STOCKFLETH – EBELTOFTS REDNINGSMAND

Hvis man går en tur på Ebeltoft kirkegård, kan man ikke undgå at bemærke en grav af helt usædvanlige dimensioner. Der er simpelt hen tale om en kunstig gravhøj med en stor mindesten anbragt på toppen.

Ingen tvivl om, at her må hvile en af byens helt store mænd. Et kik på mindestenen på toppen afslører, at ”herunder hviler støvet af Justitsraad Johan Christian Wibe Stockfleth, byfoged i Ebeltoft…”, født 1786, død 1849. Mindestenen er rejst af ”erkjendtlige indvaanere i Ebeltoft Bye”.

Ebeltoftborgerne satte altså mindet over en populær byfoged, den tids ”borgmester”, dengang dog udnævnt af kongen. Ikke desto mindre er det en kendsgerning, at Stockfleths gerning som byfoged endte i afskedigelse og vanære. Han havde simpelt hen i sin iver efter at skaffe ny fremgang til byen ved at udbygge dens havn ”lånt” pengene af kirkekassen, som han bestyrede i sin egenskab af kirkeværge. Desuden var det velkendt, at han sendte besked i forvejen til byens brændevinsbrændere, når toldvæsnet anmodede ham om at foretage ”uanmeldte” besøg for at afsløre ulovligt brændevinsbrænderi. I parentes bemærket var brændevinsbrændingen på dette tidspunkt en af byens væsentlige indtægtskilder.

Stockfleth kom til byen i 1821 og blev afskediget i 1829. Men hans blot otte år som byfoged blev afgørende for Ebeltofts udvikling. Uanset hvordan Stockfleth skaffede pengene til havnebyggeriet, så var det forudsætningen for, at der kom gang i udviklingen i Ebeltoft igen.

Og det var der hårdt brug for. Kongen havde i 1820´erne sat gang i en undersøgelse for at finde frem til, hvordan den økonomiske udvikling kunne fremmes efter tabet af Norge, statsbankerotten og landbrugskrisen. På Syddjurs anbefalede den kongelige undersøger I. C. Hald oprettelse af en ny købstad i Kalø Vig-området, og mente ikke, at det ville være nogen ulykke, hvis det skulle medføre nedlæggelse af Ebeltoft. Stockfleth var i høj grad med til at gøre en sådan dommedagsprofeti til skamme, og det var Ebeltoft-borgerne klare over og markerede det altså demonstrativt ved at sætte ham det markante minde på kirkegården. En senere tid har også mindet ham ved at opkalde en vej i havneområdet efter ham.

Den noget kreative tilgang til fremme af byens interesser kan måske minde om vor egen tids Peter Brixtofte. Stockfleth gik personligt fallit, men endte dog ikke i fængsel – han fik endog lov at beholde sin pension. Han levede resten af sit liv en ubemærket tilværelse som lærer.

 

 

 

 

 

 

 

Skrevet af Vilfred Friborg Hansen til DjurslandsPosten februar 2011.