Velkommen


profiltrans

Logo – klik for detaljer

Kontoret er nu igen åbent om tirsdagen kl. 15.00-17.00

Velkommen indenfor!
Mød os på kontoret
Erik Menveds Plads 1
8900 Randers C

 

 

Randers Amts Historiske Samfund
Generalforsamling tirsdag den 7. september 2021, kl. 18.00 i Helligåndshuset

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent. Knud Mogensen valgt.
    2. Bestyrelsens beretning. Godkendt uden bemærkninger.
    3. Kassererens beretning og fremlæggelse af revideret regnskab. Godkendt.
    4. Forslag fra bestyrelsen eller medlemmerne. Bestyrelsens forslag til vedtægter: Vedtaget
    5. Fastsættelse af kontingent. Uændret 300 kr om året for husstanden.
    6. Valg til bestyrelsen.
    a. Der vælges 3 bestyrelsesmedlemmer for en 3-årig periode. Peter Nielsen, Lars Stegsted Rasmussen og Henning Christensen genvalgt uden afstemning.
    b. Der kan vælges indtil 2 suppleanter, der vælges for en 1-årig periode. Merete Linneberg Bek valgt.
    c. Ved ekstraordinær afgang fra bestyrelsen skal der foretages suppleringsvalg.
    7. Valg af revisorer.
    a. Der vælges en revisor for en 2-årig periode. Erik Svane valgt i 2020 for 2 år.
    b. Der vælges en revisorsuppleant for en 1-årig periode. Allice Bach.
    8. Eventuelt.

Se vedtægterne her

—–

Konstituering af bestyrelsen 9. september 2021:
Konstitueringen fandt i alle tilfælde sted uden afstemning, og resultatet blev som det ses nedenfor:

Formand: Inger-Lise Mørup
Næstformand: Peter Nielsen   } Disse 3 udgør Forretningsudvalget
Sekretær: Karen Straarup
Redaktion, årbog: Henning Christensen, Jørgen Mark, Karen Straarup
Annoncer, årbog: Henning Christensen, Tove Bagge Laursen, Peter Nielsen.
Redaktion af Meddelelser: Karen Straarup
Kontaktpersoner:
a) Fritidscentret: Peter Nielsen
b) Fonden til Bevarelse af Gamle Bygninger: Peter Nielsen, Tove Bakke Laursen
c) Museerne: Lars Stegsted Rasmussen
d) Folkeuniversitetet: Inger-Lise Mørup}
e) Kulturelt Samvirke: Bodil Nielsen, Tove Bakke Laursen

Nyhedsmail, redigering og udsendelse: Karen Straarup
Facebook: Karen Straarup og Inger-Lise Mørup er administratorer (men alle har adgang til at skrive opslag).
Hjemmesiden: Karen Straarup (redigerer og opdaterer og modtager gerne forslag til nye indlæg).
Annoncer og PR til aviser mm: Lars Stegsted Rasmussen
Indberetning til Det Sker: Inger-Lise Mørup
Arkivar: Henning Christensen

Jørgen Mark er stadig medlem af bestyrelsen som stedfortræder for Mette Olesen, der har orlov.

Merete Linneberg Bek er suppleant.

—–

Turen fredag den 17. september 2021 til Rosenholm og Skaføgård.
Afgang kl. 9.00 fra Gasværksgrunden. 

Pris: 400 kr. for bustur, entré, guide, frokost og kaffe.
Vi regner med at være i Randers ca. kl. 17.00.

Tilmelding: Forhør evt. på kontoret tirsdag den 14. sept. om der er ledige pladser.
—–

Indbydelse til Bogreception på Skaføgård (for medlemmer)

Fredag den 17. september kl. 13.30

Bogudgivelsen er kommet i stand pga. overdragelsen af fondsmidler fra J.B.S.Estrup og Regitze Holsteins Fond.
Randers Amts Historiske Samfund og familien Estrup på Skaføgård, ønsker derfor at invitere dig/jer til en lille reception på Skaføgård, fredag den 17. september kl. 13.30.
Skaføgårds adresse: Skaføgårdsvej 19, 8544 Mørke
Tilmelding er ikke nødvendig til receptionen på Skaføgård. Deltagelse er gratis for medlemmer.

Program
Velkomst ved Christen Estrup, ejer af Skaføgård

Efterfølgende taler:
Inger-lise Mørup formand for RAHS
Palle Kirk redaktør af Skaføgårdbogen
Evt. andre

Derefter får nogle af forfatterne ordet:
Jesper Munk Andersen fortæller lidt om Skaføgårds historie.
Erik Skriver om omlægningen af landbruget på Skaføgård.
Christen Estrup om livet som godsejer i dag.

Vi glæder os til at se mange af foreningens medlemmer, som vi håber vil få glæde af bogen og dens artikler. Mange har gennem årene ytret ønske om en ny bog i vores serie om herregårde.

Som tidligere meddelt får medlemmer af RAHS bogen som en gave.
Udlevering af Skaføgårdbogen finder sted efter receptionen.
Bogen vil i øvrigt kunne hentes på kontoret og ved foreningens arrangementer derefter.

  Skaføgård er  en af Danmarks renæssancegårde.


Vi markerede Randers Festuge 2021 med
2 velbesøgte arrangementer:
Fortælletur ved Fladbro med Lars Stegsted Rasmussen som turleder og Åbent hus og Historiske fortællinger i Helligåndshuset.

Begge arrangementer var velbesøgte, – Tak for jeres interesse!
Især må man beundre den entusiasme, deltagerne i Fladbro udviste. 30 interesserede trodsede den efterhånden kraftige regn og holdt ud, så de fik fortællinger om Chr. III`s kanal, anlægget af den Jyske Længdebane med jernbanebro over Nørreå i 1860’erne, og dermed om begyndelsen til Randers som industriby og meget andet.

—–

Medhjælperloven 1921: Fra tyende til medhjælpere

Her i 2021 markerer vi 100-året for medhjælperlovens vedtagelse.
Nogen vil måske spørge: Er der noget at fejre? Det er der bestemt.
Afskaffelsen af Tyendeloven var en stor sejr for alle tjenestefolk, måske især tjenestepigerne.
I 1915 havde tyendet  fået stemmeret, men der var stadig en række forhold, der gjorde tjenestefolks liv uværdigt.
Tjenestepiger arbejdede altid, – der var ingen faste regler for arbejdstider, de blev underbetalt, blev udskældt for alt muligt, kaldt dovne og uduelige og ofte udsat for direkte vold og seksuelle overgreb.
Tyendeloven stammede fra 1854 og gav en husbond ret til at straffe sine tjenestefolk med vold, kvinderne når de var under 16 år, mændene når de var under 18. Men den blev ikke altid overholdt.

Medhjælperloven blev også afslutningen på brugen af skudsmålsbogen, en bog hvor tjenesten blev opgjort af husbonden. Selv om det i 1921 ikke mere var tilladt at skrive udtalelser om opførsel og dygtighed, skete det alligevel indimellem, og i hvert fald blev skudsmålsbogen et forhadt objekt.

Tjenestefolkene fik med den nye grundlov i 1915 stemmeret. Med Medhjælperloven af 6. maj 1921 blev der foretaget et markant brud med det traditionelle retsforhold mellem husbond og ansat. Den sidste rest af arbejdsgiverens ret til selv at afstraffe sine folk forsvandt, idet tugtelsesretten over de umyndige drenge og piger blev ophævet. Hertil kom, at straffene for tjenestefolkenes kontraktbrud blev ophævet og skudsmålsbøgerne afskaffet.

Flere af de grundlæggende principper fra de tidligere århundreders tjenestelovgivning var dog fortsat at finde i Medhjælperloven. De ansatte var stadig forpligtet til at udføre samtlige pålagte opgaver, med mindre de specielt var blevet fritaget for visse typer af arbejde, og der blev ikke lagt loft over arbejdstiden. Ulydighed var ikke længere strafbart, men var fortsat en så alvorlig forseelse, at den gav arbejdsgiverne ret til at fyre deres folk med øjeblikkelig virkning.

I maj 1921 afløste medhjælperloven den forhadte tyendelov. Loven var et kompromis, og den indfriede ikke alle tjenestefolkenes forventninger, men tugtelsesretten og brug af skudsmålsbogen blev afskaffet, og det var trods alt vigtigt nok til at føles som et stort fremskridt.

Loven blev revideret i 1961, væsentligst omkring medhjælperens boligforhold og arbejdstid, der kom under Arbejdstilsynets kontrol.

Tyendeloven - Wikipedia's Tyendeloven as translated by GramTrans Et lovfæstet krav om lydighed blev i mange tilfælde brugt som gummiparagraf, så tyendet oftere end herremændene blev dømt ved herredsretterne. Her er det et folkehold på Herregården Gammel Estrup i 1920.
Tjenestepige i byen           Tjenestefolk på Gl Estrup ca. 1920


Se flere billeder fra Randers!
To dage i 1917, fotografier af Hugo Matthiessen

Fra Årbogen 2020!

Når vi bringer den årlige buket af artikler, er vi samtidig med til at udbrede fortællingen om nationen og den sammenhængskraft, vi er afhængige af, men teksterne tager også livtag med nogle af de faste dogmer, der af og til bringes til torvs om vor fælles historie. Glæd jer til at læse de meget forskellige artikler.

En frisk historie om at være barn og ung i Sem for omkring 70 år siden, en lige så levende beretning om de mennesker, der stod bag den vigtige hestehandel i Randers, – beskrivelserne giver anledning til tanker om en svunden tid.

Dog fylder 2 begivenheder allermest i årbogen: I år fejrer vi både 100-året for Sønderjyllands genforening med resten af Danmark og 75-året for Danmarks befrielse. Disse 2 begivenheder blev skelsættende i Danmarks historie og den måde, vi definerer os som danskere på, så de fylder naturligvis godt i bogen, hele 3 artikler.


Billedet er fra Anders Straarups artikel “Jernbanesabotagen i Langå”

 

 

 

 

 


Billede fra Bent Bjerre Bachs dejlige artikel “mens vi venter på ligestilling”.
Erindringer fra en opvækst i Sem.

 

Det fine billede på omslaget viser den nyopdagede komet NEOWISE, der besøgte os i juli. Den var nogle steder så tydelig, at man kunne se den med det blotte øje.
Kometer er klumper af is, der er i kredsløb om Solen. De kan have en atmosfære og hale af gas. I de klare sommeraftener kunne man få sig en ekstra lille oplevelse ved kigge mod nord, hvor kometen kunne ses på aftenhimlen. Fotografen fangede den over Dronningborg.


 

Bent Martinsen: Sct Mortens Kirke                     
Ny bog er udkommet. Kan købes på kontoret og ved foredrag. Pris 300 kr.
Bent Martinsen kalder selv bogen for en “folkebog”, hvor læseren tages med ind i kirken og følges rundt. Bogen blev tildelt Karin Michaëlis-prisen 2020.
Amtsavisen skrev: Nu har han skrevet en bog om den kirke, han priser så højt. Et let tilgængeligt værk, hvor historiske fakta, tro og kunst bindes sammen i et flydende og begejstret sprog.
Bogen er udkommet på forlaget Bogform, som skriver: Sct. Mortens Kirke i Randers er stedet, hvor en del af byens langtidshukommelse er bevaret. Bygningen, dens inventar og kunstsamling fortæller historien om Sct. Mortens Kirke, som en del af handelsstaden Randers samtidig med, at den forbinder det lokale med det nationale og internationale kirke-, kultur- og kunsthistorie. Der fortælles om konger, præster, lensmænd, købmænd, arkitekter og kunstnere, som på forskellig vis gennem tiden har sat deres særlige præg på Sct. Mortens Kirke.


Randers Amts Historiske Samfund

har siden stiftelsen i 1906 arbejdet for at udbrede kendskabet og forståelsen for historiske og kulturelle emner i Det Gamle Randers Amt.
Foreningen udgiver hvert år en årbog, ligesom vi også har udgivet en række bøger om specifikke kulturelle emner.
Desuden arrangeres der foredrag og ture til nære og fjerne lokaliteter med kulturhistorisk værdi.
En lidt mere detaljeret historik kan læses her.


Bybrønd på Rådhustorvet
carousel_image_17_1Før den offentlige vandforsyning blev etableret, fik randrusianerne vand fra brønde og gadepumper placeret på centrale offentlige steder i byen. Historikerne har kendskab til tre sådanne brønde fra Middelalderen og 11 senere pumper. Der eksisterer tilmed fotos af en: Torvekilden på Rådhustorvet, der virkede helt op mod 1900, og som på billedet står i ensom majestæt på torvets toppede brosten – endnu før Niels Ebbesen indtager sin plads (1882). En anden berømt gadepumpe stod foran Svaneapoteket for enden af Torvegade og gav efter sigende særlig velegnet vand til brygning af det kendte Buur-øl. I øvrigt har vandkvaliteten i bybrøndene og gadepumperne næppe været tilfredsstillende efter vore dages målestok.

 

Rådhustorvet ved Houmeden

carousel_image_10_1

På hjørnet af Rådhustorvet og Houmeden ligger endnu i dag et af byens meget gamle og smukke huse, opført i perioden 1560-70. I mange år var det i Bay-slægtens besiddelse, men også navnet Rohde er stærkt knyttet til huset. Hermann Rohde købte huset i 1859 og drev i 35 år sin omfattende handelsvirksomhed herfra.

Rohde-navnet blev måske endnu mere kendt gennem købmandssønnen Johan Rohde, der skabte sig en smuk kunstnerisk karriere som maler og kunstpolitiker – og forevigede 1800-tallets Randers i en række malerier. Billedet er taget kort før en ombygning af ejendommen i 1909.

Find flere lignende historier på siden Kend din By

orangeline

– før i tiden…

orangeline