NIELS EBBESEN – DE JYDERS HELT OG HOLSTENERNES SKRÆK

Foredrag, tirsdag den 23. oktober kl. 19.00 i Helligåndshusets store sal VED CAND MAG, Poul Aage Fogde, Søften.

Foredragets titel Niels Ebbesen – de jyders helt og holstenernes skræk skal opfattes med let ironisk distance, men det passer godt på Niels Ebbesen, der kan betragtes som vort lands første frihedskæmper. I foredraget fortæller Poul Aage Fogde om Niels Ebbesen ud fra den historiske baggrund, de få samtidige kilder om ham og fra folkevisen. Endelig vil Niels Ebbesens betydning for Kaj Munk og modstandsbevægelsen under Besættelsen blive omtalt. Poul Aage Fogde er tidligere gymnasielærer, forfatter bl. a. om lokalhistorie og bor i Søften kun 5 km fra resterne af Niels Ebbesens borg – Voldstedet Nørreriis ved Norring.

 

Der er ikke mange som ved, hvor tæt riget Danmark var på at forsvinde helt dengang i 1330erne, som man kalder ”den kongeløse tid”. Hele landet var sat i pant hos fremmede fyrster. Den største af pantherrerne, grev Gerhard/Gert af Holsten. I året 1340 drog grev Gerhard af Holsten op i Jylland med en stor hær og havde med sig mere end 11000 krigsfolk, da han ville sikre sig mod de jyske oprørere. En del af hæren havde han med sig, en del sendte han med sine to sønner til andre egne i Jylland. Mens han selv opholdt sig i Randers, kom en jysk væbner, dvs en mindre herremand, ved navn Niels Ebbesen med sine ca. 50 mænd, den første dag i april ved nattetid, over broen til Randers. På vej til grevens logi lod de trommerne røre og satte ild på byen. Derefter trængte de ind, og sammen med andre gik Niels Ebbesen ind til greven og dræbte ham. Angrebet lykkedes på trods af, at det vrimlede med holstenske lejetropper i byen. Der var 4000 mand af grevens hær i byen.

 

Niels Ebbesen var en lavadelsmand, og drabet blev et signal til oprør mod de tyske pantbesiddere i den kongeløse tid, da Danmark var pantsat til tyske grever.

Niels Ebbesen blev kendt for mordet på grev Gert efter den dristige aktion i Randers i 1340. Et betydningsfuldt mord, der som led i et større jysk oprør mod greven gjorde det muligt for Valdemar Atterdag at blive konge. Mordet fandt sted enten natten til den 1. eller til den 2. april. Efter mordet flygtede Niels Ebbesen med sine mænd ud af byen over Randers bro. Inden mordet havde de nemlig sørget for, at broens planker let kunne fjernes under flugten. Der undgik en umiddelbar forfølgelse, og det lykkedes Ebbesen og hans mænd at flygte. Kun én af Ebbesens mænd døde under aktionen. Selv døde Niels Ebbesen dog senere på året i kampe ved Skanderborg slot den 2. november 1340. Han blev herefter lagt på hjul og stejle af grev Gerts sønner. Efter mordet blev Valdemar Atterdag, via nogle indviklede aftaler med bl.a. grev Gerts sønner, konge i Danmark og kunne gradvis genoprette det danske kongedømme. Det er blevet diskuteret af historikere i mange år, om det var mordet på grev Gert, som var afgørende for, at Valdemar Atterdags kunne genetablere kongedømmet. Der hersker dog ikke tvivl om, at mordet havde betydning for den proces, der gjorde det muligt.

 

Niels Ebbesen blev et symbol på frihed og er efterfølgende blevet kendt som nationalhelt og Danmarks befrier. Fremstillingen af Niels Ebbesen som frihedssymbol og nationalhelt begyndte i årene kort efter mordet i folkeviser og krøniker. Senere f.eks. i tiden omkring 2. verdenskrig blev han brugt både fra pro-tysk og anti-tysk side. Det danske nazistparti (DNSAP) brugte hans mindestatue fra Randers i en propagandapjece. Modsat brugte den danske digterpræst Kaj Munk Niels Ebbesen som symbol på modstandskampen i et skuespil. Mindet om Niels Ebbesen bliver med andre ord stadig holdt i live nu mere end 650 år efter denne den mest berømte – og sandsynligvis også den mest betydningsfulde – episode i Randers historie.