Randers Data 1300 – 1399

2

 

1302 8/3 Erik Menveds privilegium (givet i Viborg). Borgerne i Randers fries for told af deres købmandsskab overalt i riget, undtagen Skanør. Stadfeldt 21.

1308 nævnes i et diplom en søster (“soror Inge Jakobsdatter”), som har været i Frue (Nonne-) Kloster Stadfeldt 184, samt broder Lydbert i Gråbrødrekloster. Kr. Erslev: “Testamenter fra Danmarks
Middelalder” nr.61 / Rand Købst Hist 92.

1309 Lime Kirke bliver af biskob Esger Jul, Århus, anekteret provsteembedet for Omer syssel i Randers. M.H. Rosenørn:”Greve Gert og Niels Ebbesøn” I 130.

1311 februar: Erik Menved til stede på rettertinget i Randers. Repert 2/2 og 7/2 / “Danmark Riges Breve” 2/2.

1311 22/3 Erik Menveds privilegium. Bekræftelse på egen bytingsret som fra Kong Valdemars tid (“infra terminos Villæ eorundem, id est Wibols pali”). Der foreskrives 8 sandemænd. Stadfeldt 18 og 22 / Årb Rand 1957 53

1312 29/9 domprovst Johannes eller Jens i Århus skifter et Helligkors-alter i Vor Frue (Gråbrødre-) Kirke (“ecclesiam monialium beatæ mariæ Virginis”) og giver hertil 3 grunde på Mykelgade – om disse 3 grunde se: Aage Brunoe:”Randers” 102 / M. H. Rosenørn: “Greve Gert og Niels Ebbesøn” I 156 – og en gård ved Frue Kirkegård. Repert / “Scriptores rerum Danicarum medii ævi” VI 120. (Det Hellige Kors i Randers: se 1405 12/4).

1320 Middelgade (Mykelgade) nævnes i et diplom. Stadfeldt 17.

1321 Christoffer II`s privilegium. Stadfeldt 23.

1323 20/8 og 1333 10/6 nævnes Mathias som prior ved Frue(Nonne-) Kloster. Repert / “Diplomatarium Danicum” 2 IX 39.

1329 Randers mønsted under Christoffer II. “Diplomatarium Danicum” 2 X 126. 28/6 pantsætter han sin Mønt i Randershusen til en af sine tyske forbundsfæller, Albrecht 4 af Sachen-Lauenburg.

1333 10/6 får prior Mathæus (Mathias) i Randers af Århusbispen Sven lov til at skøde jordegods i Rousø og Sønderhald til kannikerne i Århus. “Scriptores rerum Danicarum medii ævi” VI 410 og 415 / M.H.Rosenørn: “Greve Gert og Niels Ebbesøn” II 185.

1340 1/4 Niels Ebbesens dåd. Niels Ebbesen “besatte et stenhus” forinden angrebet på grevens kvarter. “Jydske Krønike” / “Detmars Lybske Krønike”.
23/6 overenskomst i Sønderborg, hvori bl.a. bestemmes, at hr. Offe Nielsen til Clausholm skal have sit stenhus tilbage.Lå dette stenhus i Randers? – se: M.H.Rosenørn: “Greve Gert og Niels Ebbesøn” II 188.
2/11 Niels Ebbesen falder ved Skanderborg. “Detmars Lybske Krønike”.

1344 er Aage og 1345 Wilhelmus prior ved Frue (Nonne-) Kloster. Aage afhænder 1344 en klostret tilhørende gård i Rolsted til Thord Degn. Da Mag II 139. Om Thord Degn: se Trap: “Danmark” 4. udg. VI 436 – Bjærggegård.

1346 skøde til Thord Degn på 1/2 gård ved Sct. Mortens Kirke. Da Mag II 139.

1349 og 1350 “Sorte Døden” hærger.

1351 broen over Gudenå nævnes i et låsebrev til Bernhard Foss, skøde fra Godechin Dayson. L. C. Neckelmann: “Randers Kjøbstæd” 17 / “Acta Pontificum Danica” IV 390.

1355 5/5 Valdamar Atterdag i Randers til retterting. Repert. Ved dom af 9/5 tildømmes brofjerding kronen. P. F. Suhm: “Historie af Danmark” XIII 829.

1355 Peder Prior i Jomfruklostret i Randers skøder til Hans Parsen alt klostergods i Ølst sogn med èn undertagelse. Notat i kancelliråd Olsens eksemplar af Stadfeldt 187.

1356 17/2 Valdemar Atterdags privilegium udstedt af kongen i Randers. Repert / Stadfeldt 24.

1357 Valdemar Atterdags nylig opførte slot erobres af oprørerne. C. E. F. Reinhardt: “Valdemar Atterdag” 237 og 260. Slottet var bygget af materiale fra 11 nedrevne kirker vest for Randers. A. Huitfeldt: “Danmarks Riges Krønike” 1652 I 513 og 519 / Ellen Jørgensen: “Annales” 182. Valdemar lod slotsbefalingsmanden Peder Lauridsen (Panter) fængsle tillige med flere andre.

1357 er Peder Lauridsen af slægten Panter høvedsmand på Randershus C. E. F. Reinhardt: “Valdemar Atterdag” 237, og 1364 Eske Croch (Krok) Repert 21/6, 1365 Fikke Moltke Repert 22/11. Eske Croch var muligt broder til Niels Ebbesen, – Fikke Moltke kalder sig “Houetman to Kallø unde to Randershusen”. P. F. Suhm: “Historie af Danmark” XIII 847.

1357 angriber kongen forgæves Randers med skyts, blider og bukke. (Byen er altså befæstet).

1368 23/5 testamente, hvori Gråbrødrekloster betænkes. Kr. Erslev:”Testamenter fra Danmarks Middelalder” nr. 29 / Repert.

1369 1/5 nævnes gården Næsfærg. Repert. Den pantsættes af Hennikinus og Tymme Limbech til Heidrich Lunow. Årb Rand 1953 41. (Se 1391 21/5).

1370 (ca.) nuværende byvåben blevet til. Meddelt af afd. magister Chr.A. Jensen.

1374 15/3 skøde til Valdemar Atterdag på brofjerding. Her nævnes Kerremole, (der kan være Nielstrup mølle). Repert / Årb Rand 1953 50.

1375 nævner skøde Guthumfjord. Dokumenter fra 1433, 1467, 1468 og 1558 fastholder Gudenfjord i stedet for Randers Fjord.

1379 7/2 og 20/2, 1387 21/1, 1388 11/5, 1401 20/7 og 21/7, 1406 19/4 og 17/9 magistratsbreve, tingsvidne, vidisse m. v. angående Johann (el. Jens) Thordsen Røverskyttes gård i Randers, samt en til nonneklostret hørende grund, – gården lå “hos Sct. Morten”. Her nævnes bryggerredskaber, (og Randers Burøl nævnes i omtrent samtidige breve). – 1379 nævnes første gang “Borgmester og Rådmænd” og “Byens vedtægter”. – 1387 nævnes borgmester Raben, (der andetsteds ses at have heddet Niels Truelsen Raben), endvidere Yvarus Magnæsson som “Præpositus” (# provst) i Randers, byfoged Niels Nielsen og som “Consuler” Espen Kællersvend og Yvarus Smyth. Repert nr. 3576 / Notat i kancelliråd Olsens eksemplar af Stadfeldt 124.
1388 nævnes borgmester Niels Raben og Randers Byting. – 1401 borgmestrene Niels Raben og Jens (el. Jes) Skræder. – 1406 siges gården at ligge “næst vesten fra Peter Langbens gård”. Aage Brask har i Årb. Rand 1954 65 gjort udførlig rede for denne sag. – Se også: C. Molbech og N. M. Petersen: “Danske Diplomer og Breve” 127, 129, 233, 235, 290 / Rand Købst Hist 87.

1391 20/3 Dronning Margrethes privilegium, udstedt af dronningen i Randers. Repert / Stadfeldt 25.

1391 21/5 nævnes Næsfærgegården. Den er af Tymme Limbæk pantsat til Niels Jensen Brok til Clausholm for 400 mark lybsk. Nielstrup mølle nævnes. Årb Rand 1914 131 og 1953 42 / “De ældste danske Arkivregistraturer” I 96 / “Eline Gøyes Jordebog” 244. (Se 1369 1/5).

1396 8/7 Randershus nævnes (“placito nostro justitiario pronunc Randershus presidentibus”). Repert. –Rettertingsdom vedr. Karholmene. Se Aaege Brask: “Tordrup og Marsk Stigs Slægt” 86.

>>> randers-data-1400-1499

 

Randers Data
af Povl v. Spreckelsen – Historisk Aarbog fra Randers Amt, 1960-1961