Velkommen


profiltrans

Logo – klik for detaljer

Nu åbner vi snart igen!

Vi åbner kontoret 8. juni kl. 15.00-17.00:
Vi fejrer åbningen med kage til kaffen.

Kontoret vil også være åbent den 15. juni kl. 15.00-17.00

Velkommen ind – med coronapas!
Mød os på kontoret
Erik Menveds Plads 1
8900 Randers C

—–

Rytterskolerne 300 år

28. marts 1721 har været nævnt som rytterskolernes fødselsdag, – altså lige i år for 300 år siden.
Datoen dækker over kongens instruks om oprettelse af 240 skoler i rytterdistrikterne. Forud var gået flere tiltag, bl.a. fattigforordningen i 1708, hvor det blev pålagt byernes borgere at ”holde deres børn til skole”.

I 1720 blev der ved kongelig resolution iværksat forarbejde til oprettelse af Frederik IV’s kongelige skoler, og den 28. marts 1721 stadfæstede kongen den udarbejdede og ret detaljerede instruks, hvor der bl.a. var undervisningspligt fra det 5. år.
I perioden 1722-1727 blev de 240 skoler opført (+ 1 på Bogø). Det var planen, at der skulle opføres 20 skoler i hvert rytterdistrikt, sådan gik det som bekendt ikke.
I Dronningborg rytterdistrikt blev der kun opført 10 skoler. De blev opført med 4 i 1722-23 og 6 i 1726.
I Dronningborg-distriktet opstod der nemlig uoverensstemmelser mellem kongen og de private godsejere om disses deltagelse i byggeudgifterne, derfor bestemte kongen, at der kun skulle opføres 10, og de resterende skulle fordeles med 5 ekstra til Koldinghus-distriktet og 4 ekstra til Skanderborg rytterdistrikt. Den sidste blev der senere brug for på Møn.
De 10 skoler er: Kristrup, Borup, Raasted, Spentrup, Gimming, Harridslev, Ødum, Voldum, Hallendrup, Mejlby (ved Todbjerg).

Instruktionerne for lærerne beskæftiger sig meget med det stof, der skal indlæres, men også helt konkrete emner som skoledagenes timeplan er medtaget. Bemærkelsesværdigt er også, at der lægges vægt på, at skolen skulle være for alle, rig som fattig og naturligvis repressalier til de forældre, der ikke fandt det nødvendigt at sende børnene i skole.
Instruksen var lang og skulle læses op fra prædikestolen hvert år den første søndag efter Hellig Tre Kongers Dag efter prædiken. Alle skulle kende den.

Placeringen af skolerne i netop rytterdistrikterne var administrativt bestemt. Kongen havde i forvejen administrativ indflydelse her. Betegnelsen ”rytterskoler” var ikke oprindelig og burde vel nærmere være ”rytterdistriktskolerne” for at understrege det administrative.
Der foreligger nøje tegninger, beregninger og regnskaber for rytterskolernes opførelse og senere for tilsynet og vedligeholdelsen af dem. Hver skole kostede 400-600 rdl.

Skolerne blev meget kendt for de indmurede mindetavler, og i mange tilfælde blev de gamle tavler flyttet til nye skoler, når de gamle skoler blev nedlagt. Der er foretaget detaljerede undersøgelser og beskrivelser af de enkelte tavler, deres inskriptioner og placering.

Den gamle rytterskole i Spentrup eksisterer stadigvæk og er i dag privat beboelse, men netop denne rytterskole var i brug som skole i længere tid end nogen anden rytterskole. Hele 248 år blev det til (1722-1969), men prisen for denne rekord blev også høj: Kronisk pladsmangel og et bundløst behov for modernisering og vedligeholdelse af lokalerne. Bemærk sandstenstavlen på rytterskolens facade. Den har aldrig været fjernet fra bygningen. Det er også en rekord, kun meget få andre rytterskoler opnåede.

Læs meget mere på Finn Thorshøjs hjemmeside, hvor der er et righoldigt tekst- og billedmateriale, der belyser skolernes historie. www.thorshoj.dk

Se flere billeder fra Randers!
To dage i 1917, fotografier af Hugo Matthiessen

Fra Årbogen 2020!

Når vi bringer den årlige buket af artikler, er vi samtidig med til at udbrede fortællingen om nationen og den sammenhængskraft, vi er afhængige af, men teksterne tager også livtag med nogle af de faste dogmer, der af og til bringes til torvs om vor fælles historie. Glæd jer til at læse de meget forskellige artikler.

En frisk historie om at være barn og ung i Sem for omkring 70 år siden, en lige så levende beretning om de mennesker, der stod bag den vigtige hestehandel i Randers, – beskrivelserne giver anledning til tanker om en svunden tid.

Dog fylder 2 begivenheder allermest i årbogen: I år fejrer vi både 100-året for Sønderjyllands genforening med resten af Danmark og 75-året for Danmarks befrielse. Disse 2 begivenheder blev skelsættende i Danmarks historie og den måde, vi definerer os som danskere på, så de fylder naturligvis godt i bogen, hele 3 artikler.


Billedet er fra Anders Straarups artikel “Jernbanesabotagen i Langå”

 

 

 

 

 


Billede fra Bent Bjerre Bachs dejlige artikel “mens vi venter på ligestilling”.
Erindringer fra en opvækst i Sem.

 

Det fine billede på omslaget viser den nyopdagede komet NEOWISE, der besøgte os i juli. Den var nogle steder så tydelig, at man kunne se den med det blotte øje.
Kometer er klumper af is, der er i kredsløb om Solen. De kan have en atmosfære og hale af gas. I de klare sommeraftener kunne man få sig en ekstra lille oplevelse ved kigge mod nord, hvor kometen kunne ses på aftenhimlen. Fotografen fangede den over Dronningborg.


 

Bent Martinsen: Sct Mortens Kirke                     
Ny bog er udkommet. Kan købes på kontoret og ved foredrag. Pris 300 kr.
Bent Martinsen kalder selv bogen for en “folkebog”, hvor læseren tages med ind i kirken og følges rundt. Bogen blev tildelt Karin Michaëlis-prisen 2020.
Amtsavisen skrev: Nu har han skrevet en bog om den kirke, han priser så højt. Et let tilgængeligt værk, hvor historiske fakta, tro og kunst bindes sammen i et flydende og begejstret sprog.
Bogen er udkommet på forlaget Bogform, som skriver: Sct. Mortens Kirke i Randers er stedet, hvor en del af byens langtidshukommelse er bevaret. Bygningen, dens inventar og kunstsamling fortæller historien om Sct. Mortens Kirke, som en del af handelsstaden Randers samtidig med, at den forbinder det lokale med det nationale og internationale kirke-, kultur- og kunsthistorie. Der fortælles om konger, præster, lensmænd, købmænd, arkitekter og kunstnere, som på forskellig vis gennem tiden har sat deres særlige præg på Sct. Mortens Kirke.


Randers Amts Historiske Samfund

har siden stiftelsen i 1906 arbejdet for at udbrede kendskabet og forståelsen for historiske og kulturelle emner i Det Gamle Randers Amt.
Foreningen udgiver hvert år en årbog, ligesom vi også har udgivet en række bøger om specifikke kulturelle emner.
Desuden arrangeres der foredrag og ture til nære og fjerne lokaliteter med kulturhistorisk værdi.
En lidt mere detaljeret historik kan læses her.


Bybrønd på Rådhustorvet
carousel_image_17_1Før den offentlige vandforsyning blev etableret, fik randrusianerne vand fra brønde og gadepumper placeret på centrale offentlige steder i byen. Historikerne har kendskab til tre sådanne brønde fra Middelalderen og 11 senere pumper. Der eksisterer tilmed fotos af en: Torvekilden på Rådhustorvet, der virkede helt op mod 1900, og som på billedet står i ensom majestæt på torvets toppede brosten – endnu før Niels Ebbesen indtager sin plads (1882). En anden berømt gadepumpe stod foran Svaneapoteket for enden af Torvegade og gav efter sigende særlig velegnet vand til brygning af det kendte Buur-øl. I øvrigt har vandkvaliteten i bybrøndene og gadepumperne næppe været tilfredsstillende efter vore dages målestok.

 

Rådhustorvet ved Houmeden

carousel_image_10_1

På hjørnet af Rådhustorvet og Houmeden ligger endnu i dag et af byens meget gamle og smukke huse, opført i perioden 1560-70. I mange år var det i Bay-slægtens besiddelse, men også navnet Rohde er stærkt knyttet til huset. Hermann Rohde købte huset i 1859 og drev i 35 år sin omfattende handelsvirksomhed herfra.

Rohde-navnet blev måske endnu mere kendt gennem købmandssønnen Johan Rohde, der skabte sig en smuk kunstnerisk karriere som maler og kunstpolitiker – og forevigede 1800-tallets Randers i en række malerier. Billedet er taget kort før en ombygning af ejendommen i 1909.

Find flere lignende historier på siden Kend din By

orangeline

– før i tiden…

orangeline