Randers Data 1500 – 1599

1500 Webner Jens Nielsen til Ristrop stifter sjælegave til Helligåndshuset. Årb Rand 1954 38.

1500 (ca.) nævnes ofte vindebroen ved Randers. Årb Rand 1914 134.

1500 – 1510 (ca.) nuværende “Helligåndshus” opføres.

1500, 1505, 1508, 1509, 1510, 1514, 1515 og 1517: Gavebreve og skøder til Helligåndshuset på gårde i omegnen. Kirkehist Saml 4 VI 326 f. / L-St Dipl.

1501 nævnes i tingsvidne Sct. Clemens Kirke og Sogn. (Trangstræde og Dytmærsken har hørt til sognet). Jes Bentsen Skomager oplod til kirken en jord kaldet Ingeborre Svends jord. Kirkens præst er mester Lauritz, den forrige præst Per Olufsen. Repert II nr. 9502 / S.A. Stadfeldt: “Randers Bys Diplomatarium” 278 / Jy Saml 3 III 263.

1503 10/5 mageskifte mellem Helligåndskloster (prior Laurids Nielsen) og Gråbrødrekloster angående hus og jord, abildgård og eng, liggende uden Øster Port i Randers næst op til Gråbrødres “teyllahde och eng”, og eng og kålgård uden Vester Port. Der erlægges 4 groot jordskyld til Jomfru Maries Messe i Vor Frue Kirke. Her nævnes bl.a. provst Per Kielssen og prior i Gråbrødre Jens Esbensen. Repert / Kirkehist Saml 4 V 500.

1503 kgl. brev om forbud mod ruser og radegarn i Randers fjord. L.C. Neckelmann: “Om fiskeriet i Randers Fjord” 55.

1504 22/7 skøder Gråbrødrekloster til Randers borgere Brastrup og Voldum mark. Dersom borgernes ejendomsret til disse marker “dennom nogen Tid afwindis med Kirchelougen, Landlougen ellers nogen anden Rette Gang, daa beplichtet” Rasmus Pedersen, borgmester i Randers, gardian Anders Glob og menige Convent sig til atter at udlægge borgerne byens jord fra “derris Kirche, Kirchegaard og Closter og saa øster at indtill derris Theillade ofuer begge Byesensz Grafue”. (# Voldgraven og vandløbet fra Flintebjerg). “De ældste danske Arkivregistraturer” V 688, 25, 27 / Repert / Udskrift af Randers Tingbog 1691-1693 62 / Kirkehist Saml 4 VI 329.

1504 sandemandsbrev: “Fra det Hærstræde,som løber gennem Nørreport i den yderste Grøft og saa vester at fram for Per Hviids Smedje til den vester Ende i fornævnte Grøft og saa sønder att østen ud med Priorens Ladegaard gennem et Gjerde og saa langt sønder paa, som alle Kaalgaardene rækker indtil Engen og saa sydost op paa den yderste Grav og ud i Fjorden”. Kirkehist Saml 4 VI 330 / S.A. Stadfeldt: “Randers Bys Diplomatarium 357. (Bor Per Hviid i “Smedebakken”?).

1505 20/1 St Katrine Gilde (# Det Gamle Præstegilde) nævnes i et bytingsvidne angående en halv kålgård, mellem hr. Frants Ulffs lade og Mayæ Loffmants hus “næst sønden op til Loen”, der har tilhørt Kirstine Jwels, Jens Jwels efterleverske. Hærstræde og borgmester Nis Persen nævnes. C. Nyrop: “Danmarks Gilde- og Lavskraaer fra Middelalderen” I 473.

1505 25/11 giver Kong Hans byen al øde og ubebygget jord i staden. Repert.

1505 1/12 prior Laurids (el. Laurens) Nielsen ved Helligåndshuset får pavens samtykke til at overføre relikviegaver fra Køln. L-St Dipl nr. 321 / Årb Rand 1954 56.

1505 dom angående retten til Voldum mark. (Hørte oprindeligt til Frue Nonnekloster, senere til Mariager Kloster). Da Mag 1 VI 121.

1505 Dronning Kirstine passerer Randers på hjemrejse fra pilgrimsfærd til Karup (og Viborg). Hugo Matthiessen: “Viborg-Veje” 62.

1505 brev om at Helligåndsklostret får en del af byens vold, grav og planker, vesten op til klostrets grund, som er udi sin længde på voldenfra den nordeste side, som klostrets jord indenfor begynde og sønder ud til Vesterport…(Bl.a. det stykke øde jord, som Niels Jacobsen senere bebygger). Helligåndsklostret skal opføre en “Sveybog” (Port?) “østen” (mulig fejlskrivning for vesten, – 1522 siges vesten) “ved den inderste Bys Grav…”. Klostret skal holde byens planker med ringmure og bygning inden og uden fra den nordeste side, som klostrets jord begynder og til Vesterport, i orden og gravene fra omskrevne bro…Der skal være fri adgang til kongens og byens torv på omskrevne vold. Klostrets priveter nævnes, ligesom et stykke øde jord vest for Sct. Morten samt stigbord for den inderste grav omtales. Stadfeldt 197-198 / L-St Dipl nr. 319.

1505 kgl. brev vedrørende ruser i fjorden. L.C. Neckelmann: “Om Fiskeri i Randers Fjord” 56.

1506 gavebrev fra Seurin Juel til Heinrich Hermynnson på jord i Sct. Clemens sogn fra Kongens Hærstræde og ud til fjorden. (Muligt matr. nr. 12, der var byens sydligste hus). Heri nævnes også hr. Peder Kieldsen, provst i Randers. Repert II nr. 10727 / S.A. Stadfeldt: “Randers Bys Diplomatarium” 277.

1506 gavebrev på Per Werniks halve gård til Sct. Peders Kirke. Heer nævnes Bent Jensen, kirkeværge ved kirken. Repert II nr. 10728.

1506 sjælegave til Sct. Clements Kirke fra Jes Jensen (stadfæstet af Karine Michelsdatter og Severine Jensøn) hvorved skænkes en gård og grund i Sct. Mortens sogn ved gadekilden  sønden Hærstrædet, som Las Persen nu uti boer. Repert II nr. 10585 / S.A. Stadfeldt: “Randers Bys Diplomatarium” 278 / Jy Saml 3 III 263.

1507 Lauritz Nielsen er prior ved Helligåndshuset. Christen Erichsen i “Diplomatarium Vibergense” 357.

1507 laugshævd på Nederst mølle med Kuckegård, Brunsholm, Kongslån og Myrekrog. Da Mag 1 VI 122.

1508 9/10 Erik Vesteni til Søbygård “gav sig ind i Helligåndsklostret” med sin ægtefælle. Hofm fFund II 393 / Rand Købst Hist 71.

1509 30/10 Frue (Gråbrødre) Kirke i Frue sogn får pant i jordskyld i en gård vesten på Brødregade. ( Var solgt af kirken til Herman Mahler Splittof. – Se 1468). Repert.

1509 fru Kirstine Eriksdotter Rosenkrands` testamente, hvori bl.a. “Gråbrødræ i Ranners” betænkes. Da Mag 1 VI 186.

1510 28/6 gavebrev fra Tyge Jensen af Dalsgård til Helligsklostret på en gård i Torlstorp. Repert.

1510 15/11 kongen pålægger Randers at udruste 60 mand, hvoriblandt 1 borgmester og 1 rådmand. William Christensen: “Missiver fra Kongerne Christian I`s og Hans`s Tid” I 318.

1513 indskrift i Kong Hans` kapel i Sct. Mortens Kirke. Rand Købst Hist 124.

1514 stadsfæstelse til Mariager Kloster på et Kong Christians (I) breff, at han har givet til klostret Sct. Jørgens hospital med S. Hans capelle uden for Randers. (Se 1467 28/4). Da Mag 1 VI 132.

1514 Mogens Gøye testamenterer et messedicht med kalk og disk til Helligåndshuset. T. Klevenfeldt: “Saml. t. Fam. Gøye”.

1515 skøde fra Jens Eriksen til Helligåndsklostret på en gård i Voldby. Kirkehist Saml 4 VI 332.

1515 Christian II stadfæster Christian I`s brev, “at han har taget i kongelig værn alt det gods, som i 40 år har ligget til Vor Frue (Nonne-) Kloster i Randers, og nu ligger til Mariager”. Da Mag 1 II 145.

1516 Gråbrødrene sammen med Frue Kirke (Sct. Peder) sælger deres ansel i en smedje til Nis Ovesen. (Se 1481). J. Lindbæk: “Danske Franciskanerklostre” 135.

1516 Helligåndsklostrets ret til afladshandel suspenderes, – medens Archimboldus er på tournè i Norden. Kirkehist Saml 4 VI 18.

1517 24/2 prioren i Helligåndshuset pantsætter gård i Guløff. L-St Dipl nr. 420.

1517 8/10 prioren i Helligåndshuset får kvittering af stormesteren for afgift. L-St Dipl nr. 426.

1519 (ca.) Sct. Mortens skib malerisk udsmykket. (Rest i Kong Hans`kapel). Rand Købst Hist 124 / Vilh. Lorenzen: “De Danske Helligåndsklostres Bygningshistorie” 72. – Årstallet 1519 stod ved biskop Eiler Madsen Bølles (død 1501) våben i hovedskibet. L-St Dipl nr. 584).

1520 3/6 pantsætter Helligåndsklostret gård i Hvorslev. L-St Dipl nr. 461.

1520 7/7 nævner et rebsbrev, at Helligåndsklostret har 3 kalkovne ved Mariager fjord.Trap: “Danmark” 4. udg. VI 382 / Onsild Herreds Justitsprotokol 1684 30/8 / Årb Rand 1959 26.

1520 førte Severin Pedersen 319 øksne, OlufGuldsmed 221 øksne og borgmester Rasmus Pedersen 115 øksne til Kolding marked. William Christensen: “Dronning Christines Hofholdningsregnskaber” 417.

1522 forpligtelse for Helligåndsklostret til at udlægge en gade i stedet for “Sveybog”en som klostret skulle have bygget -efter forpligtelsen af 1505 – “westher fra wort Closter paa byenss vold”. S.A. Stadfeldt: “Randers Bys Diplomatarium” 313. Gaden skal udlægges “østherfra wort Closter till beggy Herstradher, søndher oc nar paa Closteress iord”. Her omtales stenhuset – “thett Steenhuss, ther nu standher” – som liggende i den nordlige del af den nye gade. Kirkehist Saml 4 V 79.

1522 Helligåndsklostret har en gæld på 3000 mark og mister ved dom Enggård i Gullev. L-St Dipl nr. 482 og 479.

1522 årstallet stod tidligere i Kong Hans` kapel i Sct. Morten. L-St Dipl nr. 480.

1523 Frederik af Gottorp rykker fra Randers over Taphede mod Viborg. Hugo Matthiessen: “Viborg-Veje” 62.

1523 Niels Ovesøns i Randers bekendelse, at han og hans hustru har en gård af Mariager Kloster, der smst. fri deres livs tid. Da Mag 1 VI 136.

1523 Helligåndsklostret afstår til byen en fiskegård og eng. L-St Dipl nr. 486.

1524 22/10 kongens retterting holdes i Helligåndsklostret. L-St Dipl 490.

1524 Nielstrup Kirke nævnes i et register over sognekirker i Århus stift. Da Mag 4 II 42 / Årb Rand 1953 56.

1525 12/5 nævnes Thielpolm, – byfoged Nis Fersløff får brev på den, ligsom andre byfogeder før ham. “Geheimearkivets Registre over alle Lande” / “Kong Frederik den Førstes danske Registranter”.

1525 2976 udgives skøde til hr. Thomas Nielsen, sognepræst til Sct. Petri Kirke, hvorved borger Nis Ovesen, Randers, sælger til Frue Præstegilde de Compassione et hus i Frue sogn uden for Nørreport næst norden til de underste Bøysens grave, sønden næst ved Hærstrædet, tværs for Greers Suders jord. Huset havde han købt af Jes Hvids efterleverske. (Skødet er opbevaret i samme pergament som Påskesønnernes skøde af 1468). – Greers Suders jord ejes 1552 af Oluf Olufsen. Jordskyldsfort. til Latinskolen. Thomas Nielsen er gildets oldermand. Stadfeldt mener, at gildet havde eget gildehus i rådhuskvarteret. Stadfeldt 81.

1526 27/10 er kongen i Randers. “Kong Frederik den Førstes danske Registranter”.

1526 nævner Randers rådstuebog Sct. Clemens Kirkes sakristi.

1526 brænder store dele af byen. (Se 1527 23/9).

1527 23/9 tingsvidne om, at Helligåndsklostret sælger Helligåndskapellet, der lå ud til Hærstrædet. Klostret havde endnu en grund syd derfor ved Hærstrædet og et lille hus, som Anders Oluffsen bebor “sydhen böyen brende”. En senere påtegning fortæller, at kapellet var et stenhus. Uden på dokumentet står: Søfren Keldsens Skødebreff. Kirkehist saml 4 I 766 og 4 V 495.

1528 1/2 tilskøder Helligåndsklostret Mogens Gøye Eistrup i Årslev. L-St Dipl nr. 503.

1528 14/6-16/6 undersøger borgmester og en borger, om messerne i Helligåndsklostret holdes som de skal. Da Mag 3 V 24.

1529 7/6 kgl. brev med tilladelse til at nedbryde de to sognekirker: Vor frue (Sct. Peder) og Sct. Laurentius, som var så godt som øde og forfaldne og den ene tilforn brændt. (Ved udgravning af kirken på Rådhustorvets nordside konstateredes det, at kirken var afbrændt). Borgerne henvises til Helligåndsklosterkirken, der bliver sognekirke. “Kong Frederik den Førstes danske Registranter” 210 / Da Mag 1 VI 276 / Årb Rand 1939 84-85.

1529 22/11 køber Søren Kristensen alt Gråmunkenes boskab på Mogens Gøyes vegne. Rand Købst Hist 139. Mogens Gøye overtager Gråbrødre med kirke, kirkegård, hus, jord, bygning, gårdsrum og haverum. – Skøde af 14/2 1530. “Kong Frederik den Førstes danske Registranter”.

1529 Frederik I`s brev angående Mariager Klosters ejendomme i Randers. Da Mag 1 VI 276.

1529 et møde i Randers må aflyses på grund af den hærgende Svedfeber. N.H. Bays Optegnelser.

1530 14/2 begrænser Frederik I betjeningen i Helligåndshuset og udtaler stærk kritik af forholdene. Kirkehist Saml 4 VI 334 f. / J. Lindbæk og G. Stemann: “De Danske Helligaandsklostre” 137.

1530 26/2 afsiger borgmester og råd kendelse i sag mellem Michel Thomissøn og P. Fynbo angående hus og jord ved Hærstrædet, som Fynbo har købt af Vor Frue Gilde (# det i 1484 omtalte gilde). “Randers Raadstuebog” 19 / C. Nyrop: “Danmarks Gilde- og Lavsskraaer fra Middelalderen” I 430.

1530 31/5 Mads Lang første lutherske præst i Randers. Lang får Gråbrødre Kirke af Mogens Gøye: “en kirke norden til Hr. Mogens Gøyes Gaard inden Østerport og sønden til Gaden liggendes”. Rand Købst Hist 140 / “Geheime Ark. topografiske Pergamentsamling” / Årb Rand 1934 109. Mads Langs gård nævnes f.eks. 1552 og i skattebogen 1567.

1530 Randers brænder med undtagelse af kirker og grundmurede bygninger. Muligt er en del af Helligåndsklostrets bygninger brændt. Kgl. brev af 14/7 s.a. om skattefrihed 100 mark årligt i 6 år. “Kong Frederik den Førstes danske Registranter”.

1530 (ca.) nedlægges Frue Kirke (Sct. Peder) som kirke, og de følgende årtier – måske helt op til 1570 – indrettes privatboliger i kirkebygningen. Kirkens tårn bliver stående som byens klokketårn.

1531 Poul Helgesens brev “Den stille Messe” nagles til kagen. Rand Købst Hist 524.

1531 vidisse over et brev givet Søren Kristensen i Randers på “nogen Mariager Klosters eng og jord, hannem forlænet”. Da Mag 1 VI 138. (Se 1536).

1532 10/6 får Henning Balterssenn presentata (#: ventebrev) på Sct. Clemens Kirke. “Kong Frederik den Førstes danske Registrater” 336. Embedet blev aldrig tiltrådt, da kirken nedlagdes, og indtil da sad den gamle gråbroder Peder Olufsen, der var præst her i 1501, og varetog embedet. Rand Købst Hist 145.

1532 16/11 bliver Helligåndsklostret verdsligt syge- og fattighus med den hidtide prior Jens Nielsen (Krag) som forstander. “Kong Frederik den Førstes danske Registranter” 337 / Rand Købst Hist 144.

1532 16/11 får Mogens Gøye brev på “ith føye bolig” i Sct. Clemens sogn, som tilhørte en borger og hans hustru og tilfaldt kongen, da hine for misgerninger blev rettede der for byen. “Kong Frederik den Førstes danske Registranter” 336.

1532 får Las Nielsen, borger i Randers, skattenedsættelse, da hans gård for nogen tid siden er brændt, og han selv slagen med sygdom. “Kong Frederik den Førstes danske Registranter” 422.

1532 nævnes hr. Matthis Awsszen (Ovesen), bispen i Års´ officialis boo i Randers. “Kong Frederik den Førstes danske Registranter” 436. Han nævnes også 1536-1538. “Tegnelser over alle Lande” 76 og 131.

1534 20/10 ordre fra Mogens Gøye til at befæste Randers. Ove Lunge og Peder Ebbesen skal føre befalingen. “Orion”, Kvartalskrift I 266 / Rand Købst Hist 107.

1534 Skipper Clements angreb på byen og kongens takkebrev af 3/11 til borgerne (fra feltlejren foran Lübeck). “Orion”, Kvartalskrift I 263 / Jy Saml 3 V 598. Niels Sværdfeger i Dytmærsken leverede over 100 gode sværd og spyd til byens forsvar. Alle huse udenfor volden var brændt.

1535 drager Christian III over Randers til kongehyldning i Viborg. Hugo Matthiessen: “Viborg-Veje” 63.

1535 20/3 kgl.brev, at byen må til fri ejendom beholde kirker, kirkegårde og præstegårde til de to nedlagte kirker, Sct. Peder og Sct. Laurentius, dog ikke engen, der har ligget til kirkerne, men iøvrigt med deres jorder uden for byen. Da Mag 3 V 28. (Sct. Laurentius antageligt nedrevet 1537. Sct. Peder ombygget til privathuse 1540-1570).

1535 20/3 holder kongen retterting i Randers. Dom mellem prioren i Helligåndsklostret og Anne Jacobs, borger i Randers, hvori bl.a. nævnes Reffsdal-egnen, der fradømmes klostret. L-St Dipl nr. 552 / Da Mag 3 V 23.

1535 21/3 Christian III´s befaling, at borgerne skal flytter inden for volden mod skattefrihed i 2 år, “på det byen kan desbedre bygges og bestærkes”. Borgerne skal “anvises Vaaning af Hellig Guds Klosters Jorde, indtil det Hus staar tværs over Gorden, af Vor Frue (Sct. Peder) Kirke Gordt og andre Platze”. Kirkehist Saml 4 V 81 / “Danske Kancelliregistranter” II / Da Mag 3 V 30. (Først derefter begynder bebyggelsen af Houmeden).

1535 30/3 fortegnelse over sølv, der afleveres fra Sct. Clemens Kirke, heriblandt en forgyldt kalk fra Sct. Nicolai alter. “Randers Raadstuebog” 1526 1, 1609 39 / Jy Saml 3 III 264. Provsten i Randers sender sølv til møntsmedjen i Århus. Købstadsmuseet “Den gamle By”. Årbog 1956 35.

1535 23/5 kgl. skrivelse skrevet på Flensborg Slot, at Chresten Sommer til Gendrup skal bo i det stenhus, som han har handlet med prior om, og at de ikke skal arbejde på byens fæstning, da kongen snart kommer til byen og tager en god bygningsmester med. Da Mag 3 V 46. Stenhuset, der tilhørte Helligåndsklostret, lå i Fussingø. Indtil 1935 svaredes afgift til Randers Hospital af “Stenhuset”. Årb Rand 1948 125.

1535 29/9 får Niels Christensen i Randers følgebrev til de bønder, som ligge og tjene til Helligåndshuset, at de skulle svare ham, dog at han skal besørge de syge mennesker derinde med tilbørlig underholdning. L-St Dipl nr. 557 / Da Mag 3 V 108.

1535 befalingsbrev angående en strid mellem Randers by og Marquard Lauritsen i Sørup om Møllelykken. Da Mag 3 IV 194 / “Tegnelser over alle Lande” 1.

1535 Jens Møller i Offwerst mølle stævner Hans v. Kampen på kongens retterting i Randers. Da Mag 3 IV 200 / “Tegnelser over alle Lande” 1 / Randers Amtsavis 1950 13/4.

1536 hr. Mathis Ovesen, provst i Randers, får kvittans for 22 messehagler m.v. (Stola).

1536 nogle gode mænds dom mellem abbedissen i Mariager Kloster og Søren Kristensen i Randers om en eng, som blev igen dømt til kloster. Da Mag 1 VI 139. (Se 1531).

1536 Gråbrødre Kirke bliver sognekirke. Stadfeldt 149.

1537 7/5 kvittans for sølvet af Frue Kirke (Sct. Peder), 409 lod. “Danske Kacelliregistranter” / Rand Købst Hist 146.

1537 10/9 ordineres hr. Mads (Lang) af dr. Johan Bugenhagen. Stadfeldt 151.

1537 tingsvidne om at det er kongens fri strøm og Randers bys fiskevand, som løber fra Randers bro og udi havet. L.C. Neckelmann: “Om Fiskeriet i Randers Fjord” 54.

1537 skænker Christian III byen Vor Frue Kirke (Sct. Peder) og skole, som de haver afbrudt, og kirkegård. (Dom i anledning af klage fra abbedissen Karen Eriksdatter Rosenkrantz i Mariager). Da Mag 1 VI 141. – Klosterbygningerne er altså borte.

1537 kirkeordinansens oprettelse af latinskole i hver købstad. Rand Købst Hist 357.

1537 holder Christian III herredag i Randers. Pontoppidan: “Danske Atlas”.

1538 19/7 syner borgmester og råd et skrin med Helligåndsklostrets hovedbreve. L-St Dipl nr. 568.

1540 24/10 kgl. brev med tilladelse til at nedbryde Sct. Clemens Kirke og kirkegård undtagen tårnet. Der skal bygges borgergårde i stedet. Byen har nu kun 2 sognekirker (Sct. Morten og Slotskirken). Jy Saml 3 III 264 / “Danske Kancelliregistranter” 137. Sct. Clemens præstegård blev ikke nedbrudt. (Se 1542 7/6).

1540 (ca.) notits i Randers Raadstuebog, hvoraf fremgår, at Sct. Clemens Kirke er tækket med bly. Jy Saml 3 III 266.

1540 (ca.) matr. nr. 773 i Nygade opført. (Ældste bevarede bindingsværkshus i Randers).

1541 12/11 ophæves Helligåndsklostret. Gods og rettigheder henlægges til Århus hospital. L-St Dipl 575.

1542 3/6 kgl. donation til skolemesteren i latinskolen. (Det er første gang skolen omtales). Skolehuset er grundmuret og nogle og tyve alen langt, beliggende ved siden af Sct. Mortens kirkegård. Hofm Fund II 366 / “Danske Kancelliregistranter” 435.

1542   7/6 kgl. brev, at Helligånds Kirke og koret må blive sognekirke, og at byen må få nogen af kronens jord omkring kirken til kirkegården. Der udlægges 14 alen grund ud for kirkens vestre gavl og på den nordvestre ende, men 13 alen nord for kirken “indtil tårnet”. Fremdeles skal Sct. Clemens præstegård være præstebolig for Frue sogn (Slotssogn). Kongen giver, nord for Sct. Mortens kirkegård et stykke jord med udstrækning i øst-vest til præstegård. Her nævnes kirkens tårn, “den østre Rendesten” ved Helligåndshuset og “det gamle Hus”. Vilh. Lorenzen: “De Danske Helligåndsklostres Bygningshistorie” 82.

1542 nedlægges alle Sct. Jørgens-gårde (for spedalske) efter kgl. befaling. De lægges i administrativ henseende ind under Helligåndshospitalerne, hvor der, “om nogenssteds endnu findes spitalske Folk”, skal være isolationsrum, “enten i Abildgaard eller paa anden beqvem Sted, at alle kand have Underholdning af een Gryde”. Hofm Fund II 100.

1542 nævnes Skolegade. Rand Købst Hist 40.

1543 tingsvidne hvori er indført kongens befaling af 1535 om, at borgerne skal flytte inden for volden. (Se 1535 21/3). Vidnet nævner borgmestrene (Store) Jens Bay og Jep Hofmand. Kirkehist Saml 4 V 81.

1544 tingsvidne på Nederste mølle, at den i mange år ukært har hørt til Mariager Kloster. Notat i kancelliråd Olsens eksemplar af Stadfeldt 408. Møllen forsvandt ca. 1550.

1545 “Randersborg eller Kongens Gaard i Randers” nævnes. (#: Gråbrødrekloster). Da Mag 4 VI 109.

1546 7/4 Provstegården (ved Helligåndsklostret) overdrages til præsten Niels Høy i Øster Tørslev. “Danske  Kancelliregistranter”.

1547 Albæk birk med Østrup gamle bispegård kommer ind under Dronningborg. Årb Rand 1954 42.

1547-1550 bygges Dronningborg Slot. (Breve 1547 til Frantz Bille, 1548 til Otto Krumpen, 1550 til abbeden i Øm og Jørgen Rud, 1549 og 1550 til Hans Stygge). Formentlig er da f.eks. det femloftede venstre hus påbygget, det der indrettedes til lenskornet. Årb Rand 1939 87. I kgl. brev 1548 til borgmester og råd siges, at “De skal være den Graver behjælpelig, at den Grøft snart kan blive færdig”. Da Mag 4 II 78 / Kanc Brevb / Jy Saml 3 IV.

1548 Hans Maler i Randers udfører kalkmalerier i Sulsted Kirke. Indskrift i kirken / Trap: “Danmark” 4. udg. 578.

1549 kgl. brev til Hans Stygge at det nye hus på Randershus skal tækkes med tagsten og ikke skifersten. Der skal bruges hessisk glas og ikke det spanske. Da Mag 4 IV 97.

1550 (ca.) Nederste Mølle nedbrudt.

1551 23/3 tillader kongen byen at købe en plads til kirkegård. Pladsen har tilhørt Per Ebbesen, og på den plejer de spedalske at ligge begravet. Kongen bifalder købet, for “at Kirkegaardene der i byen saa meget bedre kunne holdes uden Grave, og ubekvem Stank ikke skal komme i byen”. Kanc Brevb.

1551 6/7 kongens befaling til bønderne, at de skal begive sig til Dronningborg med heste og vogne, og “der age og arbejde i 2 dage”. Kanc Brevb. Tilsvarende ordre 1552 10/6. Kanc Brevb.

1551 22/11 kommer kongen og hoffet til Dronningborg og bliver der vinteren over til 27/4 1552. Kanc Brevb om indkøb til underhold i denne tid: 24/9, 28/10, 23-30/11 m.fl.

1551 21/12 kgl. brev til Frans Bille og abbeden i Øm om egetræer fra kronens skove, da Randers bro skal opbygges af ny. Kanc Brevb.

1551 Østervang inddrages. Stadfeldt 366.

1551 eller 1552: Opremsning af gods, som Vor Frue Kirke (Gråbrødre) har fået brev på. Her nævnes: Sct. Clemens kirkegård – Hermind Mallers Jord – Per Fullis Jord på Graffuen – Laurits Peders Gyde – den Staldgård uden byen -den Gård, som ligger sønden tvert offuer from Rådhuset. (Nuv. matr.nr. 321, “Kalentegården”). Geheimearkivets Registre over alle Lande” V 475. Se også: Årb Rand 1938 54.

1552 5/2 brev til Jackob Bech om, at han skal betale hvad han skylder kongen eller møde fastelavns søndag (28/2) i borgmester Jep Hofmans hus i Randers og stille kongen tilfreds. Kanc Brevb.

1552 15/2 kgl. brev angående jordskyld der tillægges Sct. Mortens Kirke. Her nævnes bl.a.: Løybroff – Sules-Kielde -Borgmester Jens Bays Jord på Sct. Clemens Kirkegård – Niels Høllegerg som ejer af Choret i Sct. Clemens Kirke -Boder ved Sct. Clemens – Puestgaard – Herman Malers Jord – Sct. Peders Abildgaard – Grimmers Gaard – Østergaard. Hofm Fund II 343.

1552 16/2 Christian III´s fundats til Randers latinskole. Heri nævnes: Joed tvers over for Rådhuset liggende (muligt Helligåndskapellets tomt) – Peder Tordsens Jord – Mester Mads Langs Gård. Hofm Fund II 369.

1552 (24/2-12/3 ?) åbent brev til Frandz Berthelsen, “at såsom Poul Remsnider har solgt ham en Hospitalsjord liggende for i Randers på Morten Sørensens Gade, næst østen op til Byens Vold, der i Bredden i sin nørre Ende fra Laureitz Baggers Gård og langs med Hærstrædet er 19 Alen og i Længden fra Rendestenen og sønden efter til Hospitalets Jord begynder 54 Alen og tværs over Gården i Øst og Vest 23 Alen,… da må han beholde denne Jord”.
I lige måde fik Anders Grydestøber brev på en hospitalsjord – “i Morten Sørensens Gade mellem Lauritz Baggers og Karine (el. Marine) Bagerkones Gårde, der i Længden holdt fra Nord til Syd, hvor Hospitalets Jord begynder 58 1/2 Alen, i Bredden i den nordre Ende langs ud mod Hærstrædet 19 Alen og tværs over Gården i Øst og Vest 19 Alen”. Kanc Brevb. (Morten Sørensens gård nævnes i jordskyldfortegnelsen 1552 15/2).

1552 25/4 Karine Chrestensdatter, Borgerske i Randers, får kongens brev på den ejendom, hun har – “på Morten Sørensens Gade østen op til Anders Grydestøbers Huus, vesten op til den os elskelige Fru Sophie Kaasdatters Huus og Ejendom i sin Bredde i Øst og Vest 19 Alen og i sin Længde fra Rendestenen i Sønder til Per Hviids Bod i Nord 50 Alen, mod at svare 24 Skil. årlig til Aarhuus Hospital, efterdi hun har udlagt sin Gård uden for Byen til Kronen”, tillige skal hun opføre og vedligeholde en god Købstadsbygning, hvor Folk kan boe, der kan svare Kronen og Byen Skat. Kanc Brevb.

1552 26/4 Christoffer Munks skøde til Christian III på en gård og grund østen ved Dronningborg Slot, uden for Randers. “Geheimearkivets topografiske Pergamentsamling” / “Kronens Skøder”.

1552 27/4 Den Dronningborgske Reces.

1552 18/7 kgl. åbent brev at Vorup kirke skal nedrives, materialer bruges til Dronning, og menigheden skal søge Sct. Mortens Kirke. Kanc Brevb. Tienden henlægges til Sct. Morten.

1552 20/10 kongens svar på brev fra Hans Stygge, hvor denne har meddelt, at det går godt med den grøft der arbejdes på, og at han må have 1000 dlr. til lønninger. Kanc Brevb.

1552 12/11 kgl. brev at hvad der har tilhørt Helligåndsklostret i Randers skal tilhøre Århus Hospital. Hofm Fund II 108.

1552 ult. novbr. kgl. brev angående tømmer til møllen, som kongen vil bygge ved Dronningborg til foråret. Kanc Brevb.

1552 mageskifte hvorved Nederste mølle med en del andre ejendomme fra Mariager Kloster overdrages til kongen mod andet gods til klostret. Da Mag 1 VI 152-155. Møllen nedlægges, for at vandet fra Oust mølle kan gå ind i kanalen til Slotsmøllen.

1552 kgl. brev med forbud mod utilbørligt fiskeri i Randers fjord. Ligeledes forbud mod anvendelse af planker og bulvægge i husene. Pontoppidan: “Danske Atlas” IV 386 / Rand Købst Hist 109.

1552 Næsfærgegården øde. Nævnes i Eline Gøyes jordebog som Clausholm-ejendom. Årb Rand 1914 131.

1553 27/5 kgl. brev om nedbrydning af Bjergby og Erslev kirker – 26/8 om Vester Alling og Skørring kirker – for at få hugne sten til slotsmøllens fundament. Kanc Brevb.

1553 21/9 tillades det borgerske Anne Jacobs at beholde halvdelen af Refsdals jord, da hun har mistet noget af sin staldgård uden for Vesterport næst op til byens grave, der er udlagt til den nye grav, som blev gjort til den ny mølle ved slottet. Hun skal opføre købstadbygning der – dog den ret ukrænket som byen har til gravene og til den del af samme jord, som skal lægges til byens port og befæstning. Kanc Brevb.

1553 nævnes en slotspræst til Gråbrødrekirke, der en tid frem benævnes forskelligt: Dronningborg kirke – Brødre Sognekirke – og senere Slotskirken. Årb Rand 1938 56.

1553 – 1554 slotsmøllen opføres. Østerport “opføres” (istandsættes). Brev 1553 13/2: Pillerne ved begge sider under Østerport skal opmures med hugne sten. Brev 1553 2/3: “Grøften” graves. – Brev 1553 27/5: Flere penge til arbejdet. Kanc Brevb.

1553 – 1559 erstatningskrav for møllefloden fra Randers, Gjendrup, Venning, Helstrup. (Se 1557).

1554 overenskomst om Wallom mark, der bortarvefæstes til Randers. Da Mag 1 VI 158 / “Kronens Skøder” I 46.

1555 8/5 får mester Jacob (Dronningborgs bygmester?) kgl. gavebrev på en gård i Randers, der har tilhørt Essenbæk Kloster. Kanc Brevb.

1556 27/6 nævner Sct. Mortens kirkebog “Søren Jensen, foged på Fruelund”.

1556 kongens bygmester Cornelius v. Altanau i Randers. Rand Købst Hist 202.

1557 26/7 og 1558 5/3 kgl. breve i anledning af støvningen (oversvømmelse) forårsaget af den nye mølle ved Dronningborg. Kanc Brevb.

1557 mordbrandsag mod Anders Franche og hans kone. “Randers Tingbog” / Rand Købst Hist 233.

1558 Matz Sørensen, Rødhoved kaldet, borger i Randers, sælger hr. Otto Krumpen til Trudsholm sin gård, hus og ejendom i Randers, liggende i Vor Frue sogn på Brødregade, sønden næst til Dronningborg mur og ejendom. “Geheimearkivets topografiske Pergamentsamling” VI.

1558 8/9 overlader hr. Otto Krumpen ovennævnte gård til Joachim Beck til Førsløff, kgl. Majestæts rentemester, på dronningens vegne for 300 j.-daler, for hvilken sum han har købt den af Matz Rødhoved. “Geheimearkivets topografiske Pergamentsamling” VI.

1558 10/12 Christian III´s fundats for hospitalet. Hospitalet stiftes af Helligåndsklostrets jord og Provstegården – “en vore och Kronens Gårde udi Randers liggendis, som kaldes ProuesteGården”. Stadfeldt 279 / “KronensSkøder” / Kanc Brevb 10/12 og 12/12 / Hofm Fund II 383. Hospitalet bygges, hvor priorens ladegård lå. Provstegården, der nævnes i skattebøgerne 1562-1569, var før reformationen residens for provsten i Ommersyssel.

1558 har byen ca. 2000 indbyggere. N.H. Bay´s udregning efter skattebogen.

1559 22/10 oplyses at volden er så bred på kronen, at to karle kan gå ved siden af hinanden derpå. Jy Saml 3 II 203.

1559 17/12 brev udstedt af Jep Hofmand og Store Jens Bay om “Brøst” i Helligåndsklostret. Kirkehist Saml 4 VI 334.

1559 et stykke “øde Jord” ved Vesterbro er solgt af Randers magistrat til Hans Stygge. Jy Saml 3 IV 1. (Se 1599 18/6).

1559 – 1571 ejer Dronning Dorothea Dronningborg, der derefter går tilbage til kronen. Årb Rand 1954 42.

1560 19/10 Søffren Rasmussens gældsbrev til kongen på 500 daler i hans gård og grund i Randers. Beseglet af Jep Hofmand, Jens Bay, byfoged Chr. Pedersen og rådmand Peder Hvid. Kanc Brevb. (Se 1563 6/4). Søren Rasmussen findes i skattebog 1567, ejer en ret stor gård vistnok i Brødregadekvarteret.

1561 6/1 nedsætter kongen kommission til undersøgelse af adkomsten til hospitalsgodset. Kanc Brevb. 17/2 holder kommissionen møde på Randers rådhus.  Henning Heilesen: “Randers Klosters Historie” 8.

1562 6/7 dom vedrørende to salg af Helligåndsklostrets gods: 1) et stykke jord ved Vesterport vesten for Sct. Mortens Kirke, som af borgmester og råd var videresolgt til Hans Stygge, og 2) en gård, kaldet Priorgården, liggende norden for Sct. Mortens Kirke, som var solgt til borgmester og råd af Peder Ebbesen, embedsmand på Århusgård, M. Matz Lang og M. Jørgen Samsing, forstandere for hospitalet.
Godset, 1) og 2), tilkendtes igen hospitalet, medmindre borgmester og råd kan bevise, at de 3 mænd havde fuldmagt til at sælge. Kirkehist Saml 4 V 371 / Kanc Brevb 8/8.
Vedto samtidige domme får hospitalet: 1) nogle abildgårde, haver og jorde, som tidligere har ligget til hospitalet, men er solgt, desuden dømmes rådmand Anders Bay til at betale 24 sk. årlig jordskyld til Randers hospital af faderens gård, som han påboer, Middelgade 1. 2) abildhave og to enge, liggende ved Vester bro i Sct. Peders sogn mellem Bertill Smedz gård og Girouels gård og en have vest for Reffsdall jord. I denne sidste dom nævnes fru Sophie Kaas, der har haft en have, liggende næst Westen op til Reffsdall jord. Kanc Brevb 8/8.

1568 8/8 brev om hvad hospitalet i Randers har modtaget af Mariager Kloster, heriblandt nogle jorde og ejendomme i Randers by af Sct. Hans´s gods. Da Mag 1 VI 168 / Kanc Brevb. (Selve Sct. Hans Kloster må da være nedrevet, siden det ikke nævnes).

1563 6/4 tilladelse for Søffren Rasmussen, borger i Randers, der har opladt kongen sin gård smst. for den sum, som denne har forstrakt ham med, til i 4 år at bo i gården. Kanc Brevb. (Se 1560 19/10). Ved brev af 1571 3/9 får han lov at blive boende for livstid. Kanc Brevb.

1566 28/5 kgl. brev angående eng og fiskegård kaldet “Buskegård”. Kanc Brevb / M.H. Rosenørn: “Greve Gert og Niels Ebbesøn” I 430.

1566 juletid – kongen på gennemrejse. Skattebogen 1567: “Søren Rasmussen 6 mf. for lys og ild han bekostede den nat, kongenlå her før jul ifjor”.

1567 tingsvidne om Vorup sogns forhold til Sct. Mortens Kirke. Her nævnes byfoged Christen Pedersen, borger (senere byskriver) Niels Soulgaard og Niels Windelboe, kirkeværge til Sct. Morten. Hofm Fund II 347.

1567 nævner skattebøgerne: Suderhuset (skomagernes laugshus) – Kedelsmedens hus – Smedens laughus – Smedenes forrige laughus – Provstegården – fru Margrethes gård – Rosengården – Skindergården – gård på graven – stald på graven – “byens vold, som han har indbygget” – boder ved Sct. Clemens tårn – jord på Sct. Clemens kirkegård -Tiufgyde (“vester udenfor Nørreport i Tiufgyden”) – Staldgården – vandløb på Flintebjerg – “det nørrige dige” – Øster og Vester Grave – “Skallofsgiude på Vestergrave” – Hr.Peder Tordsens Gyde – Sct. Peders Gyde – torvekilden – vindebroen – Tyvholmen – Tyvengen – Hommeldal – stegerset i Rådhusgården – Christrup galge – byens sværd – sejerværket (i klokketårnet).

1567 – 1568 fortæller skattebøgerne, at orgelværket repareres, og det fremgår af bøgerne, at gaderne var brolagt. (Udgifter til piksten).

1567 – 1579 svarer Lille Jens Bay, der bebor gården næst vesten inden Nørreport, skat af “Paaskis Jord”. (1584-1586 svarer Lille Anders Bay og 1592 Bay Pedersen skat af samme).

1567 og 1587 kgl. breve, der giver ydelser til sognepræster ved Sct. Morten. Hofm Fund II 356.

1568 31/1 kgl. brev hvori nævnes “møllen for vort slot Dronningborg” og grøften til samme mølle samt en kronen tilhørende eng kaldet Almindebeed, liggende mellem Sct. Peders eng og Mølle Løkke, vesten for Randers, hvilken eng er givet til Randers by. “Kronens Skøder”.

1568 31/1 kgl. brev at Vorup Kirke er afbrudt og folkene der befalet at gå i Sct. Morten. Hofm Fund II 346.

1569 borgernes antal ca. 1900 + tjenestefolk. N.H. Bay´s udregning.

1569 skattebøgerne nævner: “Paaskes jord” – Peber Slip – Suderbroen – S. Karens boder – staldgården ved Sct. Laurentii kirkegård – vindebroen – stocken i Nörbrandt.

1570 tillæg til Kjøbsvendenes Gildeskrå i Randers fra 1417. Gildets forsamlinger holdtes på rådhuset.

1570 (ca.) nordre hjørne Rådhustorvet/Houmeden (matr. nr. 557) opført. Rådmand Mogens Skou ombygger hjørnet Kirkegade/Store Kirkestræde (matr. nr. 394). Skattebogen 1571: “Mogens Skous nye gård”.

1571 nævner skattebøgerne: En rende op under bakkerne – store reparationer på Sønderbro – den klokke de ringer tolv med – vinduer til “det offuer rådhus” – “en wandspude at ferde” (1586 bliver wandspuden #: brandsprøjten repareret) -udgift til Jep Sværdfeger for at holde byens sværd rent – udgift til at rydde Lumhuset. (Lumhuset, der også nævnes 1592, 1597 og 1598, er det samme som Tårnet, Nørrebånd og Nørreports fængsel). Jy Saml 4 I 525.

1573 22/4 Frederik II´s fundats for hospitalet i Randers udi Provstegården her sammesteds. Heri nævnes: “Kronens Homble Hauge, liggendes sønder op til det høye bierg, og norden op til slots engen”. Hofm Fund II 368.

1573 15/5 og 20/6 kgl. breve om aflønning af hørerne i latinskolen. (Der var kun to hørere). Kanc Brevb / Hofm Fund II 368.

15703 17/5 holder Frederik II herredag i Randers. Pontoppidan: “Danske Atlas” jvf. kgl. brev af 1/2 s.a. Stadfeldt 428 / Kanc Brevb.

1573 18/5 kgl. bevilling for Peder Pedersen til at holde vinkælder. Kanc Brevb.

1573 2/6 Frederik II´s brev om hospitalets fritagelse for korntold af malt og mel, der males før Phillippi og Jakobi dag på slotsmøllen, og sammes brev om hospitalets frie lyngslet og tørvegravning. Kanc Brevb.

1573 3/7 forleningsbrev for borger i Randers, Peder Pedersen, der er beskikket til forstander for hospitalet. Kanc Brevb / Stadfeldt 284.

1573 6/7 tilpligtes borgerne alene at bruge slotsmøllen. Kanc Brevb.

1573 7/11 Søren Hofmand og Niels Skriver får ret til i fire år at oppebære alt korn, smør o.a., som tilfalder kongen af Dronningborg len, og som kan undværes på slottet. Kanc Brevb. (De kom til at skylde kongen 8229 daler – se 1583 14/2). Rand Købst Hist 248.

1575 står den nye hospitalsbygning færdig. Henning Heilesen: “Randers Klosters Historie” 10.

1576 nævner skattebøgerne vindebroen.

1580 (ca.) Christen Bay svarer skat af en ager i Ramsherred. Hans Bay: “Familien Bay” 45.

1581 13/2 brev hvorved der tilskødes rådmand Peder Pedersen i Randers nogle hospitalet tilhørende boder, der ligger op til hans egen gård med den ene ende og med den anden ende langs op med det stræde, som løber ud mod Sct. Mortens kirkegårds mur ved kirkens vestre ende fra nord til syd, – imod at han først opbygger nogle boder med jordkælder og anden god lejlighed, der kan give hospitalet samme rente som de fornævnte boder, på den hospitalet tilhørende jord mellem “sjugstoffuen och Mogens Schous gård och ejendomme”. Kanc Brevb.

1581 byggearbejder på Dronningborg – bygmester Nikkel Caries. Kanc Brevb 21/4.

1581 Willads Glarmesters forpligt til at betale byen for jord ved Sct. Clemens tårn. Viborg Landsarkiv, “Revers. 1797” nr. 14.

1582 14/1 Anders Possins broder fra Vejle må fæste møllen i Randers, som Anders Possin tidligere havde haft. Kanc Brevb.

1582 Vestervang indtages. Stadfeldt 368.

1583 14/2 kgl. brev at lensmanden på kongens vegne skal tage skøde på Niels Skrivers gård i Randers, da sidstnævnte ikke kan betale sin gæld til kronen. Kanc Brevb. (Se 1573 7/11 og 1587 20/8).

1583 6/5 kgl. brev hvori ønskes oplysninger om borgervæbningen. Kanc Brevb.

1584 25/5 får lensmanden på Mariager Kloster Jacob Seefeld befaling til at sende halvdelen af de der opstaldede heste til Randers Hospital, da de kun er lidet værd. Kanc Brevb.

1584 30/5 Frederik II´s brev om at broen med vindebro skal istandsættes inden hans ankomst til Dronningborg. Kanc Brevb.

1584 12/6 drager Frederik II i stort optog fra Randers til Viborg, hvor hans ældste søn hyldes. Hugo Matthiessen: “Viborg-Veje” 64. Forudgående kgl. breve samme år 4/2 og 20/5. Kanc Brevb.

1584 ældste indskrift på borgerligt bindingsværkshus i Randers. (Brødregade 19 / matr. nr. 83).

1584 nævner skattebøgerne: Sct. Peders kirkegård som tilhørende hr. Jakob Hoffmand, (Sct. Peders kirkegård omtales ligeledes 1592, 1633, 1646) – skomagernes laugshus – “Skjærigennem” (vadested over mølleåen) – Hjordhuset -“Skranken” (afspærring af en mindre salgsplads på torvet) – en stor klokke i Sct. Clemens tårn – Sct. Clemens kobber.
Der blev gjort murarbejde på Østerport – lavet et kammer under Nørreport – gjort en grav på Houmeden. Om navnet Houmeden se: Randers Amtsavis 1905 9/2 / Hugo Matthiessen: “Gamle Gader” 33 / “Fra Nationalmusseets Arbejdsmark” 1937 70.

1586 4/5 får Odense-urmager Hans Madsen bestalling som kgl. “Sejermager”. Han skal bl.a. passe urene på Dronningborg Slot. Kanc Brevb. Om anskaffelse af sejerværk til Dronningborg se Kanc Brevb 1585 13/12 og 1586 18/3.

1586 28/5 slotskirkens til dels nedfaldne hvælving skal genopbygges, og spirets træværk skal istandsættes og tækkes med kobber. Kanc Brevb.

1586 28/5 Frderik II´s brev om St.Ludvigs markeds flytning til St. Galli dag (16/10). Kanc Brevb. (Se 1593 6/4).

1586 30/5 nævner Randers rådhusbog Papegøjegildet som samlingssted for mestre og svende. Angående gildet se Stadfeldt 81.

1586 4/7 Niels Christensens forpligt til at betale jordskyld til byen af et ham overdraget jordsmond på Vester Grave. Jordmondet lå på gadens nordlige side, strækkende sig norden næst op til Hærstrædet. Viborg Landsarkiv, “Revers 1797” nr. 15.

1586 Frederik II besøger Randers. (Porte og broer var forinden reparerede). Kæmnerregnskabet: “En bysvend bærer to kumesenge op på slottet”.

1586 skattebogen: “Giffuet Matthi Jespersen for ith lofft ath lægge och presentere i wor Frue Torenn under Klockerne”. Iøvrigt nævnes: Muren ved Slotsgraven – oprensning af Vestergrave – Galgebjerget – reparation af Østerports porte -bortkørsel af 18 læs møg fra gadekilden – en dæmning at gøre uden Nørreportmellem graven og den rende, som løber fra Sct. Lauritz back – grøft at kaste fra Sct. Lauritz back og mod Tegelgården – en rende at opkaste udi it wandløb med Sct.Lauritz back – en grundvold fra Vesterbro til hospitalets port – Flodbro – Åbro – “siustuegraffuen” – siugstuen – “Skærigennem” – Langkilden – Hornbæk bro – skarnkisten – Sct. Gali marked. (Angående renden fra Laurentii bakke mener Bay Jy Saml 3 IV 30, at den fulgte Lille Voldgade nord for voldgraven og endnu 1880 kunne ses som en stensat rende, – den skulle forhindre, at gruset fra bakkerne skylledes ned i og opfyldte voldgraven. Angående grundvolden fra Vesterbro til hospitalets port mener Bay Jy Saml 3 IV 28, at det var en stendæmning, som har tjent til at styrke jorddæmningen mod engene).
Las Buge svarer skat af et stykke gammel vold af byens jord.

1586 og 1592 nævner kæmnerregnskaberne: Siugstuen – Cappellin (Helligåndskapel eller Sct. Jørgens?) – stald på graven. I rådhusgården findes et stegerhus, “Lillehuset” og “Skarnkisten”. – Sct. Clemens tårn anvendes til opbevaring af rambukke og vangeled om vinteren. – Vesterport nævnes ikke. Om Siugstuen, Capellin m.v. se Kirkehist Saml 4 V 496.

1586 og 1597 nævner kæmnerregnskaberne “Skranken” på torvet. Hugo Matthiessen: “Torv og Hærstræde” 81. (Se også 1584).

1587 4/4 nævnes dæmningen ved Flodbro og graven til møllen ved Dronningborg. Vandet er ved en vandflod brudt ud af voldgraven, og gravene må opmudres. Kanc Brevb.

1587 3/5 kgl. brev at møllegraven skal rydeliggøres for havegærder. Kanc Brevb.

1587 7/8 syn over præstegården i Gråbrødre sogn (tidligere Sct. Clemens præstegård). Jy Saml 3 III 265 / “Randers Bys Tingbog”.

1587 20/8 Frederik II giver Jens Christensen Skriver på Dronningborg Slot skøde på en kronens grund i Randers på Storegade mellem borgmester Søfren Hofmands gård og Morten Kiers gård, hvilken grund kongen for nogen tid siden har fået i betaling af Niels Skriver i Randers. Kanc Brevb. Se Aage Brunoe: “Randers” 102 / M.H. Rosenørn: “Greve Gert og Niels Ebbesøn” II 183. Søren Hofmands gård lå på Torvegade 12 (nu Løveapoteket). Morten Kiers gård lå formentlig syd derfor lige nord for “Gavlhuset” (se 1460) Kronens grund altså formentlig = arealet nuv. Torvegade 14 / matr. nr. 344. (Se iøvrigt 1583 14/2).

1587 tingbøgerne nævner Rondeelenn: “indenfor Rondeelenn er byens jord oben inde i Morthen Hesens gård” (matr. nr. 549). Byens jord, et ubebygget stykke, skulle ifølge synsforretning være 9 alen bred. Tingbøgerne 1598 omtaler også Rondeelenn.

1587 behandles 6 drabssager, alle hidrørende fra øllet. L.C. Neckelmann: “Randers Kjøbstad1830” 13. 1587 1588 forefalder i Randers 7 drab, 32 såremålssager og 7 henrettelser. Et fruentimmer bliver “på grund af sit køn” halshugget og slipper derved for galgen. Årb Rand 1930 111. Rådmand Anders Bye sårer Jens Olufsen i hovedet med et smalt sværd. Hans Bay: “Familien Bay” 6.

1587 og 1588 justitsprotokollen nævner: den nederste kirkegård på Brødregade. Notat i L.C. Neckelmanns eksemplar af Stadfeldt 454. Skattebøgerne omtaler: Ramsherred.

1587, 1598 og 1599 tingbøgerne bringer synsforretninger over befæstningen. Jy Saml 3 II 203 o. f..

1588 19/6 brev med forbud mod forprang. Kanc Brevb.

1588 4/11 rådstuebogen nævner Helligåndshusets lade og Capellit: “Matz Morthensen bekendte, at han har været to gange i hospitalets lade, og et får tog han fra Peder Pedersen udi Capellit”. Kirkehist Saml 4 V 496.

1589 19/6 missive til Niels Skram om to læster korn “til deres broers bygning”. Kanc Brevb.

1590 19/8 kgl. brev om forprang og landkøb. (Findes ophængt på “Helligåndshuset”).

1590 (ca.) erhverver Niels Jacobsen grunden ved hjørnet Kirkegade/Store Voldgade (matr. nr. 390 – “Ankerhus”) og bygger stor ejendom her. Jy Saml 3 IV 36. (1633: N.J.´s enke Maren Pedersdatter ejer “gård ved Vesterbro Peder Leth iboer” – 1682 ejes den af datteren Maren).

1591 5/2 forleningsbrev til Jens Christensen (Slotsskriver), der er beskikket til forstander for hospitalet efter Peder Pedersens død. Kanc Brevb.

1591 fastelavn opholder hoffet sig på Dronningborg. Ved nogle hofsinders bryllupper fastelavns søndag 14/2 Kanc Brevb 12/1 måtte man have ca. 5.000 potter vin fra borgmester Søren Hoffmanns vinhandel.

1591 22/2 brev at 2 års byskat må anvendes til byens broer og bolværker. Kanc Brevb.

1591 27/2 Lensmand Niels Skram skal anvende sten fra Østrup bispegård til broen ved Dronningborg Slot. Kanc Brevb / Årb Rand 1954 44.

1592 17/1 Rasmus Fynboe skøder Lauritz Skriver sin eng, jord og ejendom vesten udenfor Randers by, som fordum tilhørte Jep Gørnee, østen næst op til hospitalets eng og til midtstrøms i Randers fjord. Justitsprotokollen / Notat i L.C. Neckelmanns eksempplar af Stadfeldt 454.

1592 Brødregade 24-26 (matr. nr. 334-335) formentlig opført (jfr. bjælken på Randers Museum med bogstaverne T.G., som vides at have siddet på en af de to ejendomme).

1592 Skattebogen nævner, at der køres fyld (ca. 300 læs grus) til Hovmeden fra Capellit og fra Sct. Mortens kirkegård; 12 læs grus køres fra Capellit til “et sted hos Morten Kiards plankehus”. Der tales om at nedbryde muren på Capellit og opmure stenmuren. Se Årb Rand 1938 64 / Jy Saml 3 IV 21.
Poul Murmand får betaling for arbejde over Østerport (denne er altså muret). – Gråbrødre kirkegårdsmur støder op til Østerport.

1592 skattebogen nævner: Østergraves pæle – tømmer til Østergrave – mursten til Østerport – træ til Østerport (ligeså skattebog 1598) – løn til torvefeiger. Hugo Matthiesen:”Torv og Hærstræde” 142. Endvidere: Skomager-laugshus -Smedenes laugshus – Sct. Peders kirkegård – Bagerboderne – Morten Kiers plankehus. Justitsprotokollen nævner: Anders Clausens Gyde – Søndergade, og Tingbogen nævner: Lumhuset. (Se 1571).

1592 justitsprotokollen nævner Ludvig von Langen, der bortskjøder en gård i byen, som hans oldefar har ejet.(1598 og 1655 nævnes Ludvig von Langens have, og af skattebogen 1567 fremgår at der har været retssager mellem byen og L.v.L.).

1592 syn over det hus i Nørreport som Mester Jens Skarprichter iboede – i anledning af at Anna Knudsdatter var brudt ud af fængslet. Jy Saml 4 I 525.

1592 udfører Randers over Gottorp 2.495 øxne. (1595: 2.803). “Viborg Købstads Historie” I 77.

1593 6/4 Christian IV´s brev om markedets tilbageflytning til St. Lodovici dag, som fra Arilds tid. Kanc Brevb 22/2 og 6/4. (Se 1586 28/5).

1594 3/2 brev at 2 års byskat må anvendes til byens broer,, bolværk og tårne, der er meget brøstfældige. Kanc Brevb.

1595 Sct. Mortensgade (nuv. Kirkegade) nævnes. Stadfeldt 17.

1597 4/6 beskrivelse af Sct. Mortens Kirke. Heri nævnes bl.a. malerier på hvælvingerne og vinduerne. L-St Dipl nr. 584.

1597 skattebogen nævner: Stejlebjerget – Ramsherred “vesterude” – plankeværk ved Vesterbro – Lumhuset.

1598 26/6 Oldermanden for det gamle smedelaug på egne og gildebrødres vegne – deriblandt guldsmede, sværdfegere, grydestøbere – sælger og skjødet laugshuset bort. Justitsprotokollen / Notat i L.C. Neckelmanns eksemplar af Stadfeldt 457.

1598 27/11 synsforretning angående byens mur fra Østerport til Rondellen. Jy Saml 3 II 208.

1598 justitsprotokollen: Baltzar Jensen, søn af borgmester Jens Kare, har dræbt Hans Thomsen med daggert. – Marie Chruld har forgivet sin mand med rottekrudt.

1598 skattebøgerne nævner: Suderbroen – Grønborrig – kledning til Østergrave – Jomfruløkken – Sct. Lodvigs marked -Vor Frue tårndør – bolværket ved gravene – fangetårnet – “Staldgården udenfor porten på blåleret”.
Der er i dette år 5 gange udgift, for aat hente nede i fjorden bortflydt tømmer og dele af Sønderbro – samt udgifter til at bringe 6 krøblinge bort fra byen.

1598 Jens Langkniv nævnes i sag om en tyvebande. Her benævnes fangehullet i Nørretårn “Lumhuset”. (Se 1571). Peter Køen sad i slottets fængsel, medens konen sad i “Nørrebånd”. (Se 1571). Bandens øvrige medlemmer var Anders Pedersen Præst, Christen Snurom og Lars Renthaar. Anders Præst blev rettet. Kæmnerregnskab 1597-1598 155 / Jy Saml 4I 520.

1599 nævnes vindebroen og Suderbroen. Efter skattebøgerne repareres “bolværket ved gravene” og “klædningen til de Østergrave”. Randers tingbog 15/1 nævner: Forhør i skarpretterens hus i Nørreport over bådsmand Søren Ibsen.

1599 13/6 skøder Jens Andersen, foged på Holbechgård, til Niels Jacobsen en øde jord og ejendom inden Vesterbro på den nordre side af Adelgade, og “strækker sig i øster fra den stræde, som løber mellem byens vold og fornævnte jord”. Justitsprotokollen / Notat i kancelliråd Olsens eksemplar af Stadfeldt 148.

1599 18/6 retssag der handler om den samme øde jord næst vesten vedPeder Pedersens (hospitalsforstander) gård ud mod byens vold. Jorden ligger inden “westerbro på den nøre side aff” Adelgaden. Moritz Stygge, Holbækgård, har arvet den efter sin fader. (Se 1559). Jy Saml 3 II 209.

1599 15/10, 22/10 og 5/11 syn ligeledes i forbindelse med den øde jord langs volden inden Vesterbro. Her nævnes Hoffmeden, og der tales om: “det almindelige stræde som bør at løbe fra Vesterbro og ind ad Houmedgaden mellem volden og den eindom som S. Hans Stygge har bekommet af Randeres by, som Niels Jacobsen nu i vare har”.

1599 – 1600 hesteopkøbere fra Køln nævnes i byfogedregnskaberne.