensdatter.

1643 – 1644 “Hvide Mølle” opføres. M. Galthen: “Kiøbstæden Randers” 86. I lensmand Otto Marsvins brev af 16/2 1643 bestemmes, hvor meget jord hospitalet skal afgive til tolder og rådmand Mogens Nielsen til den vandmølle, han har fået bevilling til at bygge. Stadfeldt 414.

1644 – 1645 Randers besat af svenske tropper. General Wrangel istandsætter fæstningsværkerne og opfører skansen syd for byen. Rand Købst Hist 227.

1645 borgmester og råd beskriver over for en kommision byens tilstand, “største delen af husene ved Nørre- og Vesterport er ødelagt”. I omegnen af Randers lå 4-500 gårde i ruiner eller var øde og forladte. Rand Købst Hist 249 / “Fra Viborg Amt” Årbog 1955 16.

1645 synsforretning vedrørende Dronningborg Slot. Efter de fjendtlige besættelser er slottet i en ynkelig stand. Rand Købst Hist 204.

1645 – 1650 (ca.) opføres Laurentii kapel af borgmester Jesper Lauritzen til brug ved begravelser. Kapellet havde spir. Borgmesteren gav desuden 100 rdl. til en “Løverdags-Prædiken”, som blev læst her indtil 1739. Rand Købst Hist 184 / Jy Saml 3 II 205.

1646 2/5 kgl. brev i anledning af klage over, at der kommer fremmede spillemænd til byen.

1646 skattebogen nævner: “Teglovnen” og “Ramsherred”, der 1648 nævnes i Østervang. Michel Thygesen ejer “S. Jens Bays gård, kaldet Stenhuset”, – matr. nr. 342, Torvegade.

1646 og 1655 nævner skattebogen, at flere borgere svarer jordskyld af den jord, som lå bag deres gårde “mod Muren”, – #: “Byens Jord” er overgået i borgernes eje. Sct. Peders kirkegård nævnes.

1647 Dronningborg Slots vestfløj nedrives. Fløjen var sidst indrettet til oplagring af lenskornet. Årb Rand 1939 87.

1649 9/3 kgl. konfirm., at slotsmøllen er nedlagt. Jy Saml 3 IV 330.

1649 Randers-maleren Johan Jørgensen Maler dør. (Se om hans arbejder: Rand Købst Hist 507).

1650 18/2 og 1685 9/3 klager over Sct. Peders tårns forfaldne tilstand. Jy Saml 3 III 254 og 255.

1650 29/6 kgl. anordning ang. møgagen og førsel over Randers Sønderbro. Originalen på Landsarkivet i Viborg.

1650 5/8 syn over Dronningborg Slot, hvori nævnes fangetårnet i pillen næst porten under vindebroen (mellem slottet og byen), samt møllehuset og slagterhuset. Slotsskriver er Johan Seehmann. Jy Saml 3 IV 330.

1650 – 1660 nævner præsternes indberetning Fruerlunden som en ladegård i Sct. Mortens sogn, tilhørende Clausholm. Årb Rand 1953 43.

1651 nævner tingbogen Fruerlund. Ligeså 1654.

1652 15/5 får borgmester Peder Anckersen lov til at bygge en vejrmølle ved byen. Originalen på Landsarkivet i Viborg.

1652 23/7 får rådmand Michel Thygesen bevilling til at bygge vejrmølle, da Slotsmøllen skal være ødelagt. Bevillingen fornyes 1671 2/5. Møllen er formentlig senere nedlagt – se 1688 10/7. Stadfeldt 407.

1653 Simon Christensen fra Højgaard i Koldinghus amt sidder 1/2 år i byens fængsel for falskmøntneri. Årb Rand 1940 81.

1654 Randers Tingbog nævner, at rådmand N.A. Winther bor i et stenhus i Storegade mellem denne gade og Sct. Mortens kirkegård. Jy Saml 3 III 259, note.

1655 29/8 rådmand Niels Mogensens andragende om at bygge en mølle på Bjellerup ladegårds mark bevilges, da Dronningborg mølle er øde. Jydske Register 12 394.

1655 20/9 borgmester Peder Anchersen dør under arvehyldningen i Viborg. Han havde 30 skibe i søen, som han selv havde ladet bygge. Lauritz Nielsen Randrop: “Randers March” 13, note. Om disse skibes vinterleje – se: M. Galthen: Kiøbstæden Randers 50.

1655 synsforretning på Dronningborg Slot.

1655 Galgebakken og Ramsherred nævnes igen i skattebøgerne.

1656 10/5 synsforretning om Sct. Clemens tårn. Tårnet har glamhuller på den søndre side. Jy Saml 3III 250.

1656 12/5 synsforretning om broerne og portene. Vesterbro har 3 murede piller. Nørreport har hvælvinger. Her nævnes også “den gamle tvættebænk ved Sønderbro”. Jy Saml 3II 508, 512.

1656 12/5 og 1695 6/5 synsforretninger om rådhuset. Det bestod af to bygninger, et 7 fags hus til Rådhusstræde og “det store hus” ud til torvet “med gavlen på den norder ende, nord derfor en øde plads”. Jy Saml 3 III 258.

1656 2/6 får Mogens Friis skøde på Slots-Møllehuset til nedbrydning. Møllehuset er af hugne sten. Rand Købst Hist 203.

1656 27/6 Sct. Mortens kirkebogs dødsliste nævner: Søren Jensen, foged på Fruerlund. Årb Rand 1953 43.

1657 – 1658 Randers besat af Karl Gustavs hær. Rand Købst Hist 228.

1659 omtaler skattebøgerne reparation af gabestokken i Nørrebånd. Jy Saml 4 I 212, note.

1659 pesten hærger byen. Rand Købst Hist 230.

1660 Dronningborg len oprettet. Randers har 450 gårde og huse. Vester- og Østergrave er bebygget.

1660 rådmand Mikkel Thygesen og borgmester Mikkel Sørensen repræsenterer byen på stændermødet i København.

16601 9/12 skøde hvorved borgmester Niels Mogensen af kongen tilforhandler sig en del jordegods, jorder og enge, som forhen har hørt under Dronningborg. – 1712 5/5 ønsker kongen at indløse for samme købesum. En del af dette gods er solgt til fremmede, uden at det har været tilbudt kongen, deriblandt et stykke jord i Dronningborg ladegårdsmark, som for lang tid siden er solgt til afdøde Peter von Spreckelsen. Gehejmearchivets topografiske Papirsamling nr. 24.

16601 skattebøgerne nævner: “Grønborg” – “Skærigennem” – “Helvedesgyde”.

1662 10/3 synsforretning om Dronningborg Slot – rimeligvis i anledning af slottets salg til von Spreckelsen-slægten. Rand Købst Hist 206. Her nævnes bro mellem slot og byen, og bro mellem borggården og staldgården. Tillige en række stuer og kamre. Jy Saml 3 IV 331.

1662 22/9 bevilling for Christian Piper til at være bartskjær. Jydske Register 14 179.

1662 – 1664 hjemsøges byen af flere større ildebrande, der synes at have ramt kvarteret, hvor Torvegade og Kirkegade mødes. 7 gårdejere søger og får skattefritagelse. Jydske Register 14 288, 289, 291, 299, 340.

1663 ny embedsbolig på 12 bindinger opføres i hospitalets gård. Henning Heilesen: “Randers Klosters Historie” 28.

1663 kongen nedsætter en kommision til undersøgelse af laksegårdene i Gudenå. Der er 16 laksegårde på en strækning af ca. 1 km til hver side af broen. L.C. Neckelmann: “Om fiskeriet i Randers Fjord” 25 / Stadfeldt 50.

1663 Brødregade nr. 25, matr. nr. 80, opført af handelsmand Niels Christensen, (se portoverligger, der er bevaret på stedet).

1664 i skattebogen oplyses, at “Bagerboderne er øde”. “Hus under Tårnet” (Sct. Clemens) nævnes igen, (se 1630).

1667 borgmester Mads Hansen Bentsen opfører “Apostelgården”, Kirkegade 7, matr. nr. 244, hvortil Johan Chur ca. 1669 flytter apoteket fra Rådhustorvets nordside. Stadfeldt 354.

1667 klage over, at de to lange broer, Sönderbroer kaldet, er meget brøstfældige. 1667 3/6 og 1688 5/5 kgl. anmodninger om at borgmester og råd i Randers må oppebære bropenge af de to Sønderbroer mod at holde dem vedlige. Stadfeldt 44 / Rand Købst Hist 300.

1667 nævner skattebøgerne: Mads Andersens Gyde = nuv. Tårngade, samt udgift til, at den svenske fange Steen Banner er ført gennem byen.

1669 dr. Christian Schønning skriver sit digt: “Du fede Laxestad…”. Rand Købst Hist 542.

1670 skattebøgerne nævner: Provstegården ved Rosengade – Blegdammen – Stampe mølle – Hestemølle (på Torvegades vestside) – Hvidemølle. På Reesens kort fra samme tid nævnes: Kirsten Væfver Kones Gyde – Jens Guldsmeds Gyde -Rådhusgyde – Reberbanen – Blegdammen – Forvalterens have – Jens Segals Gyde – “Thinget med stokke og sten” på Rådhustorvet.

1671 28/11 byen hærges påny af en meget voldsom ildebrand, væsentlig i samme kvarter som 1662-1664. Bl.a. brænder Sct. Clemens tårn, medens bl.a. Brødregade nr. 19, 24, 25 og 26 samt “Apostelgården” i Kirkegade ikke berøres. Intet under, at man i Grundtaxten 1682 finder 34 øde og afbrændte pladser. 1671 gives det første virkelige brandregulativ med oprettelse af et brandkorps. Chr. Koch: “Randers Brandvæsen” 25.

1671 – 1692 Holger Jacobæus´ rejsebog beretter, at Randers er berømt for “Lax, Baurøl, Troldquinder, Øxendrivere og Handsker”.

1672 byen har 2036 indbyggere.  Årb Rand 1940 85.

1673 5/2 synsforretning over hospitalets bygninger. Disse består af et hus mod vest og et mod syd, begge meget brøstfældige. Henning Heilesen: Randers Klosters Historie 33.

1674 31/3 kgl. konfirm. på bestalling for postmester Chr. Piper, at han må beholde embedet som tilforn.

1675 nævnes galgebakken.

1677 nævnes “Galgebjerget udenfor Vesterport”.

1680 i juli og 1685 23/5 er Chr. V på besøg i Randers.Præsten Johannes Olavius´ digte i disse anledninger – se Rand Købst Hist 546 – 548.

1680 indkommer 92 skibe, heraf 6 fremmede, til Randers. Årb Rand 1940 79].

1682 28/1 kgl. forordning indskrænker antallet af borgmestre og rådmænd til henholdsvis 1 og 2. Rand Købst Hist 434.

1682 Randers har ialt 440 gårde og huse, – det er færre end i 1660, men efter forskellige ildebrande er der 34 øde pladser. Grundtaksten.

1682 Grundtaksten nævner: Mads Andersens Gyde (= nuv. Tårnstræde) – Peber Slip – Bager Gyden (= nuv. Vestre Kirkestræde) – Kierueder – “Blaaleret eller Volden” (vestligt i Houmeden) – Skindergården i Vestergrave – Fiskerhuset ved Østergraven – Slyngborg – Blegdammen (ud for Hvide Mølle) – en øde plads Hommeldahl ved Flintebjerg – en øde plads næst syd for Slots Haugen – 3 stenhuse: 1) Helligåndshuset, 2) Torvegade, matr. nr. 342, 3) Stenhuset på Brødregades vestlige side, (dette, der er en rest af Sct. Clemens Kirkes kor, nævnes ofte senere, lige til 1737). Desuden “Et Stk. Hauge tilMuren” (lige vest for Nørreport) – “Byens Kaalhauger fra Østerport paa Volden”. – Ved en ejendom på Søndergades vestside: “En Rende, som gaar igennem Gaden, och den største deel af wandet som kommer neder af Byen gaar igennem”. – Rebslåer Lille Chresten Mortensen bor “paa Volden og i Krogen” ved Sct. Mortens kirkegård.

1682 borgmester Mikkel Thygesens arvinger svarer af ejendom på Torvegade, matr. nr. 344, med hestemøllen. Grundtakst. Denne sidste flyttes 1738 af Peder Thomassen Bering til matr. nr. 345 og ca. 1740 til Slotsgrunden. Årb Rand 1959 58.

1682 apoteker Mogens Schou flytter “Elefantapoteket” (se 1667) til Middelgade nr. 2, matr. nr.258a, – der hvor nu Svaneapoteket har til huse.(se 1800).

1683 12/2 Snedkerlauget i Randers nævnes.Rand Købst Hist 281.

1683 30/7 tingsvidne om Randers´ brøstfældighed nævner bl.a.: Det øde hus norden rådhuset – torvekilden -gadekilden – “Muren” og “Plankerne” – skarpretterens bolig i porten – kirkens bo på Øster Grave (tilhører Sct. Mortens Kirke).

1683 Peter von Spreckelsen fra Hamborg får skøde på Dronningborg ladegård, – han har rimiligvis boet på slottet allerede fra 1662. Rand Købst Hist 206.

1684 Handskemagerlauget i Randers nævnes. Det havde 16 mestre. Rand Købst Hist 273.

1685 kæmnerregnskabet nævner en stor klokke i Sct. Clemens tårn.

1685 9/3 klage over, at Vor Frue Tårn på torvet er livsfarligt i sin brøstfældighed. Jy Saml 3 III 255.

1685 Niels Jacobsens datter Maren giver korgitteret til Sct. Mortens Kirke. Det var oprindelig 4 alen højt, men blev omdannet 1826-1827.

1685 hovedreparation af Eske Brocks kapel ved Sct. Mortens Kirke. Stadfeldt 180.

1685 – 1686 tingbogen indeholder sagen mod Kirsten Morsing fra Lime, der af Lene Jensdatter, købmand i Randers Anders Carlsens hustru, anklages for trolddom og dør i fængslet i Nørrebånd. Jy Saml 3III 8.

1686 Feldberederne i Randers får egne laugsartikler. Rand Købst Hist 271.

1686 og 1694 nedrives de 4-5 endnu eksisterende småboder ved Peberslip. Årb Rand 1941 70.

1686 Tidligere rådmand i Randers Simon Sørensen med hustru, søn og svigerdatter giver prædikestolen til Sct. Mortens Kirke.

1687 6/6 og 20/6 samt 1692 2/5 bringer tingbøgerne synsforretninger over byens indhegning. Rester af bymuren findes endnu fra Østerport over Nørreport og til Rondellen. – Grønborg port og Blegdammen nævnes, og det siges, at mange steder i den sydlige bydel bl.a. ved Rosengården kan knobskibe og både lægge til. Jy Saml 3 II 293.

1687 29/8 synsforretning angående de omhuggede skove nævner “Fruerlund”. Årb Rand 1953 38.

1688 10/7 konsumptionsforpagter Thomas Karmark køber af byen grund til vejrmølle på Flintebjerg og får 4/8 1688 kgl. bevilling til kornmaling. Stadfeldt 407. (Se 1734).

1688 28/9 giver Anne Nielsdatter Chur, kapellan Michel Madsens enke, “en liden bygnings- og Haugeplads på Sct. Mortens Gade, kaldet Grimmersens Ejendom” til Sct. Mortens Kirke. Hofm Fund II 365 / Stadfeldt 218. Stadfeldt tilføjer efter “Bygnings- og Haugeplads” – “nu Kirkegaarden”. Pladsen blev efter 1750 overladt til ejerne af husene matr. nr. 242 og 243 i Kirkegade. (“Grimmers Gaard” nævnes 1552 – Peder Grim 1567 – Hans Grimmersen 1627 og 1630).

1688 Henrich Johansen Kopp og hustru, Elisabeth Johansdatter Chur, giver den gamle sydlige kirkedør til Sct. Mortens Kirke, – denne dør er nu efter mange omskiftelser endt på Randers Museum.

1688 Hattemagerlauget i Randers nævnes. Rand Købst Hist 275.

1690 årstal på portoverligger fundet i “Slotsgården” med Peter v. Spreckelsens våben.

1691 11/8 supplication om hjælp i anledning af byens slette tilstand. Jydske Register 18 257.

1691 18/12 sælger generalprocureur Niels Benzon Mammens rusestade til garver Henrik Bloch. I en af brormand Hans Nielsen og 5 fiskere 1692 8/8 afgivet attest anføres dette rusestade at ligge “lige for Rosensgaard” og “vesten for Suderbroen”. M.H. Rosenørn: “Greve Gert og Niels Ebbesøn” I 180, note.

1693 får hr. Gundi Rostrup Cur den øde plads norden for rådhuset.

1693 “Paa Muren under Broen” (ved Nørreporttårn) “er Indgang til Daarekisterne”. Jy Saml 3 II 510.

1693 28/4 Kjøbmandslauget og Kjøbmands-Liiglauget i Randers nystiftes.L.N. Randrop: “Randers March” 21, note.

1693 26/8 giver borgmester Søren Andersen og hustru en gård i Åstrup til Sct. Mortens kirke. Hofm Fund II 349.

1693 skattebogen nævner tvættebænken ved Sønderbro.

1693 Peter von Spreckelsen pulpitur opsættes i Sct. Mortens kirke. Det bliver 1708 stafferet af hans eftermand på Dronningborg Slot Jobst von Overbæk. M. Galthen: “Kiøbstæden Randers” 117.

1694 latinskolens bygning “i Gyden” nævnes i kæmnerregnskabet.

1695 1/5 synsforretning nævner “det store Klokketårn på Torvet” og “Tinghuset, som står op til samme Tårn”. Jy Saml 3 III 258.

1695 6/5 synsforretning angående rådhuset. Jy Saml 3 III 258.

1695 18/6 skøde fra byfoged Jens Nielsen til hospitalsforstander Johan Peter Piper på Slyngborg, liggende uden Nørreport med tofter op til Alvejen. I skødet nævnes “tuende Korn Tofterliggendis i vester uden nørre Port i Tiufvegyden. Een med dend eene Ende mod min Sal. Faders Toft, kaldtis i gamle Dage Sal. Jens Bays Hauge, dend anden til nørre Port ad, paa Hiørnet afTiufvegyden, kaldtes i forrige Tider Sal. Peder Lassens Hauge”. Stadfeldt 418.

1695 23/9 køber Bodil Andersdatter Steens, husholderske på Dronningborg Slot, af borgmester M. Thygesens arvinger matr. nr. 344, Torvegade 14, med hestemølle til Kirkestræde. Skødeprotokollen.

1695 Østerport brøstfældig, det er livsfarligt at gå igennem den – Vesterport “paa ny opført af Tømmer”. Jy Saml 3 II 510 og 519.

1695 Christen Nielsen og hustru, Maren Mortensdatter Brøchner, giver funtelukke til Sct. Mortens kirke.

1697 – 1698 føres proces mellem feldbereder Jacob Hansen og Anders Sørensen Bay om færdselsret gennem Peberslippen. Dokumenter i Byhistorisk Arkiv / Hans Bay: “Familien Bay” 31 og 38.

1698 28/3 skøde fra oberst Mathias Nummesen og Oluf Lassen til købmand Niels Sørensen Bay på hjørneejendommen Torvegade/Rådhusstræde (matr. nr. 321, “Kalentegården”). I skødet omtales, at ejendommen ejer tvende bindinger tømmerværksport og portrum i Bagergården (naboejendommen i Torvegade), og at den har fri indkørdel ad denne port. Skødeprotokollen.

1698 Slotskirken er nedlagt, menigheden henvist til Sct. Mortens kirke. Rand Købst Hist 209.

1698 “Randers March” udkommer. Forfatteren Lauritz Nielsøn Randrop er præst ved Hospitalet 1689-1701. Jy Saml 3 I 295 / Rand Købst Hist 537.

1699 årstal på signet i Nationalmuseet med Frederik IV´s navnetræk og omskriften: “Randers, Jylland”.

1699 Sct. Mortens kirke restaureres. Det gamle grundmurede og hvælvede materialehus ved kirkens nordside er forfaldent. Fruerlund omtales som et krat.

1699, 1705, 1707,1708 retsager mod husholderske på Dronningborg Slot Bodil Andersdatter Steens. Årb Rand 1908 53.

Randers Data
af Povl v. Spreckelsen – Historisk Aarbog fra Randers Amt, 1960-1961