Bjellerup Ladegård

Bjellerup Ladegård

Bjellerup Ladegård ligger tæt ved Randers bygrænse, knap 1 km nord for landevejen Randers-Udbyhøj, hvorfra en allé fører op til ejendommen (den nuværende Bjellerup Alle (før anlægningen af Dronningborg Boulevard)).

Bjellerup Ladegård hørte i middelalderen, ligesom landsbyen af samme navn, under Mariager Kloster. Efter Reformationen kom det i 1551 til Kronen, og gården blev Ladegård til Dronningborg Slot (Se Dronningborgs Historie), der senere blev lagt ind under Dronningborg Rytterdistrikt.

Gården var gennem flere år bopæl for Amtmanden for Dronningborg og Mariager Amter.

Bl.a. boede Eske Brock på gården, og det var ham der anlagde de store fiskedamme på venstre side af alle’en.

Når Kongen var på besøg i byen, boede han hos Amtmanden på Bjellerup Ladegård.

Bjellerup Ladegård var en af de mange Ryttergårde, der blev oprettet i 1670 til underhold for den stående Rytterhær. Det vides, at gården i 1721 var udlagt til græsning og høavl for 246 af regimentets heste.

Det vides endvidere, at Bjellerup Ladegård fra 1741 til 1758 var garnision for Slesvigske Kyrasser Regiment, og at Oberst Ove Juul var chef for dette regiment.

Ved Rytterdistriktets ophævelse i 1765 blev Godset solgt på auktion. Købmand Jens R. Bay erhvervede 3 parceller og Mariager Kloster erhvervede 28.5 Td.Hrtk, samt 64 Td.Hrtk bøndergods for 13.597Rd. og oprettede af disse den nuværende Bjellerup Ladegård.

 

Senere, i 1778, ejedes gården af Hans W. Randrup, som i 1795 fik tilladelse til at sælge 4 Td.Hrtk. fra gården. Senere ejedes gården af Gerh. Fæsting (godset var da frasolgt), og han fik i 1806 tilladelse til at udparcellere ejendommen i 36 parceller, hvoraf han selv beholdt en hovedparcel på 17 Td.Hrtk.

På een af parcellerne opførtes gården Marieborg, og navnet blev tinglyst i 1838, mens Niels Møller ejede ejendommen. En af engene blev solgt til ejeren af Riismøllegården

I 1913 købte Randers Amts Husholdningsselskab gården, og efter at have frasolgt 11 Ha. i 1918, solgtes gården til et konsortium. Et Teglværk som Grosserer, Etatsråd J.C. Ankerstjerne (ejer fra 1896-1913) havde anlagt, blev nedbrudt i 1922.  I 1930 købte Randers Kommune gården, men solgte størsteparten (38 Ha.) videre i 1954 til Landsretssagfører Vester Petersen.

Ved salg af villagrunde mindskes arealet løbende.

Hovedbygningen er opført i 1877-78.Nogle af gårdsbygningerne er ret gamle og stammer muligvis helt tilbage fra Rytterdistriktets tid

Ejerhistorie

Gården i Bjellerup kendes fra omkring 1455, hvor den tilhørte Mariager Kloster. Bjellerup fungerede allerede dengang som ladegård, hvilket vil sige, at der blev drevet landbrug fra gården på vegne af klostret. Klostret kunne på den måde eje fjerntliggende marker og fæstegårde, som således blev drevet under den lokale ladegård.

Efter Reformationen i 1536 fortsatte klostret i Mariager i en årrække, selvom klostret teknisk set var blevet Kronens eje. Dette ophørte dog i 1552, hvor Christian III (1503-1559) besluttede at overdrage Bjellerup fra Mariager kloster til Dronningborg len, som gården lå nær ved. Overdragelsen skyldtes, at Christian III var glad for at opholde sig på Dronningborg, men det krævede store mængder mad at bespise kongen og hele hans hof, og der var derfor behov for en nærliggende ladegård, der kunne forsyne Dronningborg med fødevarer. At det ikke var et helt almindeligt selskab, Bjellerup skulle dyrke fødevarer til, vidner fortegnelsen over afgrøder om. I 1500-tallet blev der bl.a. dyrket hvede og boghvede, hvilket på daværende tidspunkt var fine kornsorter, som ville være ualmindelige på en almindelig gård.

Mens Bjellerup tilhørte Kronen blev det drevet af en lensmand. Lensmanden ejede ikke herregården men havde lov til at bo på den og drive den mod en afgift til ejeren, dvs. Kronen. Selvom efterfølgende konger kun sjældent opholdt sig på Dronningborg, indeholdt forleningsbrevene for Bjellerup helt frem til 1629 en anmærkning om, at afgrøderne fra Bjellerup skulle tilfalde de kongelige ophold på Dronningborg.

Bjellerup havde altså spillet en vigtig rolle for kongefamilien, men allerede i 1600-tallet var gårdens storhed overstået, da den blev solgt i 1661 med det øvrige Dronningborg len. I 1711 tilbagekøbte Kronen dog Dronningborg og dets ladegårde, herunder Bjellerup, og besluttede året efter at omlægge hele området til et såkaldt rytterdistrikt. Ryttergods var krongods, som havde til formål at sørge for underhold til det nationale rytteri. Godsets marker og gårde blev omorganiseret, og der var ikke længere brug for Bjellerup ladegård. Bygningerne blev nedrevet for at materialerne kunne bruges til stalde til rytterdistriktets heste.

Rytterdistriktet blev opløst igen i 1760’erne, og i 1765 købte Jens Rudolfsen Bay Bjellerup. Han opførte en ny hovedgård, som fik navnet Bjellerup Ladegård. Jens Rudolfsen Bay var en driftig mand, som både drev købmands- og rederivirksomhed samt oprettede to skoler i Randers.

I 1806 fik daværende ejer Gerhard Fasting tilladelse til at udstykke hovedgårdsjorden til selvstændige landbrug. Han udstykkede herefter 36 parceller og beholdt kun selv en hovedparcel på beskedne 17 tønder hartkorn. Senere kom gården til familien Broch, og i 1875 blev den solgt til N. Mogens. Han opførte den nuværende hovedbygning mellem 1877 og 1878.

I 1918 overdrog Randers Amts Husholdningsselskab Bjellerup til et konsortium. Herfra kom gården i 1930 til Randers Kommune, som udskilte en del af gårdens arealer og solgte hovedparcellen til K. Vester-Petersen.

Bjellerup er i 2013 ejet af Anders Garder.

 

kilde: http://www.danskeherregaarde.dk