• Randers Panorama 1915

    Billedet er taget fra det sydøstlige tårn på den gamle jernbanebro og viser flere genkendelige bygningsværker – se referencerne øverst i billedet. Større version    

    Læs mere »
  • Randers Luftfotos 1950-52

    Vi er nogle stykker der ikke kan få nok af gamle billeder fra Randers. Vi har samlet en lang række luftfotos fra omkring 1950 – god fornøjelse ! Randers Luftfotos

    Læs mere »
  • Gamle Postkort

    Vi har samlet et udvalg af gamle postkort fra byen, som vore bedsteforældre har set den. Smukke gamle huse, mennesker, dagligliv og historie i overflod.

    Læs mere »
  • Randers Data

    Randers Data er en helt fantastisk samling af begivenheder i Randers, helt tilbage til de første skriftlige kilder. De blev samlet af Povl v. Spreckelsen og blev trykt i Historisk Aarbog fra Randers

    Læs mere »
  • Bogsalg tirsdag – minus skoleferier

    UDSALG af Historier fra Randers og årbøger  – klik her Hver tirsdag i kontortiden* fra kl. 15 til 17, kan man på kontoret Erik Menveds Plads 1, købe bøger fra

    Læs mere »
  • Tips til Søgning

      Ønsker man at søge på alle siderne her på historiskranders.dk, bruger man bare søgefeltet øverst til højre på siden. PC-brugere:   Er man landet på en side med meget

    Læs mere »

Velkommen


profiltrans

Logo – klik for detaljer

Randers Amts Historiske Samfund

Kommende arrangementer: Foredraget den 12. januar er  aflyst!

Nyhedsmail er udsendt den 4.1.2021. Se den her:  Januar2021

Årbogen og betaling af kontingent

Betaling og udlevering af årbog kan forhåbentlig ske tirsdagene: , 19. januar, 26. januar og 2. februar.
Årbøger, som ikke er afhentet inden medio februar, vil blive sendt med posten med tillæg for porto.

Mange af jer, der plejer at hente årbogen og samtidig betale kontingent, – ja, I kan ikke gøre det i denne tid. Vi har derfor et tilbud til jer:
Hvis I ønsker det, vil vi sørge for at udsende årbogen og programmet for første halvår, mod at I betaler forsendelsen. Ring blot til Karen 2464 6126.

Husk at betale kontingent senest medio februar. De 3 betalingsmuligheder nævnt nedenfor kan benyttes, dog i øjeblikket ikke på kontoret.

Betaling enten kontant på kontoret,  via bankoverførsel eller Mobile Pay.
Bankoverførsel til konto: 1551 4711664831. Husk i feltet ”Besked til modtager” at skrive navn og medlemsnr.
Mobile Pay: 169341. Husk også her navn og medlemsnr.

Kontingentet er som hidtil 300 kr. for husstanden.

Her vil fremover komme en lille nyhed, artikel eller appetitvækker hver uge…. her i denne uge er det:

Fra Årbogen 2020!

Når vi bringer den årlige buket af artikler, er vi samtidig med til at udbrede fortællingen om nationen og den sammenhængskraft, vi er afhængige af, men teksterne tager også livtag med nogle af de faste dogmer, der af og til bringes til torvs om vor fælles historie. Glæd jer til at læse de meget forskellige artikler.

En frisk historie om at være barn og ung i Sem for omkring 70 år siden, en lige så levende beretning om de mennesker, der stod bag den vigtige hestehandel i Randers, – beskrivelserne giver anledning til tanker om en svunden tid.

Dog fylder 2 begivenheder allermest i årbogen: I år fejrer vi både 100-året for Sønderjyllands genforening med resten af Danmark og 75-året for Danmarks befrielse. Disse 2 begivenheder blev skelsættende i Danmarks historie og den måde, vi definerer os som danskere på, så de fylder naturligvis godt i bogen, hele 3 artikler.


Billedet er fra Anders Straarups artikel “Jernbanesabotagen i Langå”


Billede fra Bent Bjerre Bachs dejlige artikel “mens vi venter på ligestilling”.
Erindringer fra en opvækst i Sem.

Det fine billede på omslaget viser den nyopdagede komet NEOWISE, der besøgte os i juli. Den var nogle steder så tydelig, at man kunne se den med det blotte øje.
Kometer er klumper af is, der er i kredsløb om Solen. De kan have en atmosfære og hale af gas. I de klare sommeraftener kunne man få sig en ekstra lille oplevelse ved kigge mod nord, hvor kometen kunne ses på aftenhimlen. Fotografen fangede den over Dronningborg.


Julebelysning i Randers – historisk set

Hvordan har juleudsmykningen i Randers været før? På internettets forskellige lokale hjemmesider er der mange gamle julebilleder. Her er et fra Houmeden 1910 – vores ældste billede med juleudsmykning.

Som det første sted i Danmark uden for hovedstaden fik Randers omkring år 1910 ophængt granguirlander i gadebilledet – også den gang var Randers blandt de første.
Det var 88 år efter, at de første juletræer blev tændt i private hjem i provinsen.
Byen var også blandt de første, da der i 1930 for første gang i provinsen blev ophængt granguirlander med elektrisk lys.
Elværket leverede de nødvendige lamper og billig strøm. Året efter var det byen, der stod for udsmykningen. 6000 pærer var fordelt på 13 gader. I den anledning skrev Randers Amtsavis “at ingen by i Danmark, hovedstaden medregnet, har en juleilluminering så smuk som udsmykningen i Randers. Intetsteds hænger de lysbehængte guirlander så tæt”.

Nu er guirlanderne moderniserede med LED-lys, så der spares på elektriciteten.
Siden 2018 har der været 500.000 LED-lys i Randers’ gader.


Karin Michaëlis-prisen 2020 er tildelt Bent Martinsen og Randers Amts Historiske Samfund for bogen Sct. Mortens Kirke.

Bent Martinsen: Sct Mortens Kirke                     
Ny bog er udkommet. Kan købes på kontoret og ved foredrag. Pris 300 kr.
Bent Martinsen kalder selv bogen for en “folkebog”, hvor læseren tages med ind i kirken og følges rundt.
Amtsavisen skrev: Nu har han skrevet en bog om den kirke, han priser så højt. Et let tilgængeligt værk, hvor historiske fakta, tro og kunst bindes sammen i et flydende og begejstret sprog.
Bogen er udkommet på forlaget Bogform, som skriver: Sct. Mortens Kirke i Randers er stedet, hvor en del af byens langtidshukommelse er bevaret. Bygningen, dens inventar og kunstsamling fortæller historien om Sct. Mortens Kirke, som en del af handelsstaden Randers samtidig med, at den forbinder det lokale med det nationale og internationale kirke-, kultur- og kunsthistorie. Der fortælles om konger, præster, lensmænd, købmænd, arkitekter og kunstnere, som på forskellig vis gennem tiden har sat deres særlige præg på Sct. Mortens Kirke.



En septemberdag ved Gudenå- og Nørreåengene

Naturen i Midtjyllands istidslandskab
Det er sensommer og september. Jeg skal ud på en morgentur i min kajak. Det er solskin og en frisk vestenvind. Min cykeltur fra Stevnstrup ad Gudenåstien forbi Engsøerne ved Hornbæk til Randers kajakklub er med vinden i ryggen, og efter en hurtig omklædning skal kajakken på vandet. Men pludselig kommer en ung kvinde susende forbi på Gudenå stående på sit padlebord med en åre til at holde balancen. Hun er formodentligt gået på vandet i Nørreå ved Fladbro eller i Ålum og vips en, to, tre. Nu var hun allerede bragt til Randers af den stærke strøm. Sikke et syn. Der stod hun. Rank, elegant, sikker og målrettet, og udstrålede ungdom og gå-på-mod. Hun var klædt på til skole eller arbejde, havde en taske med. Så signalet var klart. Hun var parat til livet og dagens dont, og det med at falde i vandet lå tydeligvis helt uden for hendes forestillingsverden. Hun havde bare taget sit padlebord i stedet for en bus, bil eller cykel. Sådan! Vi er i Randers ved Fladbro med Nørreå og Gudenå i de store Gudenå-, Nørre å- og Skals ådale og ved pendlerforstæderne Stevnstrup og Hornbæk med Fladbro Kro, Fladbro Dyrehave, Randers Klatrepark, Randers Golfklub og Randers Campingplads.

Vi bor midt i det istidslandskab som indlandsisens afsmeltning over Østdanmark, Østersøen og Skandinavien skabte for ca. 10.000 år siden. Her er de brede ådale, som næsten ingen ser, når man farer forbi på motorvejsbroen over Gudenå på E45. Og her er de dybe slugter med de brede og våde enge, som gennem århundreder skilte Sydjylland fra Nordjylland ved Randers. Det var her stenaldermennesket jagtede rensdyr på tundraen langs indlandsisen. Senere var det her, at jernalder- og vikingebonden blev bofaste og anlagde i hundrede vis af landsbyer på landskabets højderygge, opførte de mange stadig kendte landsbykirker, og hvad stort set alle tilsyneladende har glemt, rejste de omkring 60 runesten, der er fundet i dette Vikingelandet i det danske Landet Mellem Floderne.


Foto: Fotokavalkade fra: ”Stevnstrup – Byen mellem floderne”. Foto af Ole Fahlberg- Designfotografen, Steen Thomassen og lokalhistorisk arkiv, Langå. Grafisk design af Anette Riisager-Riisager Grafisk

Fotokavalkaden er sammensat med billeder fra Fladbro, Gudenå og engene langs Nørre Å, og den rummer mange smukke enkeltbilleder. Men det centrale ved fotokavalkaden er imidlertid ikke de enkelte billeder, men derimod den sum af billeder, der tilsammen fortæller historien om Randers-Bygdens smukke natur. Lignende fotokavalkader over Randers-Bygdens natur kan uden besvær sammensættes af billeder fra f. eks. Tjele, Fussingø, Hornbæk og Vorup Enge, De Nedre byer og Mariager.

Naturen i det danske Landet Mellem Floderne
Men lad os, da området med den fremtidige Fussingø Naturpark netop er blevet omtalt og dermed gjort interessant for et bredere publikum se på den natur, der mødte min unge padlebordkvinde og mig selv langs Nørreå og Gudenå den solskinsdag i september. Med Gudenåstien fra Silkeborg, Langå, Stevnstrup til Randers og genopfindelsen af den tidligere jernbanebro, nu som cykelbro, over Nørreå, er Gudenå- og Nørreådalens natur for alvor blevet tilgængelig. Morgen, middag og aften vrimler det med motionister i alle aldre i løb, i gang, med el-rollator og på cykel og med eller uden hunde i snor, fiskestang eller kameraer med telelinse. I Fladbro Dyrepark møder man dådyr, ryttere fra områdets rideskoler og med lidt held ser man også rådyr og ræveunger. Åerne passeres ret ofte af en svømmende snog. Måske ser man også en odderunge, der behageligt flydende på ryggen gnasker løs på en af de invasive, forbudte, men meget udbredte signalkrebs. I foråret hører man Nattergalen slå sine triller og Gøgen, der med sin kukken spår om ens fremtid. Når det har regnet kommer vinbjergsneglene frem, og overalt langs cykelstien kan man med lidt held møde mink fra en nedlagt minkfarm. På engene omkring engsøerne hjælper køer med kalve og selvbevidste foldtyre kommunens naturvejledere med at holde naturen i ave. Højt hævet over Gudenå- og Nørreådalene svæver ofte Rød Glente, musvåger og hyppigt tillige både fiske- og havørne, samt naturligvis både svaler og viber. På selve de store engsøer ser man Skarv, Skallesluger, mængder af gråænder, aggressive blishøns og grågæs i harmoniske familieflokke. Svanerne holder parvist sammen omkring deres markante reder, og tilsammen æder fugleflokkene løs ikke mindst af den fiskeyngel, der i årevis forgæves har været forsøgt udsat i Gudenå for at genskabe fortidens sagnomspundne Gudenålaks. Den vigende laksebestand synes dog heldigvis ikke at genere lystfiskerfolket fra både ind- og udland, der nyder naturen i fulde drag, når de i stort antal flokkes langs åbredderne. Og mangt et menneske i kajak, roklubbens 2`er eller 4`er med styrmand, eller som passagerer i Naturskolens turbåde har tænkt: ”Den er kunstig!”, når de har set fiskehejren stå bomstille på bredden på jagt efter frøer og småfisk.

 Lars Stegsted Rasmussen. Stevnstrup.


I 1970 udgav RAHS en bog: Randers håndværkerlav fra lavenes opståen indtil deres ophævelse efter 1857. Af OLE WARTHOE-HANSEN.
Læs en fin anmeldelse med megen lavshistorie fra Randers her.

Her beskæftiger Ole Warthoe-Hansen sig med alle de håndværkerlav, der gennem tiden har været i Randers. Først behandles i bind I de enkelte lav hver for sig. Forfatteren
giver en beskrivelse af mesterlavene, deres opståen, deres udvikling og afvikling samt deres funktion som begravelseskasse. Endvidere får man en beskrivelse af de til mesterlavene knyttede svendebroderskaber.
Udsolgt, men kan ofte købes antikvarisk.

 


Randers Amts Historiske Samfund

har siden stiftelsen i 1906 arbejdet for at udbrede kendskabet og forståelsen for historiske og kulturelle emner i Det Gamle Randers Amt.
Foreningen udgiver hvert år en årbog, ligesom vi også har udgivet en række bøger om specifikke kulturelle emner.
Desuden arrangeres der foredrag og ture til nære og fjerne lokaliteter med kulturhistorisk værdi.
En lidt mere detaljeret historik kan læses her.


Bybrønd på Rådhustorvet
carousel_image_17_1Før den offentlige vandforsyning blev etableret, fik randrusianerne vand fra brønde og gadepumper placeret på centrale offentlige steder i byen. Historikerne har kendskab til tre sådanne brønde fra Middelalderen og 11 senere pumper. Der eksisterer tilmed fotos af en: Torvekilden på Rådhustorvet, der virkede helt op mod 1900, og som på billedet står i ensom majestæt på torvets toppede brosten – endnu før Niels Ebbesen indtager sin plads (1882). En anden berømt gadepumpe stod foran Svaneapoteket for enden af Torvegade og gav efter sigende særlig velegnet vand til brygning af det kendte Buur-øl. I øvrigt har vandkvaliteten i bybrøndene og gadepumperne næppe været tilfredsstillende efter vore dages målestok.

Ruteskibsfart Randers-København

carousel_image_35_1

DFDS’ Cimbria ankommer til Randers fra København og giver anledning til et sceneri på kajen, som man ikke har set magen til nu i mange årtier. Billedet er fra 1930’erne, da Randers by gjorde et vældigt reklamefremstød for udvikling af erhvervslivet under mottoet. Byen, hvor søvejen møder de 13 landeveje. I vore dage er det naturligvis utænkeligt, at der kunne eksistere en fast skibsforbindelse mellem Randers og hovedstaden, men folkemassen på kajen viser forbindelsens betydning i mellemkrigstiden.

Villa Merkur

Opført af Johan Ankerstjerne, Johan Martin Christoffer Ankerstjerne, 13.4.1835-7.1.1913, købmand, legatstifter. Oprettelsen af bl. a villa Mercur som afgiver friboliger for værdige og trængende handelsmænd, deres enker og døtre i Randers.
Læs videre her

Rådhustorvet ved Houmeden

carousel_image_10_1

På hjørnet af Rådhustorvet og Houmeden ligger endnu i dag et af byens meget gamle og smukke huse, opført i perioden 1560-70. I mange år var det i Bay-slægtens besiddelse, men også navnet Rohde er stærkt knyttet til huset. Hermann Rohde købte huset i 1859 og drev i 35 år sin omfattende handelsvirksomhed herfra.

Rohde-navnet blev måske endnu mere kendt gennem købmandssønnen Johan Rohde, der skabte sig en smuk kunstnerisk karriere som maler og kunstpolitiker – og forevigede 1800-tallets Randers i en række malerier. Billedet er taget kort før en ombygning af ejendommen i 1909.

Find flere lignende historier på siden Kend din By

orangeline

– før i tiden…

orangeline