• Randers Panorama 1915

    Billedet er taget fra det sydøstlige tårn på den gamle jernbanebro og viser flere genkendelige bygningsværker – se referencerne øverst i billedet. Større version    

    Læs mere »
  • Randers Luftfotos 1950-52

    Vi er nogle stykker der ikke kan få nok af gamle billeder fra Randers. Vi har samlet en lang række luftfotos fra omkring 1950 – god fornøjelse ! Randers Luftfotos

    Læs mere »
  • Gamle Postkort

    Vi har samlet et udvalg af gamle postkort fra byen, som vore bedsteforældre har set den. Smukke gamle huse, mennesker, dagligliv og historie i overflod.

    Læs mere »
  • Randers Data

    Randers Data er en helt fantastisk samling af begivenheder i Randers, helt tilbage til de første skriftlige kilder. De blev samlet af Povl v. Spreckelsen og blev trykt i Historisk Aarbog fra Randers

    Læs mere »
  • Bogsalg tirsdag – minus skoleferier

    UDSALG af Historier fra Randers og årbøger  – klik her Hver tirsdag i kontortiden* fra kl. 15 til 17, kan man på kontoret Erik Menveds Plads 1, købe bøger fra

    Læs mere »
  • Tips til Søgning

      Ønsker man at søge på alle siderne her på historiskranders.dk, bruger man bare søgefeltet øverst til højre på siden. PC-brugere:   Er man landet på en side med meget

    Læs mere »

Velkommen



profiltrans

Logo – klik for detaljer

Randers Amts Historiske Samfund

Kommende arrangementer:
Tirsdag den 10. november kl. 19.00 –
i Helligåndshusets store sal. Husk tilmelding!
 Jean Seeberg fortæller om modstandsarbejde og illegale blade i Randers.
Læs mere i programmet.

I denne mærkelige corona-tid vil vi forsøge hele tiden at opdatere programmet. Det betyder, at I vil kunne se her på hjemmesiden om et arrangement bliver gennemført, eller der skulle være ændringer. Meddelelsen vil være her på forsiden og i programmet samme dag, som arrangementet finder sted.
Der vil også i den kommende tid komme  andre ændringer her på hjemmesiden.


Her vil fremover komme en lille nyhed, artikel eller appetitvækker hver uge….

Fortællinger og spor fra vores egn igennem 1000 år
Foredrag ved Lars Stegsted Rasmussen, Stevnstrup
torsdag den 22. oktober kl. 19.30 i Øster Velling Forsamlingshus.
Arrangør: Menighedsrådet for Øster Velling – Helstrup – Grensten
Pastorat. Fri entré.

Uge 43:
En septemberdag ved Gudenå- og Nørreåengene

Naturen i Midtjyllands istidslandskab
Det er sensommer og september. Jeg skal ud på en morgentur i min kajak. Det er solskin og en frisk vestenvind. Min cykeltur fra Stevnstrup ad Gudenåstien forbi Engsøerne ved Hornbæk til Randers kajakklub er med vinden i ryggen, og efter en hurtig omklædning skal kajakken på vandet. Men pludselig kommer en ung kvinde susende forbi på Gudenå stående på sit padlebord med en åre til at holde balancen. Hun er formodentligt gået på vandet i Nørreå ved Fladbro eller i Ålum og vips en, to, tre. Nu var hun allerede bragt til Randers af den stærke strøm. Sikke et syn. Der stod hun. Rank, elegant, sikker og målrettet, og udstrålede ungdom og gå-på-mod. Hun var klædt på til skole eller arbejde, havde en taske med. Så signalet var klart. Hun var parat til livet og dagens dont, og det med at falde i vandet lå tydeligvis helt uden for hendes forestillingsverden. Hun havde bare taget sit padlebord i stedet for en bus, bil eller cykel. Sådan! Vi er i Randers ved Fladbro med Nørreå og Gudenå i de store Gudenå-, Nørre å- og Skals ådale og ved pendlerforstæderne Stevnstrup og Hornbæk med Fladbro Kro, Fladbro Dyrehave, Randers Klatrepark, Randers Golfklub og Randers Campingplads.

Vi bor midt i det istidslandskab som indlandsisens afsmeltning over Østdanmark, Østersøen og Skandinavien skabte for ca. 10.000 år siden. Her er de brede ådale, som næsten ingen ser, når man farer forbi på motorvejsbroen over Gudenå på E45. Og her er de dybe slugter med de brede og våde enge, som gennem århundreder skilte Sydjylland fra Nordjylland ved Randers. Det var her stenaldermennesket jagtede rensdyr på tundraen langs indlandsisen. Senere var det her, at jernalder- og vikingebonden blev bofaste og anlagde i hundrede vis af landsbyer på landskabets højderygge, opførte de mange stadig kendte landsbykirker, og hvad stort set alle tilsyneladende har glemt, rejste de omkring 60 runesten, der er fundet i dette Vikingelandet i det danske Landet Mellem Floderne.


Foto: Fotokavalkade fra: ”Stevnstrup – Byen mellem floderne”. Foto af Ole Fahlberg- Designfotografen, Steen Thomassen og lokalhistorisk arkiv, Langå. Grafisk design af Anette Riisager-Riisager Grafisk

Fotokavalkaden er sammensat med billeder fra Fladbro, Gudenå og engene langs Nørre Å, og den rummer mange smukke enkeltbilleder. Men det centrale ved fotokavalkaden er imidlertid ikke de enkelte billeder, men derimod den sum af billeder, der tilsammen fortæller historien om Randers-Bygdens smukke natur. Lignende fotokavalkader over Randers-Bygdens natur kan uden besvær sammensættes af billeder fra f. eks. Tjele, Fussingø, Hornbæk og Vorup Enge, De Nedre byer og Mariager.

Naturen i det danske Landet Mellem Floderne
Men lad os, da området med den fremtidige Fussingø Naturpark netop er blevet omtalt og dermed gjort interessant for et bredere publikum se på den natur, der mødte min unge padlebordkvinde og mig selv langs Nørreå og Gudenå den solskinsdag i september. Med Gudenåstien fra Silkeborg, Langå, Stevnstrup til Randers og genopfindelsen af den tidligere jernbanebro, nu som cykelbro, over Nørreå, er Gudenå- og Nørreådalens natur for alvor blevet tilgængelig. Morgen, middag og aften vrimler det med motionister i alle aldre i løb, i gang, med el-rollator og på cykel og med eller uden hunde i snor, fiskestang eller kameraer med telelinse. I Fladbro Dyrepark møder man dådyr, ryttere fra områdets rideskoler og med lidt held ser man også rådyr og ræveunger. Åerne passeres ret ofte af en svømmende snog. Måske ser man også en odderunge, der behageligt flydende på ryggen gnasker løs på en af de invasive, forbudte, men meget udbredte signalkrebs. I foråret hører man Nattergalen slå sine triller og Gøgen, der med sin kukken spår om ens fremtid. Når det har regnet kommer vinbjergsneglene frem, og overalt langs cykelstien kan man med lidt held møde mink fra en nedlagt minkfarm. På engene omkring engsøerne hjælper køer med kalve og selvbevidste foldtyre kommunens naturvejledere med at holde naturen i ave. Højt hævet over Gudenå- og Nørreådalene svæver ofte Rød Glente, musvåger og hyppigt tillige både fiske- og havørne, samt naturligvis både svaler og viber. På selve de store engsøer ser man Skarv, Skallesluger, mængder af gråænder, aggressive blishøns og grågæs i harmoniske familieflokke. Svanerne holder parvist sammen omkring deres markante reder, og tilsammen æder fugleflokkene løs ikke mindst af den fiskeyngel, der i årevis forgæves har været forsøgt udsat i Gudenå for at genskabe fortidens sagnomspundne Gudenålaks. Den vigende laksebestand synes dog heldigvis ikke at genere lystfiskerfolket fra både ind- og udland, der nyder naturen i fulde drag, når de i stort antal flokkes langs åbredderne. Og mangt et menneske i kajak, roklubbens 2`er eller 4`er med styrmand, eller som passagerer i Naturskolens turbåde har tænkt: ”Den er kunstig!”, når de har set fiskehejren stå bomstille på bredden på jagt efter frøer og småfisk.

 Lars Stegsted Rasmussen. Stevnstrup.


I 1970 udgav RAHS en bog: Randers håndværkerlav fra lavenes opståen indtil deres ophævelse efter 1857. Af OLE WARTHOE-HANSEN.
Læs en fin anmeldelse med megen lavshistorie fra Randers her.

Her beskæftiger Ole Warthoe-Hansen sig med alle de håndværkerlav, der gennem tiden har været i Randers. Først behandles i bind I de enkelte lav hver for sig. Forfatteren
giver en beskrivelse af mesterlavene, deres opståen, deres udvikling og afvikling samt deres funktion som begravelseskasse. Endvidere får man en beskrivelse af de til mesterlavene knyttede svendebroderskaber.
Udsolgt, men kan ofte købes antikvarisk.

 


Randers Amts Historiske Samfund

har siden stiftelsen i 1906 arbejdet for at udbrede kendskabet og forståelsen for historiske og kulturelle emner i Det Gamle Randers Amt.
Foreningen udgiver hvert år en årbog, ligesom vi også har udgivet en række bøger om specifikke kulturelle emner.
Desuden arrangeres der foredrag og ture til nære og fjerne lokaliteter med kulturhistorisk værdi.
En lidt mere detaljeret historik kan læses her.


Bybrønd på Rådhustorvet
carousel_image_17_1Før den offentlige vandforsyning blev etableret, fik randrusianerne vand fra brønde og gadepumper placeret på centrale offentlige steder i byen. Historikerne har kendskab til tre sådanne brønde fra Middelalderen og 11 senere pumper. Der eksisterer tilmed fotos af en: Torvekilden på Rådhustorvet, der virkede helt op mod 1900, og som på billedet står i ensom majestæt på torvets toppede brosten – endnu før Niels Ebbesen indtager sin plads (1882). En anden berømt gadepumpe stod foran Svaneapoteket for enden af Torvegade og gav efter sigende særlig velegnet vand til brygning af det kendte Buur-øl. I øvrigt har vandkvaliteten i bybrøndene og gadepumperne næppe været tilfredsstillende efter vore dages målestok.

Ruteskibsfart Randers-København

carousel_image_35_1

DFDS’ Cimbria ankommer til Randers fra København og giver anledning til et sceneri på kajen, som man ikke har set magen til nu i mange årtier. Billedet er fra 1930’erne, da Randers by gjorde et vældigt reklamefremstød for udvikling af erhvervslivet under mottoet. Byen, hvor søvejen møder de 13 landeveje. I vore dage er det naturligvis utænkeligt, at der kunne eksistere en fast skibsforbindelse mellem Randers og hovedstaden, men folkemassen på kajen viser forbindelsens betydning i mellemkrigstiden.

Villa Merkur

Opført af Johan Ankerstjerne, Johan Martin Christoffer Ankerstjerne, 13.4.1835-7.1.1913, købmand, legatstifter. Oprettelsen af bl. a villa Mercur som afgiver friboliger for værdige og trængende handelsmænd, deres enker og døtre i Randers.
Læs videre her

Rådhustorvet ved Houmeden

carousel_image_10_1

På hjørnet af Rådhustorvet og Houmeden ligger endnu i dag et af byens meget gamle og smukke huse, opført i perioden 1560-70. I mange år var det i Bay-slægtens besiddelse, men også navnet Rohde er stærkt knyttet til huset. Hermann Rohde købte huset i 1859 og drev i 35 år sin omfattende handelsvirksomhed herfra.

Rohde-navnet blev måske endnu mere kendt gennem købmandssønnen Johan Rohde, der skabte sig en smuk kunstnerisk karriere som maler og kunstpolitiker – og forevigede 1800-tallets Randers i en række malerier. Billedet er taget kort før en ombygning af ejendommen i 1909.

Find flere lignende historier på siden Kend din By

orangeline

– før i tiden…

orangeline