• Randers Panorama 1915

    Billedet er taget fra det sydøstlige tårn på den gamle jernbanebro og viser flere genkendelige bygningsværker – se referencerne øverst i billedet. Større version    

    Læs mere »
  • Randers Luftfotos 1950-52

    Vi er nogle stykker der ikke kan få nok af gamle billeder fra Randers. Vi har samlet en lang række luftfotos fra omkring 1950 – god fornøjelse ! Randers Luftfotos

    Læs mere »
  • Gamle Postkort

    Vi har samlet et udvalg af gamle postkort fra byen, som vore bedsteforældre har set den. Smukke gamle huse, mennesker, dagligliv og historie i overflod.

    Læs mere »
  • Randers Data

    Randers Data er en helt fantastisk samling af begivenheder i Randers, helt tilbage til de første skriftlige kilder. De blev samlet af Povl v. Spreckelsen og blev trykt i Historisk Aarbog fra Randers

    Læs mere »
  • Bogsalg tirsdag – minus skoleferier

    UDSALG af Historier fra Randers og årbøger  – klik her Hver tirsdag i kontortiden* fra kl. 15 til 17, kan man på kontoret Erik Menveds Plads 1, købe bøger fra

    Læs mere »
  • Tips til Søgning

      Ønsker man at søge på alle siderne her på historiskranders.dk, bruger man bare søgefeltet øverst til højre på siden. PC-brugere:   Er man landet på en side med meget

    Læs mere »

Velkommen

profiltrans

Logo – klik for detaljer

Randers Amts Historiske Samfund

har siden stiftelsen i 1906 arbejdet for at udbrede kendskabet og forståelsen for historiske og kulturelle emner i Det Gamle Randers Amt.
Foreningen udgiver hvert år en årbog, ligesom vi også har udgivet en række bøger om specifikke kulturelle emner.
Desuden arrangeres der foredrag, arrangeres udflugter og rejser til nære og fjerne lokaliteter med kulturhistorisk værdi.
En lidt mere detaljeret historik kan læses her.


Arrangement


Randers før i tiden:

Foredrag, tirsdag den 23. oktober kl. 19.00 i Helligåndshusets store sal VED CAND MAG, Poul Aage Fogde, Søften.

Foredragets titel Niels Ebbesen – de jyders helt og holstenernes skræk skal opfattes med let ironisk distance, men det passer godt på Niels Ebbesen, der kan betragtes som vort lands første frihedskæmper. I foredraget fortæller Poul Aage Fogde om Niels Ebbesen ud fra den historiske baggrund, de få samtidige kilder om ham og fra folkevisen. Endelig vil Niels Ebbesens betydning for Kaj Munk og modstandsbevægelsen under Besættelsen blive omtalt. Poul Aage Fogde er tidligere gymnasielærer, forfatter bl. a. om lokalhistorie og bor i Søften kun 5 km fra resterne af Niels Ebbesens borg – Voldstedet Nørreriis ved Norring.

 

Der er ikke mange som ved, hvor tæt riget Danmark var på at forsvinde helt dengang i 1330erne, som man kalder ”den kongeløse tid”. Hele landet var sat i pant hos fremmede fyrster. Den største af pantherrerne, grev Gerhard/Gert af Holsten. I året 1340 drog grev Gerhard af Holsten op i Jylland med en stor hær og havde med sig mere end 11000 krigsfolk, da han ville sikre sig mod de jyske oprørere. En del af hæren havde han med sig, en del sendte han med sine to sønner til andre egne i Jylland. Mens han selv opholdt sig i Randers, kom en jysk væbner, dvs en mindre herremand, ved navn Niels Ebbesen med sine ca. 50 mænd, den første dag i april ved nattetid, over broen til Randers. På vej til grevens logi lod de trommerne røre og satte ild på byen. Derefter trængte de ind, og sammen med andre gik Niels Ebbesen ind til greven og dræbte ham. Angrebet lykkedes på trods af, at det vrimlede med holstenske lejetropper i byen. Der var 4000 mand af grevens hær i byen.

 

Niels Ebbesen var en lavadelsmand, og drabet blev et signal til oprør mod de tyske pantbesiddere i den kongeløse tid, da Danmark var pantsat til tyske grever.

Niels Ebbesen blev kendt for mordet på grev Gert efter den dristige aktion i Randers i 1340. Et betydningsfuldt mord, der som led i et større jysk oprør mod greven gjorde det muligt for Valdemar Atterdag at blive konge. Mordet fandt sted enten natten til den 1. eller til den 2. april. Efter mordet flygtede Niels Ebbesen med sine mænd ud af byen over Randers bro. Inden mordet havde de nemlig sørget for, at broens planker let kunne fjernes under flugten. Der undgik en umiddelbar forfølgelse, og det lykkedes Ebbesen og hans mænd at flygte. Kun én af Ebbesens mænd døde under aktionen. Selv døde Niels Ebbesen dog senere på året i kampe ved Skanderborg slot den 2. november 1340. Han blev herefter lagt på hjul og stejle af grev Gerts sønner. Efter mordet blev Valdemar Atterdag, via nogle indviklede aftaler med bl.a. grev Gerts sønner, konge i Danmark og kunne gradvis genoprette det danske kongedømme. Det er blevet diskuteret af historikere i mange år, om det var mordet på grev Gert, som var afgørende for, at Valdemar Atterdags kunne genetablere kongedømmet. Der hersker dog ikke tvivl om, at mordet havde betydning for den proces, der gjorde det muligt.

 

Niels Ebbesen blev et symbol på frihed og er efterfølgende blevet kendt som nationalhelt og Danmarks befrier. Fremstillingen af Niels Ebbesen som frihedssymbol og nationalhelt begyndte i årene kort efter mordet i folkeviser og krøniker. Senere f.eks. i tiden omkring 2. verdenskrig blev han brugt både fra pro-tysk og anti-tysk side. Det danske nazistparti (DNSAP) brugte hans mindestatue fra Randers i en propagandapjece. Modsat brugte den danske digterpræst Kaj Munk Niels Ebbesen som symbol på modstandskampen i et skuespil. Mindet om Niels Ebbesen bliver med andre ord stadig holdt i live nu mere end 650 år efter denne den mest berømte – og sandsynligvis også den mest betydningsfulde – episode i Randers historie.



 

Ruteskibsfart Randers-København

carousel_image_35_1

 

DFDS’ Cimbria ankommer til Randers fra København og giver anledning til et sceneri på kajen, som man ikke har set magen til nu i mange årtier. Billedet er fra 1930’erne, da Randers by gjorde et vældigt reklamefremstød for udvikling af erhvervslivet under mottoet. Byen, hvor søvejen møder de 13 landeveje. I vore dage er det naturligvis utænkeligt, at der kunne eksistere en fast skibsforbindelse mellem Randers og hovedstaden, men folkemassen på kajen viser forbindelsens betydning i mellemkrigstiden.

 

 

Bybrønd på Rådhustorvet

carousel_image_17_1

 

Før den offentlige vandforsyning fik randrusianerne vand fra brønde og gadepumper placeret på centrale offentlige steder i byen. Historikerne har kendskab til tre sådanne brønde fra Middelalderen og 11 senere pumper. Der eksisterer tilmed fotos af en: Torvekilden på Rådhustorvet, der virkede helt op mod 1900, og som på billedet står i ensom majestæt på torvets toppede brosten – endnu før Niels Ebbesen indtager sin plads (1882). En anden berømt gadepumpe stod foran Svaneapoteket for enden af Torvegade og gav efter sigende særlig velegnet vand til brygning af det kendte Buur-øl. I øvrigt har vandkvaliteten i bybrøndene og gadepumperne næppe været tilfredsstillende efter vore dages målestok.

 

Villa Merkur

Opført af Johan Ankerstjerne, Johan Martin Christoffer Ankerstjerne, 13.4.1835-7.1.1913, købmand, legatstifter. Oprettelsen af bl. a villa Mercur som afgiver friboliger for værdige og trængende handelsmænd, deres enker og døtre i Randers.
Læs videre her

 

Rådhustorvet ved Houmeden

carousel_image_10_1

 

På hjørnet af Rådhustorvet og Houmeden ligger endnu i dag et af byens meget gamle og smukke huse, opført i perioden 1560-70. I mange år var det i Bay-slægtens besiddelse, men også navnet Rohde er stærkt knyttet til huset. Hermann Rohde købte huset i 1859 og drev i 35 år sin omfattende handelsvirksomhed herfra.

Rohde-navnet blev måske endnu mere kendt gennem købmandssønnen Johan Rohde, der skabte sig en smuk kunstnerisk karriere som maler og kunstpolitiker – og forevigede 1800-tallets Randers i en række malerier. Billedet er taget kort før en ombygning af ejendommen i 1909.

Find flere lignende historier på siden Kend din By

orangeline

– før i tiden…

 

 

orangeline