EGIL FISCHER

EGIL FISCHERS FEMMØLLER STRAND

Danmark havde et kuld af unge, dygtige arkitekter i begyndelsen af 1900-tallet. En af dem, Hack Kampmann, har sat sit præg på Djursland – og var i øvrigt født i Ebeltoft. Blandt hans værker på Djursland er Ting- og Arresthuset i Hornslet (nu bibliotek og lokalarkiv), Jagtslottet på Kalø, samt Toldkammeret i Ebeltoft (nu glasmuseum).

Mindre kendt er arkitekten Egil Fischers virke på Djursland. Og dog står han for en ganske enestående indsats. Han skabte nemlig Danmarks første planlagte have- og ferieby: Femmøller Strand. Hans stort anlagte byplan for området er stadigvæk gældende, så man kan bare tage til Femmøller Strand og få syn for sagn.

Det skal retfærdigvis siges, at såvel grundejerforeningen som Nationalparken og Syddjurs Kommune har fået øje på Femmøller Strands kulturhistoriske værdier, så Egil Fischers indsats vil blive draget frem af glemselen i de kommende år.

Historien om Egil Fischers kærlighed til Mols begynder under hans arbejde med Landsudstillingen i Aarhus i 1909. Her havde han udsigt til Mols, og han blev grebet af ideen om at tage derover og opleve det særprægede landskab. Som sagt så gjort, og da han vendte tilbage efter sin Mols-rejse, skal han have udbrudt: ”Der vil jeg bo!”

I de følgende år var han dog mere optaget af ”drømmen om et slot i Castilien”, som han kaldte det. Han opholdt sig i Spanien og købte et forfaldent gammel slot, som han begyndte at udføre fra Spanien bid for bid for at genopføre det i Danmark. Men de spanske myndigheder satte en stopper for forehavendet, og Egil Fischer vendte modløs og deprimeret tilbage til Danmark.

Og så kom han i tanker om den gamle drøm om Mols i stedet! 1921 søger han til Mols, slår sig ned ved Femmøller Strand, ser at området er ved at blive åbnet op efter at de første rutebiler er begyndt at køre, bliver klar over, at hvis han skal sikre sig et stykke Mols til en rimelig penge, så skal det være nu. Han opkøber tre gårde ved Femmøller Strand, og så sætter han sig ellers til tegnebordet for at skabe en helt ny bytype i Danmark: en ”have- og ferieby”, planlagt fra starten både som helhed og ned i de mindste detaljer.

Hovedidéen er at lade en ”kommerciel” akse, den nuværende hovedgade, krydse med en ”kulturel akse”, det grønne anlæg på tværs af hovedgaden. For enden af den kulturelle akse på den nuværende ”Kirkebakken” skulle ligge en kirke med vid udsigt gennem aksen til vandet. For enden af den kommercielle akse skulle ligge et torv med bl.a. en kro, og her opførtes Molskroen som anlæggets første bygning i 1923. Som en svag mindelse om ”slottet i Castilien” lod Egil Fischer sit eget hus, Nørrehald, opføre på den nuværende Nørrehaldvej. I bakkerne bag Femmøller Strand blev 55 ha. udlagt som naturpark for beboere og gæster. Flere huse og sommerhuse tegnedes af Egil Fischer selv i en karakteristisk nationalromantisk stil: sort bindingsværk, røde teglsten.

Egil Fischer måtte opgive at se sit projekt færdigt, men for at sikre det for eftertiden skænkede han det resterende areal til den daværende Dråby Kommune på betingelse af, at planen blev fulgt i fremtiden. Kommunen udnævnte ham for denne gestus til æresborger og opsatte efter hans død i 1963 en buste af ham på det sted, hvor den planlagte kirke skulle have ligget. Både hans og hustruen Olgas urne er nedsat under busten.

Der er nu med hjælp fra Realdania sat gang i en ”revitalisering” af Egil Fischers oprindelige have- og feriebyprojekt ved Femmøller Strand.

Molskroen, opført 1923, brændte 1940 og genopførtes derefter i en større udgave, men stadigvæk under respekt for Egil Fischers oprindelige bygning. I dag kendt som en af egnens bedste spisesteder.

 

 

Mindebusten over Egil Fischer på Kirkebakken

 

Skrevet af Vilfred Friborg Hansen til DjurslandsPosten december 2012