Essenbæk kloster

Østjylland har været dækket af klostre i middelalderen. Kun ét sted glimrer klostrene med deres fravær, nemlig på Djursland. En enkelt undtagelse er dog Essenbæk kloster ved Assentoft. At nogle så efter den sidste kommunalreform, hvor Assentoft gik til Randers, ikke mere vil regne området til Djursland, er en anden sag. I klostrets tid var der ikke tvivl om, at det hørte til Djursland.

(I parentes bemærket: Djursland skrumper. Fra gammel tid var der ingen tvivl om, at såvel Øster Lisbjerg herred ind mod Aarhus som Sønderhald herred op mod Randers hørte til Djursland. Det betød, at Djurslands grænse mod Aarhus var Egåen, og at såvel Egå som Skæring og Skødstrup hørte til Djursland. På samme måde var Gudenåen og Randers Fjord Djurslands grænse til Randerssiden, så både Kristrup, Vorup og Paderup hørte til Djursland).

Det er let gennemskueligt, at forstavelserne ”assen” og ”essen” i hhv. Assentoft og Essenbæk må have noget med hinanden at gøre. Det antages, at Assentoft betyder den bebyggelse (”toft”), som Asgunn (gammelt kvindenavn) grundlagde[1], og at Essenbæk så skal betyde ”Assentoftboernes bæk”.

Hvorom alt er, så lå Essenbæk kloster på engen lige neden for skrænten mod bækken, der løb nord for Assentoft ud mod Randers fjord. Vejen ud mod klostret benævnes stadigvæk Klostervej og gården derude Klostergaard. Klostret ejede Assentofts sognekirke, der lå oppe på skrænten over klostret. Den blev nedrevet i 1865 og erstattet af den nuværende kirke 600 m sydligere. Navnet Essenbæk kirke fulgte dog med, og der er også en Essenbækvej i Assentoft i dag.

Essenbæk kloster var et benediktinerkloster. Det lå oprindelig i Randers, hvor der både var munke og nonner, men munkene flyttede til det nye kloster i Essenbæk omkring 1180. Det menes grundlagt af stamfaderen til den ene af de to jyske grene af den store og magtfulde Hvideslægt, Stig Hvide, der blev begravet i klosterkirken. Marsk Stigs efterkommere på Møllerup gav store gaver til klostret. Det gælder især  marskens sønnesøn Stig Andersen Hvide, der også blev begravet i kirken. Da klostret gik i forfald blev Hvidernes jordiske rester flyttet til Dronningborg slotskirke og senere til Ørsted kirke.

Essenbæk kloster var i tæt forbindelse med Glenstrup kloster i Nørhald herred. Benediktinerne talte ligefrem om Glenstrup som Nørrekloster og Essenbæk i Sønderhald som Sønderkloster.

Udgravninger har påvist Essenbæk klosters grundplan. Et firfløjet anlæg på 57 x 47 m med klosterkirken liggende mod syd. Men der er intet tilbage af bygningerne i dag. Derimod opbevares forskellige genstande fra klostret på Museum Østjylland i Randers, og i Tøjhushaven står to søjler, der antages at stamme fra klostret.

Munkene i klostret førte en årbog, der kendes fra afskrifter. Den ophørte i 1323 og er hovedkilden til vores viden om opførelsen af Kalø. Munkene i Essenbæk noterer ud for år 1314: ”Mange folk fra Nørrejylland fængsles. Kalø opbygges”. Vi ved, at kong Erik Menved bød Kaløborgen bygget i 1313, men Essenbæk-munkene, der var tæt på Kalø, har sikkert ret i, at selve opførelsen først skete året efter.

Allerede i 1400-tallet var Essenbæk kloster i forfald. Det kneb sikkert benediktinerne her – lige som i mange andre benediktinerklostre, herunder broderklostret i Glenstrup – at overholde ordenens stifter Benedikt af Nursias strenge klosterregler. De levnede kun plads til to ting: ”Bed og arbejd!” Dertil kom de fire påbudte dyder: fattigdom, kyskhed, lydighed og stedfasthed. Ikke mindre end 73 kapitler regulerede livet i klostrene, f. eks. var døgnet inddelt i 8 tidebønner, 7 om dagen og en om natten. Munkenes dragt var en sort kappe med et læderbælte.

Kravet om fattigdom gjaldt dog kun den enkelte munk og ikke klostret som institution. Essenbæk kloster ejede både gårde, møller (bl. a. Volk Mølle ved Essenbæk), skove, fiskedamme og kirker og blev så velhavende, at det første ydmyge kloster kunne afløses af et større i samme område. Mange klostre blev styrtende rige, idet adelsmændene var ivrige for at give gaver og testamentere ejendomme til klostrene for at sikre sig sjælemesser og bedre vilkår i det hinsidige. Og sikkert også for at sikre sig et bedre ry og eftermæle i denne verden.

I alt blev der oprettet 35 benediktinerklostre i Danmark.

Som andre klostre overgik Essenbæk efter reformationen i 1536 til kongen, der gav klostret i forlening til dets sidste forstander, ikke abbed, idet han var en ganske verdslig adelsmand, valgt af munkene i frustration over den sidste abbeds uduelighed. Efter svenskekrigene og enevældens indførelse i 1660 blev klostret med dets ejendomme som så meget andet krongods solgt til private for at skaffe penge til den betrængte statskasse. Derefter blev bygningerne revet ned, men præcis hvornår vides ikke. Essenbæk ”kloster” fortsatte som gods indtil sidst i 1700-tallet.

 

 

[1] En anden teori er, at det er mandsnavnet Asser eller Asker, der gemmer sig i Assentoft. Og rigtigt er det, at toft-bynavnene oftest er opstået af mandsnavne.

Skrevet af Vilfred Friborg Hansen til DjurslandsPosten 15. september 2015.