Randrusianersamfundet

De Randers Studenter

Af Kurt Niese-Petersen

Indledning

I Domkirkebyerne i Danmark har der langt tilbage i Middelalderen været skoler, domskoler/katedralskoler, tilknyttet og drevet af kirkerne, men også klostre og købstads­kirker etablerede og drev, efterhånden som befolkningstallet i disse byer voksede, latinskoler.
I Randers fandtes således en skole tilknyttet den senere nedbrudte Frue Kirke, omtalt første gang 1449.
Om denne skole vides dog intet.
Også til Dominikanerklosteret i Randers har der været tilknyttet en skole.
I henhold til Kirkeordinansen af 1537 anordnede kong Christian III, at der i hver købstad skulle være en latinsk skole, det var jo væsentligt at uddanne duelige præster efter Reformationen.
Kong Christian anses således for Randers Statsskoles egentlige grundlægger.
Skolen omtales første gang i et kongebrev, dateret Viborg, lørdag efter Pinse 1542. Skolen regner i dag denne dag, 3. juni, for sin “fødselsdag”.
Om skolens historie skal her ikke berettes, blot henvises til følgende litteratur: 
Randers Statsskole 1542 – 1992, udgivet af Randers Statsskole 1992.
Randers købstads historie, udgivet af Randers byråd 1952.
Randers Amts historiske Tidsskrift 1930, 1931 og 1932.
Om disciplene i de katolske skoler og deres videre skæbne vides i dag intet.
Om disciplene fra Randers Statsskole, eller rettere Randers Latinskole, som den hed frem til 1806, giver kilderne/litteraturen for de første årtier ikke sikre oplysninger, først med den fra 1577 etablerede og stadig bevarede Kommunitetsmatrikel og Kjøbenhavns Universitets matrikel fra 1611, samt H. Friis Petersen: Studenter­ne ved Københavns Universitet 1479-1611 (1942, micro-kort 1978 – nu digitaliseret) nærmer man sig entydig sikkerhed for, at studenten er immatriku­leret fra Randers.
Det skal dog samtidig bemærkes, at det faktum, at studenten, efter sit latiniserede navn tilføjer Randrusiensis, ikke er ensbetydende med, at han er udgået fra Randers Latinskole.
Jeg har derfor valgt at opføre disse “kun formodede” Randers-studenter i et første afsnit af biografisamlingen uden nummer, men alene under det årstal, der angiver immatrikulation, tildeling af kommunitet, erhvervelse af baccalaureus-grad el.lign.   
Privat dimitterede og disciple der har frekventeret skolen i kortere eller længere perioder, men ikke udgået fra denne, er ikke medtaget.

Oplysningerne vil blive opdateret fortløbende. Megen biografisk litteratur, ofte i ny og revideret udgave og mange slægtsberetninger ses nu digitaliseret, hvilket berettiger en opdatering.

Se fortegnelsen med navne og biografiske oplysninger her. Der kan søges ved hjælp af tasten F3, – der kommer et søgefelt, og man kan søge gennem teksten.
1540-1840  Studenterne fra perioden 1540-1840 
1840-1860  Studenterne fra perioden 1840-1860
1860-1910  Studenterne fra perioden 1860-1910  

Navnefortegnelse    Alfabetisk fortegnelse over studenternes forældre samt ægtefæller og disses forældre

Forkortelser   De hyppigst benyttede forkortelser

Ordensbetegnelser   Ordensbetegnelser – iflg. Hof- og Statskalenderen

ForkortelserLittKilder    Forkortelser for benyttet litteratur og kilder

Randrusianersamfundet og lidt om disse Biografiers tilblivelse.
Randrusianersamfundet, der er fra 1899 var oprindelig en Sammenslutning af Studenter fra Randers lærde Skole, men nu omfatter alle, der overhovedet har været Elever i Skolen, kan godt betegnes som Danmarks ældste Provinsskole­sam­fund, idet baade Herlovianersamfundet fra 1850 og Soransk Samfund fra 1862 har haft Kostskolens Særbetingelser for Sammenhold. Det er et Bevis paa, at baade Randers By og Randers Latinskole har haft Evne til stadig at skabe en stærk og holdbar Hjemstavnsfølelse og et nært og trofast Kammeratskab.
En Martsdag i 1899 foreslog den, der nu har faaet overdraget at skrive Samfundets halvhundredaarige Historie*), nogle jævnaldrende Kammerater at fortsætte Traditionerne fra Skoleforeningen “Valhal” og samle særlig de fem sidste Studenteraargange i en Sammenslutning med dels selskabelige og dels belærende Program. 
Da Tanken straks slog an, sammenkaldte den lille kreds – derimellem bl. a. stud.jur. Hack Kampmann (siden Politimester), stud. med. Johannes Krogh (s. Læge), stud. mag. Frederik Poulsen (s. Museums­direktør), stud. jur. Rudolf Sand (s. Overretssagfører) og stud. theol. Harald Wellejus (s. Provst) –  [hhv. student nr. 959, 946, 942, 983 og 972, (n-p)]  – til et konstitu­eren­de Møde i Studenter­foreningens Sangsal Tirsdagen d. 11. april 1899, der således blev Randrusia­nersamfundets Stiftelsesdag. Man vedtog vistnok hele det forelagte Lovforslag, hvis første Paragraf lød:

  • 1.
    Randrusianersamfundets Formaal er at vedligeholde indbyrdes Kendskab og fælles Interesse hos sine Medlemmer. Dette Formaal søges opnaaet ved Sammenkomster, hvor dels det selskabelige dels Diskussioner og Foredrag afgiver Underhold­ningen.

Således indleder Carl Dumreicher [stud.nr. 991] sin beretning*) om Randrusia­nersamfundets “tilværelse” gennem de første 50 år.
Om selve beretningen skriver Dumreicher:
Først – lidt vel udførligt, men maaske tilgiveligt netop i et Jubilæumsskrift – en Skildring af selve Stiftelsen og den Tid, da vi på forskellig Vis søgte efter Form og Formaal.
Derpaa, idet Aarene efterhaanden faar næsten samme Forløb, kun de vigtigste Begivenheder og Forhold og tilsidst en kronologisk Oversigt over alle 50 Aar*)

* Carl Dumreicher: Randrusianersamfundet 1899-1949. Randers.
M. Elmenhoff og Søns Bogtrykkeri – Randers 1949.
Et (eller flere) eksemplarer forefindes i Randers Stadsarkiv.     

Ud over egen selskabelighed tog Randrusianersamfundet enkelte andre initiati­ver, her skal blot nævnes:
Anbringelsen af to mindeplader henholdsvis på den gamle skolebygning på Kirketorvet [Helligaandshuset, n-p.] og den nyere i Vestergade. Tanken, der blev fremsat på en generalforsamling i 1927 og derefter støttet såvel af Turistforeningen som af Randers Amts historiske Samfund samt til sidst af Byrådet, blev virkeliggjort 1929, samt i forbindelse med Skolens jubilæum 1942, nedlæggelse af en mindeplade på den plads på Kirketorvet, hvor man på daværende tidspunkt mente den ældste skolebygning havde stået i årene 1542- 1783.
[Se Randers Statsskole 1542 – 1992, udgivet af Randers Statsskole i jubilæums­året, s. 16.].
Endvidere arbejdede Lauritz Ploug Borberg [Formand for Randrusianersamfundet 1926-1935] på en for­tegnelse over og levnedsbeskrivelse af alle Randersstuden­ter 1594-1909.
I årtierne efter besættelsen 1940-1945 ændrede det danske samfund sig på mange måder, således også på området Skole og Uddannelse.
Ud over det allerede eksisterende Aarhus Universitet (grundlagt 1928), etableredes centre for videregående uddannelser flere steder i landet med mange forskellige fagområder, det var derfor naturligt, at mange Randersstu­denter efter artium søgte til et af disse, fremfor at søge til København.
For Randrusianersamfundet betød det, at tilgangen af nye, unge medlemmer svandt ind.
Tanken om en afdeling af foreningen med hjemsted i Aarhus slog aldrig an.
Den lidt Hostrupske ånd (Genboerne) som – trods initiativer til en “moderni­sering” – i nogen grad prægede Randrusianersamfundet samt vel i til dels denne ånds fastholdelses af de i København hjemmehørende, overvejende ældre, men stadig aktive medlemmer, i forening med at studenterårgangene i 1960erne og 1970erne fandt foreningen og dens formål antikveret, ja! måske lidt latterlig, bidrog ligeledes til den manglende opslutning om foreningen.
I erkendelse af, at Randrusianersamfundet næppe havde nogen lang fremtid for sig, besluttede bestyrelsen i 1977 i overensstemmelse med foreningens love at afholde en afstemning blandt medlemmerne om Randrusianersamfundets videre skæbne. Majoriteten (70%) gik ind for en opløsning af Foreningen.
Ved en middag i København den 10. marts 1978, hvor rektor Marstal og en snes medlemmer deltog, sattes det endelige punktum i Randrusianersamfundets historie.
Efter at en tidligere formand for Randrusianersamfundet var afgået ved døden, fik jeg, som yngste medlem af bestyrelsen, overdraget Randrusianersam­fundets “arkiv”, heriblandt L.P. Borbergs [student 1903] påbegyndte fortegnelse over Randersstudenterne.
Tilskyndet af min studenterkammerat, landsarkivar Hans H. Worsøe, som fandt materialet – omend ret ufuldendt – interessant, påbegyndte jeg et forsøg på at udarbejde en mere fyldestgørende “udgave” af biografierne.
I mine erhvervsaktive år skred arbejdet dog langsomt frem, senere kunne jeg hellige arbejdet mere tid. 
Omkring årsskiftet 1994/1995 kom jeg i forbindelse med arbejdet i kontakt med civi­lingeniør (DTH) Flemming Aagaard Winther og et samarbejde blev indledt. Flemming Winther, der har beskæftiges sig indgående med den tidlige gejst­lighed, især i Jylland, har gennem årene bidraget med mange nyttige og værdifulde oplysninger til en række af de enkelte biografier, hvorfor en ganske særlig tak til ham herved skal udtrykkes.  
Ligeledes skal der rettes en tak til personalet på Helsingør Biblioteks læsesal for beredvillig assistance til fremskaffelse af en lang række relevant litteratur. 
Sidst, men ikke mindst vil jeg gerne rette en dybtfølt tak til Randers Amts Historiske Samfund for den imødekommenhed jeg har mødt og den interesse for og indsats, som Samfundet har ydet for at udbrede kendskabet til disse biografier.


Skovtur Juni 1899
Stående: Peter Hjort, Carl Dumreicher, Fr. Ehlers, Peter Nielsen, Johs. Krogh.
Siddende fra venstre: J. V. Lind, L. Guldberg, H. Wellajus, Harald Sørensen, C. C. Sørensen.
Knælende: Carl Larsen, Frits Wiinholt
Foto i bogen: Randrusianersamfundet 1899-1949 af Carl Dumreicher.