Randers Amt ?

Mange undrer sig i dag over navnet Randers Amts Historiske Samfund.

Det gør de med god grund, for der findes ikke noget Randers Amt. Det gjorde der imidlertid indtil den 1. April 1970, da det blev nedlagt i forbindelse med ændringer i den kommunale struktur. Der er også for nylig, nemlig i 2007 gennemført en omfattende reform af den lokale og regionale inddeling. Danmark blev inddelt i regioner og en række storkommuner.

Her skal der fortælles lidt om det gamle Randers Amt. Amtet blev oprettet ved kongelig resolution af 1793. Det afløste tidligere inddelinger som Ommersyssel og Åbosyssel, der også har båret navnene Kalø amt og Dronningborg amt. Ordet amt er tysk. I 1662 blev det ved kongelig ordre påbudt, at lenene i Danmark og Norge skulle kaldes amter. Mens lensmanden havde haft både civile og militære opgaver fik amtmanden efter 1794 kun civile opgaver. Amtmanden var kongens repræsentant. Med grundloven og allerede ved loven om kommunal forvaltning i 1841 voksede amtmandens opgaver, idet han blev født formand for amtsrådet. Sammen med amtsforvalteren, der tog sig af skatteopkrævning og regnskabsførelse, havde amtmanden ansvaret for det enkelte amts forvaltning.

Grænserne for Randers Amt var mod nord Mariager Fjord, Kattegat langs Djurslands nordkyst, østkyst og sydkyst, hvor grænsen gik næsten helt ind til Aarhus by, idet Egaa hørte med til amtet. Herfra mod vest gik grænsen ved Todbjerg, Ørum, Hadsten, Lerbjerg og Laurbjerg. Grænselinien fulgte næsten jernbanelinien, den gik mod nord langs Lilleåen, indtil dennes udmunding i Gudenå, der dannede grænse næsten til Randers. Fra Randers gik grænsen nordpå langs Svejstrup bæk ganske tæt ved bygrænsen. Vestgrænsen fortsatte mod nord til Klejtrup og Klejtrup sø, idet Kousted, Faarup og Sdr. Onsild hørte til Randers Amt. Hvornum og Snæbum hørte til amtets nordvestlige dele, hvorefter grænsen gik lige nord for Hobro for herfra at følge Mariager Fjord til udløbet. Mariager hørte således med til amtet. Foruden Randers, som var centerby med amtmandsbolig og de tilhørende kontorer, var købstæderne Hobro, Mariager, Grenaa og Ebeltoft de største byer . Øerne Anholt og Hjelm hørte til amtet. Foruden købstæderne bestod amtet af 11 herreder: Onsild, Gjerlev, Nørhald, Støvring, Galten, Rougsø, Sønderhald, Djurs Nørre, Djurs Sønder, Mols og Øster Lisbjerg. Der var 77 sognekommuner. Der var 5 provstier og 76 pastorater, som hørte under Århus stift.

 

Arealet var 2565,83 kvadratkilometer, heraf var de 20,58 vand medens købstæderne optog 63,55 og 247,80 var skov og plantage. Terrænet er typisk østjysk med morænebakker og dybe fjorde. På Djursland er der stor lighed med østdanske landskabsformer med det tætte samspil mellem land og hav. Undergrunden præges af aflejringer, som har haft betydning for erhvervslivet. Skrivekridtet ved Assens var grundlag for cementproduktionen på fabrikken Dania. Ved Bjerregrav har man brudt danskekalk til kalkbrænding og ved Grenaa  har kalkbrydning også haft stor betydning, især i Glatved, hvor der blev brudt limsten til bygningsbrug.

I 1960 var der 170.231 indbyggere i amtet. Heraf boede 63.244 i købstæderne, 12.258 boede i forstæderne og 31.321 boede i bymæssige bebyggelser, det svarede til 62,8 %. Befolkningen fordelte sig på 54.681 husstande. De øvrige 33.2 % boede på landet, idet der dog var nogle næsten befolkningstomme områder f. eks.  engene langs Gudenåen og Randers Fjord og øst for Ørsted samt de store skov- og plantageområder på Djursland.

Mange boede i landsbyer og større befolkningskoncentrationer var opstået omkring de jernbaneknudepunkter, som opstod i begyndelsen af 1900-tallet. Købstæderne var havnebyer og industribyer med stor oplandshandel. Omkring 1950 var fordelingen af erhverv således: 34 % landbrug, skovbrug, gartneri og fiskeri, 30,8 % industri, håndværk og byggeri,10,6% handel, 6,4 % transport, 5,7% liberale erhverv og administration, 11,3 %  var pensionister. Det kan også opgøres i hvor mange personer, der levede af de forskellige erhverv 56.498 levede af landbruget, 51.518 levede af håndværk og industri, 17,736 levede af handel, 10.667 af transportvirksomhed, 9555 af liberale erhverv og administration, medens 18.806 levede af aldersrente, pension og lignende.

75,2 % af arealet var landbrugsjord, byg og rug var de mest udbredte afgrøder. Det giver også et interessant tilbageblik at vide, at der i 1961 var 7647 heste i amtet. Der var 6488 landbrugsmedhjælpere. Der var 6941 traktorer og 532 mejetærskere. Der var 114 større landbrug, 6058 bondegårde og 4647 landejendomme.

Amtets politiske ledelse var amtsrådet, som havde 13 medlemmer i 1962, 5 var socialdemokrater, 6 var fra venstre, 1 var radikal og 1 konservativ. Den økonomiske aktivitet kan belyses ved udgifterne i 1960. Til sundhedsvæsenet, mest sygehusvæsen var beløbet 3.166.000 kr., til vejvæsen og snekastning 932.000 kr., bidrag til amtsskolefonden 314.000 kr., forsorgsudgifter 101.000kr., rets – og politivæsen 60.000 kr. og administration 294.000kr.