Velkommen


profiltrans

Logo – klik for detaljer

Næste arrangement i RAHS: Årbogsreception tirsdag den 13. december 2022, kl. 15.00-17.00
Alle medlemmer indbydes til at deltage i receptionen og udgivelse af årbogen 2022
i Helligåndshusets store sal

Program:
Kl. 15.00: Velkomst ved Inger-Lise Mørup
Kl. 15.15: Præsentation af årbogen ved Karen Straarup
Servering af et glas vin, kaffe og snacks.
Kl. 16.00: Årbogen 2022 ”frigives” til udlevering.
De medlemmer, der betaler kontingent kontant eller med mobile pay på selve dagen, kan gøre det fra kl. 16.00 i den lille sal.
Kontoret er åbent om tirsdagen kl. 15.00-17.00
(ikke i skoleferier)
Velkommen indenfor!
Erik Menveds Plads 1
8900 Randers C
Send helst ikke mails til samfundets “gamle” mailadresse.
Skriv til RandersHistorisk@outlook.dk
Eller skriv evt. til vores private adresser:
imorup332@gmail.com
straarupkaren@gmail.com  
Hvis I vil i kontakt med os på telefon:
Inger-Lise Mørup 50996105 eller
Karen Straarup 24646126
Benyt helst ikke andre tlf-numre i øjeblikket.
—–

Ved den ekstraordinære generalforsamling den 13. september, blev vedtægtsændringen vedr. tegningsret enstemmigt vedtaget.

—–

Næste arrangement er  

Tirsdag den 11. oktober, kl. 19.00-21.00: Foredrag i Helligåndshusets store sal
Noget om den seneste udvikling på Scandia-området.
Tidligere produktionsdirektør Søren Sørensen, Scandia/Bombardier.
Søren Sørensen vil fortælle om sine 37 år på togfabrikken, anekdoter mv.
Metalsangkoret Scandia underholder forud for foredraget med et par sange.

—–

Skaføgårdbogen er en gave til alle medlemmer!
Medlemmer skulle nu have fået den gratis (som en del af medlemskabet). Henvend dig gerne, hvis du ikke har modtaget den.
Andre kan købe den for den utrolig billige pris af 100 kr.

  Skaføgård er en af Danmarks renæssancegårde.


Lars Stegsted Rasmussen har skrevet en lille introduktion til årbogen 2021:
Læs den her IntroÅrbog2021Lars

—-

En lille smagsprøve fra årbogen 2021:

Rytterskolerne 300 år

Af Karen Straarup

I år er det 300 år siden, Frederik IV iværksatte byggeriet af 240 skoler til børnene i rytterdistrikterne. Selv om der havde været skoler i Danmark siden Middelalderen, blev rytterskolerne alligevel en slags forløber for folkeskolen. I forlængelse af byggeriet indførte kongens søn og efterfølger Christian VI konfirmations- og undervisningspligt for alle børn på landet. Vigtige handlinger, der var med til at grundlægge det danske skolesystem, også selv om der opstod mange problemer undervejs.

Den 28. marts 1721 har været nævnt som rytterskolernes fødselsdag, – altså lige i år for 300 år siden.
Datoen dækker over kongens underskrift på instruksen om oprettelse af 240 skoler i rytterdistrikterne. Forud var gået flere tiltag, bl.a. fattigforordningen i 1708, hvor det blev pålagt byernes borgere at ”holde deres børn til skole”.
I købstæderne og visse steder på landet var der allerede oprettet skoler med adgang for alle børn, men nu skulle der ske noget mere.

Dronningborg Rytterdistrikt
I Dronningborg-distriktet opstod der uoverensstemmelser mellem kongen og de private godsejere om disses deltagelse i byggeudgifterne. Derfor bestemte kongen, at der kun skulle opføres 10 her, og de resterende skulle fordeles med 5 ekstra til Koldinghus-distriktet og 4 ekstra til Skanderborg rytterdistrikt. Den sidste blev der senere brug for på Møn. (Koldinghus og Skanderborg rytterdistrikter var altså også noget større end Dronningborg, så det var måske ikke helt urimeligt.)

De 10 skoler i Dronningborg-distriktet var:

Borup: Skolen lå over for kirken, men den brændte allerede i 1740’rne. Tavlen er bevaret og blev i 1964 indmuret i den dengang nybyggede ”Rytterskolen” (Nu specialskole).
Råsted: En omtale af rytterskolen fra 1921 oplyser, at rytterskolen er “nedbrudt og ny skole opført på samme plads i 1870´erne. Tavlen i Skolens Gavl.” Beskrivelserne om rytterskolens ´skæbne´ er imidlertid noget divergerende. En anden kilde oplyser nemlig, at “Rytterskolen i Råsted fungerede uden større ændringer indtil 1869, hvor den gennemgik en større ombygning til folkeskole.” Sandheden er nok, at rytterskolen i praksis blev revet ned og dermed gav plads til den nyopførte Råsted Skole, men måske ville man gerne have, at skolen kunne føre sin historie tilbage til det år, hvor rytterskolen blev opført. I 1963 blev også Råsted Skole nedlagt og erstattet af den dengang nyopførte centralskole “Rytterskolen” i Randers. Her er indmuret tavlerne fra både Råsted og Borup.
Rytterskolen i Spentrup
Rytterskolen i Spentrup ligger midt i byen lige over for Malvinas Hus og tæt på kirke og præstegård og meget tæt på vejen. Den er udvidet i begge gavle, men ligner ellers det, vi forstår ved en rytterskole.
Den gamle rytterskole i Spentrup er i dag privat beboelse, men netop denne rytterskole var i brug som skole i længere tid end nogen anden rytterskole i Danmark. Hele 248 år blev det til (1722-1969), men prisen for denne rekord blev også høj: Der var naturligvis pladsmangel og et stort behov for modernisering og vedligeholdelse af lokalerne. Flere gange kritiserede amtslægen forholdene. 1. august 1969 blev den endelig afløst af den da nybyggede ”Blicherskolen”.
Bemærk sandstenstavlen på rytterskolens facade. Den har aldrig været fjernet fra bygningen. Det er også en rekord, kun meget få andre rytterskoler opnåede.
Gimming:
Rytterskolebygningen eksisterer stadig og er privat beboelse. Tavlen blev i 1912 flyttet. Tavlen blev i 1969 indmuret i Rismølleskolen i Dronningborg i Randers.
Harridslev: Skolen blev nedrevet i 1908 for at give plads til en ny skole, tavlen ses nu indmuret i Korshøjskolen i Harridslev.
Kristrup: I dag er den tidligere landsby Kristrup en bydel i Randers, i 1721 var den en landsby. Rytterskolens bygning eksisterer stadig, men som tilfældet er med stort set alle bevarede rytterskoler, er bygningen bygget om og udvidet en del i tidens løb. Tavlen blev i 1898 flyttet til Kristrup Skole.
Ødum: Nedrevet i 1888, tavlen blev flyttet til Ødum-Hadbjerg Centralskole.
Voldum: Nedrevet i 1911 for at give plads til en ny skole. Tavlen blev nedtaget ved nedrivningen i 1911 og genopsat på den nyopførte skole i Voldum. Denne skole blev nedlagt i 1956, og bygningen blev da omdannet til bank. Sandstenstavlen blev dog siddende på facaden i en del år. Siden er den flyttet til Voldum Skole.
Hallendrup: Den nedlagte rytterskole i Hallendrup er bevaret og var allerede fra 1819 i privateje, og bygningen har naturligvis – som alle andre af de bevarede rytterskoler i årenes løb gennemgået en del forandringer.
Tavlen sidder stadig på sin plads i huset, men den har dog i 1926-1956 været flyttet til skolen i Rud.
Mejlby (ved Todbjerg): Rytterskolen i Mejlby blev nedlagt i 1913, men bygningen blev fortsat anvendt i en række år. Omkring 1953 blev bygningen revet ned. Tavlen blev flyttet til en nyopført skole i Mejlby i 1913. Denne skole blev nedlagt 1960, og tavlen blev da flyttet til den nuværende Todbjerg-Mejlby Kommuneskole, som ligger i Hårup. Her blev den en tid opbevaret i depot, men siden er den fundet frem og indmuret i nærheden af indgangen.

Skolerne er kendt for de indmurede mindetavler, og i mange tilfælde blev de gamle tavler flyttet til nye skoler, når de gamle skoler blev nedlagt. Der er foretaget detaljerede undersøgelser og beskrivelser af de enkelte tavler, deres inskriptioner og placering.

  Rytterskolen i Spentrup, 1909.

 

—-

Se flere billeder fra Randers!
To dage i 1917, fotografier af Hugo Matthiessen

Fra Årbogen 2020!

Når vi bringer den årlige buket af artikler, er vi samtidig med til at udbrede fortællingen om nationen og den sammenhængskraft, vi er afhængige af, men teksterne tager også livtag med nogle af de faste dogmer, der af og til bringes til torvs om vor fælles historie. Glæd jer til at læse de meget forskellige artikler.

En frisk historie om at være barn og ung i Sem for omkring 70 år siden, en lige så levende beretning om de mennesker, der stod bag den vigtige hestehandel i Randers, – beskrivelserne giver anledning til tanker om en svunden tid.

Dog fylder 2 begivenheder allermest i årbogen: I år fejrer vi både 100-året for Sønderjyllands genforening med resten af Danmark og 75-året for Danmarks befrielse. Disse 2 begivenheder blev skelsættende i Danmarks historie og den måde, vi definerer os som danskere på, så de fylder naturligvis godt i bogen, hele 3 artikler.


Billedet er fra Anders Straarups artikel “Jernbanesabotagen i Langå”

 

 

 

 

 


Billede fra Bent Bjerre Bachs dejlige artikel “mens vi venter på ligestilling”.
Erindringer fra en opvækst i Sem.

 

Det fine billede på omslaget viser den nyopdagede komet NEOWISE, der besøgte os i juli. Den var nogle steder så tydelig, at man kunne se den med det blotte øje.
Kometer er klumper af is, der er i kredsløb om Solen. De kan have en atmosfære og hale af gas. I de klare sommeraftener kunne man få sig en ekstra lille oplevelse ved kigge mod nord, hvor kometen kunne ses på aftenhimlen. Fotografen fangede den over Dronningborg.


 

Bent Martinsen: Sct Mortens Kirke                     
Ny bog er udkommet. Kan købes på kontoret og ved foredrag. Pris 300 kr.
Bent Martinsen kalder selv bogen for en “folkebog”, hvor læseren tages med ind i kirken og følges rundt. Bogen blev tildelt Karin Michaëlis-prisen 2020.
Amtsavisen skrev: Nu har han skrevet en bog om den kirke, han priser så højt. Et let tilgængeligt værk, hvor historiske fakta, tro og kunst bindes sammen i et flydende og begejstret sprog.
Bogen er udkommet på forlaget Bogform, som skriver: Sct. Mortens Kirke i Randers er stedet, hvor en del af byens langtidshukommelse er bevaret. Bygningen, dens inventar og kunstsamling fortæller historien om Sct. Mortens Kirke, som en del af handelsstaden Randers samtidig med, at den forbinder det lokale med det nationale og internationale kirke-, kultur- og kunsthistorie. Der fortælles om konger, præster, lensmænd, købmænd, arkitekter og kunstnere, som på forskellig vis gennem tiden har sat deres særlige præg på Sct. Mortens Kirke.


Randers Amts Historiske Samfund

har siden stiftelsen i 1906 arbejdet for at udbrede kendskabet og forståelsen for historiske og kulturelle emner i Det Gamle Randers Amt.
Foreningen udgiver hvert år en årbog, ligesom vi også har udgivet en række bøger om specifikke kulturelle emner.
Desuden arrangeres der foredrag og ture til nære og fjerne lokaliteter med kulturhistorisk værdi.
En lidt mere detaljeret historik kan læses her.


Bybrønd på Rådhustorvet
carousel_image_17_1Før den offentlige vandforsyning blev etableret, fik randrusianerne vand fra brønde og gadepumper placeret på centrale offentlige steder i byen. Historikerne har kendskab til tre sådanne brønde fra Middelalderen og 11 senere pumper. Der eksisterer tilmed fotos af en: Torvekilden på Rådhustorvet, der virkede helt op mod 1900, og som på billedet står i ensom majestæt på torvets toppede brosten – endnu før Niels Ebbesen indtager sin plads (1882). En anden berømt gadepumpe stod foran Svaneapoteket for enden af Torvegade og gav efter sigende særlig velegnet vand til brygning af det kendte Buur-øl. I øvrigt har vandkvaliteten i bybrøndene og gadepumperne næppe været tilfredsstillende efter vore dages målestok.

 

Rådhustorvet ved Houmeden

carousel_image_10_1

På hjørnet af Rådhustorvet og Houmeden ligger endnu i dag et af byens meget gamle og smukke huse, opført i perioden 1560-70. I mange år var det i Bay-slægtens besiddelse, men også navnet Rohde er stærkt knyttet til huset. Hermann Rohde købte huset i 1859 og drev i 35 år sin omfattende handelsvirksomhed herfra.

Rohde-navnet blev måske endnu mere kendt gennem købmandssønnen Johan Rohde, der skabte sig en smuk kunstnerisk karriere som maler og kunstpolitiker – og forevigede 1800-tallets Randers i en række malerier. Billedet er taget kort før en ombygning af ejendommen i 1909.

Find flere lignende historier på siden Kend din By

orangeline

– før i tiden…

orangeline