Laksegårde

Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland 

---

Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge – areal nr. 212

1. Beskrivelse
1.1 Generelt

Der er i denne Driftsplan kun planlagt for de to små arealer Frisenvold Laksegård og Frisenvold Eng. De to arealer dækker hhv 0,5 og 0,8 ha og er fremhævet med blå på nedenstående oversigtskort.

De øvrige arealer er opkøbt i den periode, hvor driftsplanlægningen for SNS Kronjylland har pågået fortrinsvis i 2006 og 2007. Statens arealer i området dækker tilsammen 139 ha. Opkøbene indgår i et projekt for Stevnstrup og Midtbæk enge.

Midtbæk enge omgiver et tilløb til Gudenåen, Midtbækken. Jordfordelingen fortsætter i 2010 og målet er statsligt ejerskab eller fortsat privat med en deklaration om vådområde på engen.

Projektet omfatter en genslyngning af bækken og en højere vandstand i engene, primært for at fjerne kvælstofbidraget fra den omliggende landbrugsjord som afdræner til Midtbæk. Når projektet er gennemført, kan de statslige arealer genafhændes eller udgøre offentlige naturområder lang Gudenåen.
Stevnstrup Enge er naturlig lavbundsjord uden pumpelag men gennemskåret af afvandingsgrøfter.

Staten har erhvervet størstedelen af engene gennem jordfordeling delvist finansieret med jagttegnsmidler.

Planen er et samarbejde med tilbageværende lodsejere om hævet vandstand gennem reduceret grøfterensning. Jagten søges reguleret gennem et frivilligt jagtlag der samarbejder om planlægning og afholdelse af jagt.

Der er ikke planer om genafhændelse af arealerne, men de mest tørre dele af engene er udlejet til privat afgræsning.

Frisenvold Laksegård er en reminiscens fra en længst forsvunden tid, hvor man, som navnet antyder,
fangede laks i Gudenåen. I dag fremstår laksegården som en mindre ø midt i åløbet. Øen, der
måske er på 100-200 m², er primært bevokset med rødel.

Frisenvold Eng øst for Gudenåen udgør knap 1 ha og har igennem en meget lang periode ikke væ-
ret omlagt.
1.2 Geologi og jordbund
Laksegården ligger på en Gudenå terrasse langs Gudenåens nuværende løb.
Frisenvold Eng ligger på kanten af en lille tunneldal, der støder til Gudenådalen. Engen præges af
udsivende grundvand. Området var en fjord i Stenalderen.
1.3 Landskab
Frisenvold Laksegård har været og er en del af godslandskabet ved Frisenvold Gods. Det er samtidig
en lille ø i Gudenåen og en åbrink med elleskov. Oplevelsesværdien er den kulturhistoriske fortælling
om laksegårdens og pramdragerstiens betydning for godset og for egnen. Frisenvold engen
udgør en del af et sammenhængende skrånende engstrøg ned mod den gravede grøft i bunden af
tunneldalen.

Landskabet fremtræder uforstyrret og i god tilstand. Det har en lang tidsdybde og fortæller historier langt tilbage i tiden.

1.4 Friluftsliv
Der er sikret adgang for gående til Frisenvold via den fredede ”Pramdrager sti”. Stien går langs Gudenåen,
men der er ikke adgang til selve øen i åløbet. Hertil er der kun adgang fra vandsiden.
Alle har adgang til at fiske i Gudenåen fra Randers og opstrøms til Laksegården. Fiskeriet er altså
frit fra pramdragerstien langs styrelsens areal. Der er en folder om pramdragerstien fra Randers til
Silkeborg.
1.5 Natur
Arealerne ved Laksegården ligger hen som urørt skov. Elletræerne på øen er plantede, hvorimod
askeskoven på åens nordlige bred vurderes at være selvsåede. Begge bevoksninger har længe været
urørt.
Engen ved Frisenvold er enestående ved at have været drevet som høeng i århundreder. Dog fik
den, til alvorlig skade for floraen, kunstgødning i 1977. På foranledning af Eiler Worsøe blev engen
opkøbt af Danmarks Naturfredningsforening og overdraget til Århus Amt med krav om, at den igen
blev drevet med høslæt. Distriktet har nu overtaget engen og plejeforpligtelsen efter amtets nedlæggelse.
Engen er dog langtfra i optimal stand og plejen er ikke uproblematisk.

De øvrige enge og græsmarker i området, som er tilgået distriktet i 2007 rummer såvel gødskede
kulturgræsmarker som mere naturlig eng og mose.
1.6 Kulturmiljø
Laksefiskeriet i Gudenåen og Randers Fjord var tidligere stærkt reguleret og byggede på rettigheder, som var eftertragtet af konge, adel, borgere og bønder. Laksefangsten var belagt med faste afgifter i de perioder, hvor den var af betydning. Laks blev fanget i særlige fangstgårde, der var et system af garnhække, samlet som folde i spids vinkel mod strømmen. Det hele var indrammet af pælerækker til beskyttelse mod tryk fra is.
I begyndelsen af forrige århundrede var laksegården ved Frisenvold den eneste, som lå på tværs af Gudenåen. For at slippe for åbning af systemet for passerende kåge og laks i hovedstrømmen blev der i 1830’erne gravet en særlig kanal på sydsiden af Frisenvold Fiskergård, som derved kom til at ligge som en ø i Gudenåen.
Statistiske oplysninger om laksefangst i de tidligere tider er sparsomme, men allerede fra sidste halvdel af 1600-årene klages der over, at forekomsten er for nedadgående, og dette bliver helt tydeligt gennem forrige århundrede. Den sidste af laksegårdene i Gudenåsystemet blev nedlagt omkring 1915.
2. Gældende udpegninger
2.1 Regionplanlægning
Arealet vest for Frisenvold er i regionplanen udlagt til negativt skovrejsningsområde.
2.2 Fredninger og vildtreservater
Som ovenfor nævnt er Pramdrager-stien fredet og sikrer fri adgang for gående, dog ikke med hunde.
2.3 Geologiske interesseområder
Denne del af Gudensystemet ligger i det nationale geologiske interesseområde 57 Fladbro – del af Gudenåsystemet.